Ændrede regler: Baglys skal tænde af sig selv

Colourbox

Den 30.juli trådte nye regler for bilernes baglys i kraft. Men på det tidspunkt var det ferie og lyse nætter. Derfor minder FDM og Rådet for Sikker Trafik nu bilisterne om de nye regler.

 

Mange bilmodeller får lyset slået fra for at spare brændstof. Men det er altså ikke længere lovligt for nye biler.

 

Alle nye bilmodeller, som typegodkendes i EU, skal have fuldt lys efter de nye EU-regler.

 

Nye biler skal have lys-sensor, som betyder, at både bilens forlys og baglys tænder, når det er nødvendigt. Det giver mindre risiko for, at du glemmer at tænde baglyset i tusmørke eller tåge.

Det betyder samtidig, at du slipper for risikoen for at få en bøde på de 1000 kroner, det koster at køre uden nærlys.

– Det er godt, at der nu kommer noget fremadrettet, så man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt baglyset er tændt, siger Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik til EB.dk

 

Han siger også, at der kan gå år, før alle biler har fuldt blus på, fordi modeller, som allerede er på markedet, ikke er omfattet.

 

– Så derfor vil jeg anbefale, at man får det eftermonteret på sin bil, så baglyset også er tændt, siger han.

 

FDM giver samme råd


FDM, beskriver de nye regler på deres hjemmeside.

 

– Det er glædeligt, at EU retter op på problemet. Det er dog stadig en udfordring at mange danske bilister i en lang årrække kan risikere at glemme at tænde baglygterne, når mørket falder på eller sigtbarheden er lav, skriver Dennis Lange, konsulent i FDM’s politiske sekretariat.

 

Danmark og Sverige har haft påbudt kørelys siden 1989, derfor er vi vant til at starte bilen uden at tænke på lyset.

 

Læs også
Værd at vide om rustbeskyttelse af din bil

I 2011 kom resten af EU med, hvor der var lagt vægt på forlyset, som batter mest sikkerhedsmæssigt, mens baglyset er slukket for at spare brændstof og udlede mindre CO2. Men det bliver altså lavet om nu.

 

FDM.dk

http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/nye-regler-nu-skal-dit-baglys-taende-af-sig-selv/6301159

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…