Mord på sagesløse israelere beskrives som en “folkelig og fredelig opstand”

"Al-Aqsa moskeen og den hellige Gravkirke er vores(palæstinenserne)."

Det er et mysterium: spiller Det Palæstinensiske Selvstyres ledere dumme, eller tror de på deres egen latterlige retorik?

 

Mens den nuværende bølge af knivoverfald, bilpåkørsler og skudangreb, som begyndte i oktober 2015, fortsætter og endda synes at blive intensiveret, insisterer Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, og hans palæstinensiske topfolk på, at det, vi er vidne til, blot er en “folkelig og fredelig opstand.”

 

Abbas sagde præcis sådan til en gruppe arabisk-israelske journalister, som han havde inviteret til sit kontor i sidste uge. Abbas gav den “folkelige og fredelige opstand” sin fulde opbakning. Han forklarede endvidere, at palæstinenserne “kun bruger fredelige midler” til at “modstå den israelske besættelse.”

 

For Abbas og den palæstinensiske ledelse er mere end 170 palæstinenseres og 26 israeleres død i de seneste fem måneder foregået i en kontekst af “folkelig og fredelig opstand.” Man kan kun gisne om, hvordan opstanden ville have set ud, såfremt den ikke havde været “fredelig.”

 

Interessant nok synes Abbas at anse knive og automatvåben for “fredelige” redskaber, som palæstinensere har ret til at anvende for at “modstå besættelse.”

 

I stedet for at forsøge at neddæmpe situationen bærer Abbas og co. ved til ilden ved at glorificere de palæstinensiske voldsmænd – hvoraf mange er under 20 år – og opmuntre andre til at tilslutte sig den “fredelige opstand” mod Israel.

 

Lad os få tingene på det rene. Den aktuelle palæstinensiske ledelse er ude af stand til at placere nogen form for skyld på palæstinenserne, især dem der har såret og dræbt israelere. I deres øjne ligger al skyld alene hos Israel, og det internationale samfund er forpligtet til at gribe ind og standse de israelske “forbrydelser” mod palæstinenserne.

 

Palæstinensiske ledere har en lang historie med at unddrage sig ansvaret for deres befolknings trængsler. Derved har de bragt den ene generation palæstinensere efter den anden i ulykke.

 

Offerstatus er selvfølgelig en bred kategori. De palæstinensiske unge, der af Det Palæstinensiske Selvstyre drives til at myrde jøder, er også ofre. De er ofre for en forfejlet ledelse, som skubber dem i døden ved at lyve over for dem om israelske og jødiske “konspirationer” mod arabere og muslimer og Al-Aqsa-moskeen.

 

Ikke en eneste ledende palæstinensisk talsmand har fordømt angrebene på uskyldige civile i denne “fredelige” opstand, selv ikke da ofret var en 38-årig mor og sygeplejerske. De har alt for travlt med at glorificere voldsmændene og opkalde gader og pladser efter dem.

 

Læs også
Nej. Isam Bs ramadandigt hører ikke hjemme i højskolesangbogen. Digtet er en invitation til Islam

De palæstinensiske ledere har to grunde til at undlade at fordømme disse mord.

 

Lederne bærer selv ansvaret for tilskyndelserne i den massive anti-Israel kampagne, som gik forud for den nuværende bølge af angreb. Denne kampagne er blevet intensiveret gennem de seneste to år, hvor Abbas og andre palæstinensiske topfolk er begyndt at fortælle palæstinenserne, at jøder “besudler Aqsa-moskeen med deres beskidte fødder.” Flere dage før angrebene begyndte, forsikrede Abbas sin befolkning om, at de, der dør i forsvaret af deres helligsteder, kommer direkte i himlen. “Hver eneste bloddråbe, som udgydes i Jerusalem, er rent blod,” understregede han.

Abbas og hans håndlangere har haft succes: Palæstinensiske mindreårige går ud og “forhindrer” jøder i at vanhellige Al-Aqsa-moskeen og standser jøders “planer” om at udslette islamiske helligdomme. Så Selvstyret og dets præsident har hævet indsatsen og hævder nu, at Israel angiveligt begår “udenomretlige henrettelser” ved at skyde palæstinensere, som er i færd med at forsøge at begå mord med knive og automatrifler – de samme palæstinensere, som er blevet hjernevaskede af de palæstinensiske ledere og medier.

