Norske kvinder vil være jægersoldater og forsvare deres land

Forsvaret

Nu skal norske værnepligtige kvinder uddannes til et specielt jægerkorps. Deres opgave bliver at imødegå trusselsbilledet, som stadig eksisterer.

 

Ifølge den norske hærs hjemmeside ønsker det norske forsvar at udnytte de styrker, som kvinderne besidder, gennem oprettelsen af et kvindekorps af specialister.

 

Det er meningen, at Jægertroppen skal operere i små grupper, der skal indhente oplysninger om fjenden. Det kræver personel med en meget høj motivation, intelligens, fysisk formåen og gode evner til at arbejde
både selvstændigt og i team.

 

For at løse de opgaver, som man vil forvente af en sådan specialstyrke, skal de have evnen til hurtig indlæring, kunne anvende det lærte både i teori og praksis og være målbevidste. Fokus lægges på en målrettet, realistisk gruppetræning.

 

Man søger efter kvinder med sunde holdninger og gode indlæringsevner, både når det gælder teori og praksis. Kvinder, som er fysisk robuste, kan arbejde selvstændigt og i grupper, og som kan tage udfordringer og håndtere uforudsete begivenheder.

 

Hele uddannelsen varer rundt regnet et år. Grundudvælgelsen tager to dage, og de, som kommer igennem nåleøjet, går videre til en fire-ugers rekrutskole, der forbereder ansøgerne til den videre uddannelse.

 

Det vil sige de almindelige militære færdigheder, megen fysisk træning, kort- og kompas træning, våben og kampteknik samt førstehjælp. Derefter er der en uge, i hvilken man udpeger dem, som menes at være egnet til at gå videre og starte på den egentlige træning.

 

De, som kommer igennem, bliver jægeraspiranter ved Forsvarets Specialkommando og skal så gennemgå et ti-måneders træningsprogram, der blandt andet omfatter faldskærmsudspring, speciel køreteknik, et overlevelseskursus, træning i avancerede afhøringsmetoder og endelig også våbenbrug.

 

De kvindelige aspiranter loves, at de kommer til at fryse, blive våde, trætte, sultne og føle sig udasede. Det lyder lidt i retning af Churchills ord til det engelske folk i 1940 om “Blood, toil, tears and sweat”.

 

De, som overlever et år med disse udsigter, kan efter afslutningen søge videre tjeneste ved Forsvarets Specialkommando, når der er ledige stillinger. Forudsætningen er, at man er norsk statsborger.

 

Læs også
Nordmand dræbte sin lillesøster og forsøgte at dræbe muslimer i moské – politiet taler om terror

 

Kilde:
https://forsvaret.no/jegertroppen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…