Lønhop til borgmestre og regulering til alle politikere

Regeringen har brugt tiden siden offentliggørelsen af anbefalingerne fra den såkaldte ”Vederlagskommission” på at skabe sig overblik over, hvad der kan skabes flertal for. Anstrengelserne er den 9. maj 2016 resulteret i en såkaldt ”stemmeaftale” mellem regeringen, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance.  SF, Alternativet Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ikke ønsket at deltage i aftalen.

 

Baggrund

Den såkaldte ”Vederlagskommission” fik ikke lov til som planlagt i ro og mag som planlagt at præsentere sin rapport mandag den 18. januar 2016 kl. 11:00 i Eigtveds Pakhus.

 

Partistøtte og vederlag til politikere er interessante sager, der normalt ikke undgår stor offentlig opmærksomhed. Det påfaldende var, at Vederlagskommissionen havde fået lov til fuldstændig upåagtet af pressen, at arbejde med deres forslag til hvordan politikerne yderlige skulle forgyldes.

 

Hvis ikke SF i utide havde lækket kommissionens forslag til dagbladet Politiken, er det ikke godt at vide, hvordan lønforhøjelserne ville være blevet præsenteret for offentligheden.

 

Helt usædvanlig kastede kommissionens formand, DR-formand, Michael Christiansen, sig inden den officielle offentliggørelse energisk ud i ”damage-kontrol”. Vi måtte forstå, at forslaget om forhøjelse af ministrenes og folketingsmedlemmernes vederlag med godt 15 pct. og borgmestrenes aflønning med godt 31 pct. var ”revet ud af deres rette sammenhæng”. Vi havde fuldstændig misforstået: politikerne skulle tvært imod fratages en lang række skattefrie løngoder, samt – for kommende medlemmer af Folketinget – tåle forringelser i eftervederlag og pensionsforhold!

 

Forhøjelse af vederlag for varetagelse af kommunale hverv

Allerede i 2014 besluttede Folketinget at vederlag, diæter, pensioner m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, skulle forhøjes. Selvom der er diskussion om antallet af folkevalgte, herunder nødvendigheden af de fuldstændigt overflødige regionsråd, var der almindelig politisk enighed om, at justeringerne af vederlagene til medlemmerne af de kommunale organer i det store hele var nødvendige og rimelige.

 

Vederlagskommissionen

Problemet var, at justeringerne af vederlagene i den kommunale verden straks gav folketingsmedlemmer, ministre, regionsrådsformænd og borgmestre gode ideer. Der blev med det samme stillet spørgsmål ved rimeligheden af den utilstrækkelige regulering af vederlagene til medlemmer af Folketinget og borgmestrene. Ikke mindst måtte man forstå at borgmestrene var nødlidende med et efterslæb siden 1994 på over 31 pct.

 

S, RV, V, K og SF blev derfor i maj 2014 enige om at etablere den såkaldte ”Vederlagskommission”. Det usædvanlige var, at politikerne dengang meddelte, at for at undgå beskyldninger om at varetage egne interesser, havde man på forhånd ”forpligtet sig selv” til at følge kommissionens anbefalinger! Forslag fra en ”kommission” må antages at være seriøse, fornuftige og svært angribelige! Ellers forekommer det umiddelbart dristigt, at overlade vigtige spørgsmål om vederlag og pensioner til andre. I dette tilfælde var risikoen begrænset: Kommissionsformand Michael Christiansen signalerede som aftalt straks, at kommissionens opgave ”ikke er reduktion i vederlagene, men at finde argumenter for forhøjede vederlag”.

 

Vederlagsforhøjelser nærmest skrevet ind i kommissoriet

Læs også
Nye Borgerlige er klar til at lade Løkke falde, hvis han siger nej til tre ufravigelige krav

Ifølge kommissoriet skulle kommissionen foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Kommissionen skulle herefter foreslå ændringer, der, “tager højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde”.

 

At kommissionsarbejdet skulle føre til lønstigninger, var således praktisk talt skrevet ind i kommissoriet.

 

Vederlagskommissionen blev pålagt at færdiggøre arbejdet så betids, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.

 

Pension og eftervederlag

Den utidige læk til dagbladet POLITIKEN og den følgende offentlige debat betød, at faktisk alle Folketingets partier allerede i januar 2016 mere eller mindre villigt måtte tilkendegive, at tiden ikke er inde til markante lønforhøjelser.

