Udlændinge- Integrations og Boligministeriet har lavet en ny opgørelse over flygtningenes jobparathed. I januar blev 3 ud af 100 vurderet jobparate, nu er antallet faldet til 2 ud af 100. Det fremgår af en besvarelse fra Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet til Martin Henriksen. (DF)
Samtidigt viser ministeriets analyse af flygtninge og familiesammenførte i perioden 1. januar 2011 – 1. januar 2014, at den treårige integrationsindsats er en fiasko. Mere end 2 ud af 3 er stadig på offentlig forsørgelse efter tre år.
Ifølge ministeriets hjemmeside er kun 29 pct. af flygtninge og 25 pct. af familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter tre år i Danmark.
Værst står det til med kvinderne hvor under 2 ud af 10 er i arbejde efter 3 år.
Nu satser regeringen voldsomt
Denne miserable situation vil regeringen nu have ændret. Det skal ske ved hjælp af den såkaldte trepartsaftale, som netop er indgået mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Regeringen opstiller nu den “sigtelinje”, at man vil have halvdelen af flygtningene i rigtig beskæftigelse i løbet af de kommende tre år. Det er en voldsom satsning, når man sammenligner med de erfaringer, der hidtil har været.
Trepartsaftalen giver en række nye instrumenter:
Allerede inden der er tildelt asyl, vil man vurdere folks kompetencer. I modsætning til tidligere skal man tage som udgangspunkt, at folk skal være parate til et job hurtigt efter ankomsten. Og man vil ikke længere stille som betingelse, at de skal kunne dansk.
Samtidig indfører man en ny integrations-grunduddannelse (IGU), hvor arbejdsgiverne i to år kan hyre flygtninge til et job for en elevløn – heraf skal 20 uger afsættes til uddannelse.
Desuden kan en virksomhed få en bonus på op til 40.000 kr. for at ansætte en flygtning.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er gået så langt som til at erklære:
“Det skal virke, for virker det ikke, kan regeringen ikke nå de økonomiske mål, og så vil kommunerne blive smadret i deres velfærdsarbejde.” (Børsen)
Han lægger optimistisk op til, at hvis bare de danske virksomheder har viljen til det, så kan man også nå regeringens mål. Eller som han udtrykker det: “Mit eget indtryk er, at barriererne ligger hos os selv.” (Berlingske)
14.000 arbejdspladser
Det kan man nu i høj grad diskutere. Der er grund til at frygte, at beskæftigelsesministeren i sin iver tager munden alt for fuld.
Tænketanken Kraka har regnet sig frem til, at det vil kræve 14.000 ekstra arbejdspladser til flygtninge over de kommende par år, hvis regeringens mål skal nås.
Berlingske har spurgt to af de kommuner, der ligger i top, når det gælder at skaffe flygtninge i arbejde – Roskilde og Gribskov. Og de vurderer, at det vil blive meget svært at få oprettet disse 14.000 arbejdspladser.
Roskilde kommunes integrationschef, Maria Tvarnø, illustrerer problemet med et eksempel: Kommunen inviterede tidligere i år til en jobmesse for flygtninge og lokale virksomheder. Man indbød 3.100 virksomheder, men der kom kun 21, og det hele endte med beskedne 31 praktikpladser.
To illusioner
Det virker, som om beskæftigelsesministeren ligger under for to illusioner:
Den ene illusion er, at det hele bare drejer sig om virksomhedernes vilje til at gøre noget. Eller som Jørn Neergaard Larsen siger: “Barriererne ligger hos os selv.”
Denne påstand virker naiv. Problemet er jo i høj grad, at en meget stor del af flygtningene har ringe kvalifikationer til at klare et arbejde i en dansk virksomhed. Det går lettest med udpræget ufaglært arbejde, men disse job bestrides jo i dag af både danske arbejdere og meget arbejdsomme østeuropæiske arbejdere.
Når arbejdsgiverne tøver i forhold til flygtninge, skyldes det nok først og fremmest tvivl om, hvor brugbar en arbejdskraft de udgør.
Den anden illusion hos beskæftigelsesministeren går ud på, at han forveksler velvillige hensigtserklæringer fra virksomhederne med konkrete resultater.
Arbejdsgiverorganisationerne og ministeren henviser gang på gang til, at der er “en høj grad af velvilje i erhvervslivet”. Vi andre må så bare tørt konstatere, at velvilje er en ret uforpligtende størrelse.
Antallet af flygtninge og den økonomiske vækst
Hvor langt man kan komme med at indfri regeringens mål, afhænger i meget høj grad af den almindelige udvikling for det danske samfund. Specielt to faktorer skal man være opmærksom på:
Regeringens opgave kan blive lettet af, at der i øjeblikket sker et kraftigt fald i antallet af asylansøgere til Danmark. Det skyldes først og fremmest lukningen af Balkan-ruten. Men der er en risiko for, at situationen igen kommer ud af kontrol.
Omvendt kan regeringens opgave blive gjort sværere af den lave vækst i dansk økonomi.
Endnu er det for tidligt at afgøre, hvordan disse to faktorer vil påvirke forsøget på at få flygtninge i arbejde i Danmark. Men én ting er givet:
Man skal ikke bilde sig selv ind, at det bare er et spørgsmål om den gode vilje i de danske virksomheder.
