Der er sket store ændringer i antikvitetshandler branchen i de 17 år Gert Christensen har været med.
Den traditionelle antikvitetshandler eller marskandiser er måske en uddøende race. Internethandel, auktioner og andre salgssteder for genbrug har allerede lukket mange af de gamle butikker med antikviteter. Handelen fortsætter dog i stor stil på internettet og med et stort salg til udlandet. Vi har besøgt en erfaren antikvitetshandler på den årlige antikmesse i Røde Kro for at få et øjebliksbillede af branchen.
Der foregår stadig en livlig handel med antikviteter på antikmessen i Røde Kro i Sønderjylland. Det er et mekka for folk med interesse for bl.a. musselmalet porcelæn, sølv, dansk design m.m. Som at besøge Alladins hule med røde løbere og sælgere i det stiveste puds.
Fra cand. polit. til antikvitetshandler
En af antikhandlerne på messen, er antikvitetshandler Gert Christensen fra GC Antik. Han har siden 1999 drevet forretning i Silkeborggade på Østerbro i København. Han spår helt nye tider for branchen, hvis den skal overleve.
”Dengang i 1999 var vi mindst 10-15 antikvitetshandlere i området. I dag er vi ganske få tilbage”, siger Gert Christensen. ”Konkurrencen fra internettet, auktioner i ind- og udland samt andre salgssteder for genbrug, har de senere år været hård ved vores branche. Vi er nok i den traditionelle butiksform en uddøende race, også da de unge i dag ikke rigtig viser interesse for at åbne fysiske antikvitetsbutikker. De vil hellere åbne med handel via internettet”, fortsætter han.
Gert Christensen startede selv som ung med at samle på de gamle ting. Han boede dengang i Blågårdsgade, hvor der lå en antikvitetshandler lige rundt om hjørnet. En dag faldt de i snak, og det blev startskuddet på hans antik-karriere og i øvrigt et livslangt venskab. Det hele startede ellers først kun som en hobby, mens han fuldførte sit studie i statsvidenskab.
Men efter et kort arbejdsforløb som uddannet cand. polit., fandt han ud af, at kombinationen af at samle på gamle ting og at have kontakt med mange mennesker, var det, han i stedet skulle leve af. ”Jeg havde siden jeg var 19 år samlet så mange ting sammen, at det ikke var svært at fylde en butik fra første dag”, smiler han.
I dag har han butikken på 17. år og stor viden om antikviteter og branchen i øvrigt. I dag handler han mest med dansk design – f.eks. teaktræsmøbler – og andre ting fra 1950-1980’erne.
Det spændende ”fund”
På trods af den hårde konkurrence fra internettet og auktionerne, har Gert Christensen valgt ikke at ride med på den digitale bølge endnu. Flere af hans kolleger har for længst lukket deres butikker og sælger i dag udelukkende via hjemmesider på internettet. Men Gert holder fast i de traditionelle dyder, selv om han må indrømme, at salget til den almindelige danske kunde generelt er blevet vanskeligere – også på grund af mediernes store udbud af programmer om antik og genbrug.
”Alle de populære TV-programmer om antik, auktioner og loppefund har ikke ubetinget været godt for os. Når folk kommer ned i vores butikker, kan de have svært ved at forstå de priser, vi har på vores ting. De tror, at det er ligesom på TV, hvor man ofte viser ”et fund” frem, som er erhvervet for en billig pris på f.eks. et loppemarked. Sådan er det jo ikke i vores virkelighed”, siger han.
”Vi er jo reelt købmænd, som lever af at købe og sælge ting. Vi skal også betale moms, husleje og andet, så priserne kan naturligt nok ikke altid være, som når man erhverver sig ”et loppefund”. Ydermere er vores ting ofte gamle klenodier, som jo har en vis værdi og dermed pris”, fortæller han.
Udlandet køber kulturarven tilbage
Det er da heller ikke kun danske købere, som bærer Gerts forretning. Han og andre i branchen handler i stor stil med udlandet. ”Mange af de lande, som på grund af krige og revolutioner, har mistet mange af deres gamle antikviteter, køber meget af deres kulturarv tilbage. F.eks. de nyrige i Rusland og Kina. Også lande som USA og Japan sælger vi også meget til. Det er dog mest dansk design fra 50-60’erne, som er i højsæde her, og en stor del af min indtægt i dag kommer fra specielt Japan”, forklarer Gert.