 

Dette fører os frem til to ubehagelige sandheder: (1) Selvstyrets ledere skal være hårdt pressede for at fordømme terrorhandlinger mod Israel, når de selv har oppisket til volden; og (2) den aktuelle bølge af anti-Israel angreb forsyner Abbas og andre palæstinensiske ledere med ammunition til at delegitimere Israel og dehumanisere jøder i den internationale arena.

 

De palæstinensiske ledere fordrejer virkeligheden for at samle verden imod Israel og for at fremme deres egne politiske mål. Siden den nuværende bølge af angreb begyndte, har Abbas og flere ledende embedsfolk i Ramallah opfordret til international indgriben for at standse den israelske “aggression” mod palæstinenserne. I deres øjne er nedskydning af en knivførende mindreårig en “aggressionshandling” og en “krigsforbrydelse,” som kræver øjeblikkelig international indgriben.

 

Den palæstinensiske ledelse forsøger nu at afbalancere volden med en opfordring til en international fredskonference for at opnå international “beskyttelse” af palæstinenserne. Abbas håber, at sådan en konference vil bringe en overordnet løsning, som kan påtvinges Israel. Det Palæstinensiske Selvstyres præsident er overbevist om, at et verdenspres på Israel vil kunne give ham mere, end en forhandlingsløsning kan. Det er grunden til, at han ikke ønsker at vende tilbage til forhandlingsbordet med Israel.

 

Så, der ligger altså en metode her: I fulde fem måneder har det været den officielle palæstinensiske holdning, at Israel har påbegyndt volden, og at israelere “bevidst går efter palæstinensiske børn.” Ledelsen i Det Palæstinensiske Selvstyre hævder, at kun FN kan redde disse børn ved at sende tropper til de palæstinensiske territorier.

Læs også
Hamas og Irans planer om at udslette Israel skal stoppes, inden det er for sent

 

Hvilket uføre vi dog er endt i. Takket være den gift, hvormed Det Palæstinensiske Selvstyre har forgiftet sin befolkning, er palæstinenserne nu ude af stand til at fordømme mord på en hvilken som helst jøde eller endda opfordre hinanden til at forhindre deres unge i at blive dødbringende voldsmænd. De palæstinensiske ledere har gjort det umuligt overhovedet at tale om fred med Israel. Sådan er deres vej frem mod et sundt og blomstrende samfund og en stat.

 

Ifølge Det Palæstinensiske Selvstyre handler disse unge af fortvivlelse – over bosættelser, checkpoints og manglende fremgang i fredsprocessen. Men forlader vi Abbaslandets drømmeverden, indvies vi i en helt anden virkelighed. Overfaldsmændene angriber i virkeligheden jøder, fordi de er blevet tilskyndet og hjernevasket af de selv samme palæstinensiske ledere, som nu fordømmer Israel for at beskytte sig selv. Det er helt præcist palæstinensiske og andre arabiske tv-stationer, imamer og andre ledere, som ansporer de unge til at kaste sig ud i disse dødbringende aktioner.

 

Trods den gamle talemåde, at man kan narre nogle mennesker noget af tiden, men ikke alle mennesker hele tiden, klarer Abbas og co. faktisk meget godt at narre mange mennesker meget af tiden. Igen, palæstinenserne er ofre for deres egne lederes løgne, som opmuntrer dem til at søge martyriet og kaste sig ud i voldshandlinger i stedet for at opbygge en god tilværelse for dem selv og deres samfund. Blodet fra de palæstinensere, som bliver skudt og dræbt, mens de angriber jøder, ligger i hænderne på Abbas og hans ledende embedsfolk. Dem finder man i Ramallah, hvor de sidder og udtænker ny metoder til at narre flere mennesker mere af tiden.

 

Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist med base i Jerusalem.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og den er oversat af Mette Thomsen.


Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…