 

Med den aftale, der nu er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, har flertallet besluttet at harmonisere politikernes pensionsalderen med Folkepensionsalderen, p.t. 65 år. Der bliver ikke pillet ved det lukrative system for politikernes optjening af pensionsret. Til gengæld bliver reglerne for eftervederlag ændret, således at eftervederlaget begrænses ved meget korte funktionsperioder i Folketinget eller som minister, og retten til eftervederlag bortfalder helt, hvis man overfår til et andet lønnet politisk embede som medlem af Folketinget eller minister.

 

Umiddelbart bliver der kun lønforhøjelser til borgmestre og regionsformænd på godt 31 pct. For en borgmester for en kommune med op til 80.000 indbyggere svarer det til at vederlaget forhøjes fra 744.247 kr. til 971.270 kr. Borgmestrene får samtidig ret til at beholde de såkaldte ”ben”, der er knyttet til det politiske arbejde.

Læs også
Folketingets afslutning: Vælgerne har mere magt end nogen sinde i dansk politik, men …

 

Givtig lønregulering

Folketingsmedlemmer og ministre får ikke umiddelbart lønforhøjelse, men man vil kunne glæde sig over en mere givtig reguleringsmekanisme. Vederlaget til alle fuldtidspolitikerne – borgmestre, regionsformænd, folketingsmedlemmer og ministre vil fremover blive reguleret efter den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Den nye reguleringsmekanisme vil i løbet af kort tid vil føre til betydelige lønstigninger. Hvis mekanismen havde været i brug for folketingsmedlemmer og ministre siden 1944 ville vederlagene i dag have været 15 og 30 pct. højere end dagens vederlag.

 


 

Stemmeaftale om ændring af politikeres vederlæggelse

 

Der er indgået en stemmeaftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger.

 

Ændringerne vedrører fuldtidspolitikeres eftervederlag, den løbende regulering af vederlagene, vederlagsniveauerne og pensionen. Ændringerne er opsummeret i tabel 1.

 

1. Aftalens ændringer af politikeres vederlæggelse

Læs også
Ikke-vestlige familiesammenføringer skal bremses – onsdagens forlig er et rigtigt skridt, men der skal meget mere til

1.1 Eftervederlag
Aftalen indebærer, at ministre får afkortet deres mindsteperiode for eftervederlag fra 18 til 6 måneder, imens folketingsmedlemmer får afkortet deres mindsteperiode fra 12 til 6 måneder.

 

Aftalen indebærer videre, at man fremadrettet ikke kan få eftervederlag fra sit tidligere hverv som borgmester eller regionsrådsformand, samtidig med at man modtager vederlag som minister eller folketingsmedlem.

 

1.2 Løbende regulering af vederlagene
Aftalen indebærer, at fuldtidspolitikernes vederlag reguleres årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Aftalen indebærer nærmere, at politikernes vederlag hvert år vil blive reguleret med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvikling i stedet for de forskellige reguleringsordninger, som findes i dag. I dag reguleres borgmestres, regionsrådsformænds og ministres vederlag med den centrale statslige regulering. Folketingsmedlemmers vederlag reguleres i dag med den faktiske lønudvikling i statens lønramme 37-39.

 

1.3 Vederlagsniveauer
Aftalen indebærer, at folketingsmedlemmer og ministre beholder deres nuværende vederlagsniveau, men at den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget på 5 pct., som er løber indtil d. 31. december 2019, ikke forlænges.

 

Vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd hæves med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked (4. kvartal 2015-niveau). Vederlaget til de menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer blev hævet efter tilsvarende principper i 2014.

 

1.4 Pension
Fuldtidspolitikernes pensionsalder hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen. De nærmere overgangsregler skal endelig afklares.

 

2. Gennemførelse af ændringerne / ikrafttræden
Ændringen af folketingsmedlemmers og ministres eftervederlagsordning og pensionsordning træder i kraft efter førstkommende folketingsvalg.

 

Niveaujusteringen af borgmester- og regionsrådsformandsvederlaget, ændringen af eftervederlagsordningen og ændringen af pensionsordningen indføres med ikrafttræden d. 1. januar 2018 efter de kommunale og regionale valg 2017.

 

Regulering af vederlagene på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlig sektor for borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre, anvendes ved regulering af vederlagene fra d. 1. april 2017.

Læs også
Dommedagsprofetierne gjort til skamme: Aftalen om Europol tilfredsstiller stort set dansk politis behov, siger Rigspolitiet nu

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…