Nye tal viser, at mange unge med indvandrerbaggrund ikke kan leve op til et karakterkrav på 4 i dansk og matematik

Regeringen ønsker at indføre et karakterkrav. Man skal have mindst 4 i dansk og matematik for at komme ind på et gymnasium.

 

Begrundelsen er, at det er der behov for både af faglige, økonomiske og menneskelige grunde.

 

”Halvdelen af alle der kommer ind på gymnasiet med en karakter under 4 falder fra i løbet af den treårige gymnasietid, siger uddannelsesordfører for Venstre Jacob Engel Schmidt. (DR)

 

Unge mennesker har ikke brug for at gå ud af gymnasiet fordi de ikke kan følge med. Det er et nederlag. Og når hver anden, der starter på gymnasiet med standpunktskarakteren 2 går ud, så er der et problem.

 

Flest indvandrere vil falde for kravet

Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil karakterkravet blandt andet betyde, at det især er unge med indvandrerbaggrund, som ikke kan komme ind på et gymnasium.

 

I 2014 påbegyndte 4.500 indvandrer og efterkommere en videregående uddannelse, 1100 af dem ville være faldet for kravet. Til sammenligning ville det være hver 13. etnisk danske elev, som blev bremset af kravet. (Tv MidtVest)

 

Der er altså en betydelig overvægt af indvandrere og efterkommere blandt gymnasieelever, der er kommet ind med karakterer under 4, og dermed blive ramt af et karakterkrav.

 

Kritik af kravet

De rød partier mener, at kravet vil gå ud over integrationen, dvs deres mulighed for at få en uddannelse og blive selvforsørgende. Nogle vil føle sig diskrimineret og ekskluderet, mener de.

 

Men det er ikke rigtigt, at man ikke kan uddanne sig og blive selvforsørgende, hvis man ikke kan præstere 4 i dansk og matematik til folkeskolens afgangsprøve.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Indvandrere, efterkommere og alle de andre med en lav karakter har naturligvis mange andre muligheder for at finde en uddannelse, der passer til deres aktuelle faglige niveau. Og hvis de ikke kan affinde sig med det, så må de gøre noget for at blive dygtigere, og for eksempel tage et år mere på 9.-10. klasse niveau.

 

Det er vel heller ikke ufornuftigt, at mennesker som udanner sig til akademiske jobs, kan regne og tale og skrive nogetlunde fejlfrit dansk?

 

Forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Anika Liversage mener, det er et stort problem hvis indvandrer og efterkommere ikke bliver uddannet så godt som de kunne.

 

”I det omfang reformen betyder, at de (indvandrere og efterkommer red.) ikke bliver lige så godt uddannet, som de ellers ville være blevet, så er det ikke godt for integrationen, fordi uddannelse netop er noget af det, der skal til for at få et selvforsørgende og udmærket liv i Danmark på den lange bane,” siger hun til DR Nyheder.

 

Man kan uddanne alle indvandrer og efterkommere så det ser ud til at de er på niveau med gennemsnittet, hvis bare kravene er lave nok. Men i den virkelig verden spiller klaveret ofte anderledes. Hvis arbejdgiver har valget mellem to, hvor den ene har besvær med at formulere sig på dansk, så er det sikkert ikke ham der bliver valgt.

 

 Det har man fået et indblik i i DR’s udsendelser “Asger og de nye danskere”.

 

Akademikere der taler gebrokken dansk

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

DR viser for øjeblikket en serie om nydanskere uden job. En af dem er en congolesisk kvoteflytning, med en dansk akademisk uddannelse i offentlig forvaltning.

 

DR har valgt at undertekste alt, hvad han siger. Manden har ikke fundet arbejde indenfor sit akademiske fag, siden han blev uddannet for syv år siden Det er ikke usandsynligt, at hans dårlige sprogkundskaber er en del af årsagen til hans arbejdsløshed.

 

Mandens har papir på, at han har en god uddannelse, men den duer ikke til så meget, hvis de grundlæggende færdigheder ikke er i orden.

 

Tahmina Salik skulle vise at kravet er forkert

Tahmina Salik er et andet eksempel.

 

Hun var i TV Avisen i går som et eksempel på, at man kan ende med at klare sig godt, selv om man kommer i gymnasiet med en lav karakter.

 

Tahmina Salik er kandidatstuderende i international handel og sprog på Syddansk Universitet. Hun kom til Danmark som 14-årig. Ved folkeskolens afgangsprøve dumpede hun i matematik og hun fik 2 i dansk. Så hvis adgangskravet havde været 4 dengang hun søgte optagelse på gymnasiet, så var hun ikke kommet ind.

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

 

”Hvis jeg havde ikke fået lov på baggrund af min karakter komme ind på gymnasium, så havde jeg ikke stået her i dag og havde fået mine drømme, uddannelse og fremtid som jeg håber jeg har fået,” siger hun. (DR)

 

Det er noget sludder, for intet havde forhindret Tahmina i, at forbedre sine grundlæggende kundskaber.

 

Man gør indvandrere og andre med et lavt fagligt niveau en bjørnetjeneste, hvis der ikke bliver stillet krav til dem.

 

Men dårligt uddannede  er ikke mindst et problem for samfundet. Man spilder penge på uddannelser, der ikke bliver brugt.

 

Og værst af alt: Virksomhederne vil mangle dygtige medarbejdere, som er helt afgørende for, at de klare sig i konkurrencen med andre lande.

 

 

Læs også
Røde partier sætter Mette Frederiksen under stort pres for at give indvandrerne flere penge til velfærd på bekostning af danskerne
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…