Politiet slår alarm: Kommunens ansatte skal ikke havne midt i et skudopgør mellem indvandrerbander

En ny bandekrig, hvor indvandrerne render rundt og skyder på hinanden i gaderne, er tilsyneladende under opsejling.

 

Det mener i hvert fald Københavns Vestegns Politi, som fra i fredags den 20. maj klokken 15 og frem til torsdag den 2. juni klokken 16 har oprettet visitationszoner i dele af Høje-Taastrup Kommune og ligeledes i dele af Albertslund Kommune.

 

Det betyder, at politiet inden for visitationszonens grænser uden nogen konkret mistanke om noget kriminelt kan visitere enhver, der færdes der og ligeledes stoppe køretøjer og lignende og gennemsøge dem.

 

Skyderier årsag til visitationszonerne

Det er en række skyderier i Sydhavnen i København og Helsingør, hvor en af Københavns Vestegns indvandrerbander, Black Jackets, formentlig har været involveret, der har fået politiet til at indføre visitationszonerne.

 

”Baggrunden for beslutningen er, at der aktuelt vurderes, at der verserer en voldelig konflikt mellem flere bandegrupperinger. Konflikterne har i maj 2016 givet udslag i flere voldelige hændelser,” skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse og fortsætter:

 

”Da disse voldforbrydelser indgår i en aktiv konflikt mellem bandegrupperinger, der søger konfrontation, finder politiet det nødvendigt at iværksætte visitationszoner for at forebygge yderligere voldsforbrydelser.”

 

Skyderierne i Sydhavnen fandt sted forrige lørdag om formiddagen. Her stod to mænd ud af en WW Transporter og beskød en mand, der var ved at læsse varer. Han blev såret, men ikke livsfarligt.

 

I Helsingør fandt skudepisoderne sted samme lørdag lige over midnat, altså natten til søndag, hvor der blev skudt i en opgang på Sydvej i Helsingør. Her blev to mænd, der begge af politiet var kendt som bandemedlemmer, ramt og lettere såret.

 

Frygter angreb på Black Jackets

Da angrebene i Helsingør var rettet mod to medlemmer af ”Black Jackets”, frygter Københavns Vestegns Politi nu, at banden vil blive angrebet i sine klublokaler, der ligger i ejendommen Værkstedsgården, hvor også Albertslunds Kommunes hjemmepleje har til huse i stueetagen.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Politiet har derfor udstedt forbud mod, at indvandrerbanden opholder sig i sine klublokaler. Et forbud, der i lighed med visitationszonen varer til og med den 2. Juni.

 

”Vi vurderer, at der netop nu er en betydelig risiko for, at Black Jackets, der bruger lokalerne på Værkstedsgården 9.11 kan bliver angrebet. Baggrunden for vores vurdering er de seneste dages efterretninger og systematisk indsamling af oplysninger i bandemiljøet,” oplyser politiinspektør Svend Foldager, Københavns Vestegns Politi, i en pressemeddelelse.

 

Kommunens folk skal ikke ende midt i et skudopgør

I den forbindelse lægger Svend Foldager ikke skjul på, at det også handler om at beskytte Albertslund Kommunes ansatte i hjemmeplejen.

 

”Kommunens medarbejdere skal kunne møde på arbejde uden at frygte at ende midt i et skudopgør. Heller ikke andre borgere i området kan være tjent med en sådan frygt,” understreger Svend Foldager og fortsætter:

 

”Vi har konkrete efterretninger på, at Black Jackets forbereder sig på angreb. Historisk har politiet erfaring for, at den slags konflikter i rocker/bandemiljøet kan ende i angreb på klubhuse og tilholdssteder. Det skal vi som politi forhindre.”

 

Stammer fra Tyskland

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Black Jackets, som i lighed med rockerklubberne også bærer rygmærker, blev stiftet i Tyskland i 1985 af indvandrere fra Tyrkiet og Jugoslavien.

 

Indvandrebanden har ifølge sin hjemmeside 51 afdelinger over hele verden og heraf 28 i Tyskland.

 

Den er helt ny i Danmark, hvor den ifølge TV 2 officielt etablerede sig lørdag den 27.februar og helt opslugte den berygtede indvandrebanden Brothas Souljaz fra ghettoen Mjølnerparken på ydre Nørrebro.

 

”Brothas går ind i Black Jackets. Det er hundrede procent. Alle Brothas-territorier går ind i det. Det er alt på Nørrebro, Rødovre, Husum, Advedøre og Albertslund,” sagde Brothas-talsmanden ”Mo” dengang til TV 2.

 

Brothas er kendt og berygtet for drab og drabsforsøg samt afpresning og blodige konflikter med andre bandegrupperinger.

 

Så det er nogle hyggelig naboer, Albertlund Kommunes hjemmepleje har fået sig i Værkstedsgården i Albertslund.

 

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

Black Jackets Denmark har en Facebook-side, den kan man se her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…