Retrobølgen startede i udlandet
Retrobølgen – med dansk design fra 50, 60 og 70’erne – tiltrækker stadig både danskerne og det store udland. Denne trend startede allerede i udlandet længe inden, den kom til Danmark. ”Det er mindst 10-15 år siden, udlandet begyndte at spørge på de ting og slag på tasken, så er måske halvdelen af alle danske teaktræsmøbler i dag på udenlandske hænder”, mener Gert. Her i landet er det specielt de unge, som er hoppet med på bølgen og er købere til teaktræsmøbler.
Genbrug skyldes velstand
En mulig årsag til, at vi i Danmark kan have så stor en handel med antik og genbrug, skyldes vores velstand. Genbrugshandel ser man kun i de lande, som har haft velstand gennem mange år – og derfor har mange gamle ting. I lande som f.eks. Grækenland og flere af de afrikanske lande ser man derfor ikke så ofte loppe- og genbrugsmarkeder af den simple grund, at de ikke har haft velstand nok til at eje gamle ting.
I Danmark har vi i flere årtier haft velstand, og derfor er genbrugsbølgen omfattende her. Efter brug-og-smid-væk årene er der i de danske hjem mange gamle ting, der nu ser dagens lys på internettet, loppemarkeder og auktioner. Før i tiden solgte private næsten kun de gamle ting til antikvitetshandlerne – i dag sker dette salg i et vist omfang udenom dem.
En ægte samler
Ingen handel uden købere. På Gerts stand på messen møder vi en af de private samlere, som har lagt vejen forbi for måske at købe nogle ting til sin samling af dansk designet keramik. Carl Sander har valgt at investere i dette danske håndværk, også som en slags opsparing til sin pension. ”Jeg er håndværker og kommer meget rundt i landet gennem mit arbejde. Så jeg har rig mulighed for at besøge loppemarkeder og andre spændende steder på min vej”, fortæller han.
Carl har tidligere handlet med gamle møbler og også samlet på porcelænsfigurer. Men i dag er det dansk keramik, som har hans store interesse. ”Jeg stod en dag med en Kähler-vase i hånden og blev helt solgt over det fine håndværk – glasuren, farverne – ja hele håndværket i vasen”, smiler han. Han har fulgt antikbranchen gennem mange år og tror på, at dansk design – keramik, porcelæn, teaktræsmøbler og meget andet – også i mange år fremover vil være populære. Ikke mindst udlandets interesse for disse ting vil holde interessen oppe. Og hans egen interesse vil forhåbentlig yde et lille bidrag til pensionen.
Ikke bare traditionel antik
Overfor Gerts stand møder der os et helt andet syn. Hyggelige ting af gammelt jern og træværk er det dominerende billede på standen her. Det er ægteparret Hedegaard, som har standen, og Eva fortæller:
”Vi handler primært med svenske almueting, som er over 100 år gamle. Det er ofte moderne mennesker, der køber vores ting og på den måde kombinerer nyt og gammelt. Specielt historierne om de gamle ting interesserer folk – og dem sørger vi altid for mest muligt at få med i købet, når vi på vores ture til Sverige er på jagt efter nye ting til vores butik.”, slutter hun.
De har valgt kun at have åbent i deres gårdbutik, ”Ting fra dengang”, ved Hobro i Nordjylland fra april til november og satser i vinterhalvåret i stedet på at sælge deres ting på messerne.
Fremtiden for antikbranchen
På vores vej gennem antikbranchen er det blevet tydeligt, at specielt dansk design er blevet en vigtig eksportvare.
Måske er halvdelen af al dansk designet teaktræ nu på udenlandske hænder, så det er os i Danmark, der om føje år må ty til den internationale handel for at købe vores kulturarv tilbage? Eller måske er retrobølgen til den tid erstattet af en anden stor genbrugstrend? Ét er sikkert. Det bølger frem og tilbage med tendenser inden for handel med gamle ting og sager. Det bliver spændende at se, hvad næste trend bliver – og om der er flere antikvitetshandlere tilbage i gadebilledet til den tid.
