Nu kan man ikke engang vide sig sikker på sin arbejdsplads: Udenlandsk mand opsøgte kvinde på arbejdet og lænsede hende for stor sum

Colourbox

 Forleden brugte en 60-årig kvinde fra Fuglebjerg på Sjælland sin frokostpause til at købe ind i Rema 1000 på Kaserne Allé i Ringsted. Så tog hun tilbage til sin arbejdsplads.

 

Kort efter indfandt en vildtfremmed mand sig på hendes kontor. At dømme efter hans udseende var han ikke etnisk dansker.

 

Manden spurgte om vej til Ringstedet. Beredvilligt gik hun og en kollega ud og printede et kort til ham, så han kunne finde stedet.

 

Denne hjælpsomhed blev dyr for hende.

 

Hævede 32.000 kr.

Senere på dagen blev kvinden kontaktet af sin bank, der kunne fortælle, at der var blevet hævet 32.000 kr. på hendes dankort. Kortet var desuden blevet brugt til flere indkøb i Ringsted og Roskilde.

 

Kvinden fandt så ud af, at hendes pung, hvor dankortet lå, var væk. Formentlig blev den stjålet af den fremmede mand, mens hun printede kortet til ham.

 

Det kan tænkes, at manden aflurede hendes pinkode, da hun tidligere handlede i Rema 1000. Derefter kan han være fulgt efter hende og så have indfundet sig på arbejdspladsen.

 

Midt- og Vestsjællands Politi beskriver manden således:

 

Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 24-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Engelsk.

 

Venlighed blev straffet. Kvinden fik en oplevelse, der måske gør hende mere mistænksom en anden gang.

Læs også
Kvinde kørte tre kilometer i bil med høj fart, mens eksmanden lå på taget – så tog han en meget dristig beslutning

 

Det er slemt nok, at folk kan miste mange penge på sådan en bandit. Og det bliver endnu værre af, at man også kan miste tillid til andre mennesker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…