Najah Mohammed Hussein ankom torsdag til Næstved Kommune som asylansøger fra Syrien.
Her står myndighederne klar med en bolig, penge og anden hjælp. Men der er absolut ingen taknemmelighed at spore. Tværtimod.
Najah gik med det samme i gang med at sværte kommunen til og brokke sig over den hjælp hun fik.
Najahs mand og to voksne sønner har boet nogen tid i kommunens flygtningeboliger på Skyttemarksvej.
Men det var slet ikke godt nok til Najah på 44 år.
Hun krævede promte en anden bolig. I protest slog hele familien et telt op foran Næstved Kommunes hovedindgang.
Najah er syg, siger familien. Hun har svært ved at trække vejret og kan besvime. Derfor kan hun ikke tåle at bo for tæt på andre mennesker.
“Når de andre beboere laver stærk mad, giver røgen fra køkkenet, min mor problemer med at trække vejret. Hun er syg og kan ikke bo på Skyttemarksvej, men vi får ingen hjælp fra kommunen”, siger den ældste søn, 22-årige Allan Omar Hussein. (Sjællandske Medier 3.9)
Han siger også, at sagsbehandleren har optrådt aggressivt og sagt, at så kan hun jo bare bo på parkeringspladsen.
Kommunen får kun lidt at vide om de flygtninge de skal modtage. Men de får alle tilbudt et helbredstjek, siger Rebekka Helquist fra kommunen.
Det er på mange måder en alvorlig belastning for kommunerne at finde boliger, plads i institutioner, folkeskoler, sprogskoler og andet til de mange flygtninge fra Syrien.
For eksempel ankom Najah sammen med 21 andre flygtninge, som kommunen skulle tage sig af – oven i dem, der allerede bor i kommunen.
Derfor kan det virke groft provokerende, at Najah og andre overhovedet ikke er taknemmelige og prøver at finde sig til rette.
Det virker helt absurd, at de siges at komme fra et sønderbombet land med krig og død, men alligevel straks erklærer sig utilfreds med en bolig i en god dansk kommune.
Det værste er dog udsigten til de problemer, der vil opstå, når mennesker med denne holdning skal ud og være en del af det danske samfund.
Se foto af familien her.