Imam er nu tiltalt for at kalde jøder for ”børn af aber og svin”


Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har nu rejst tiltale mod imam Mohammed al-Khaled Samha for at kalde jøder for ”børn af aber og svin”.

 

De smagfulde ord faldt, da den rabiate imam talte i en større moské i Odense i september 2014.

 

Imamen tiltales for overtrædelse af straffelovens § 266b, stk. 1 – også kaldet ”racismeparagraffen”.

 

Imamens ordvalg siger en hel del om de voldsomme aggressioner og fordomme mod jøder, som findes i muslimske miljøer.

 

Imamen sagde også i sin prædiken: ”Muslim, din Guds trosfælle, der står en jøde bag mig, slå ham ihjel.” Dette bygger på en passage i Koranen.

 

Denne svælgen i, at jøder skal slås ihjel, henviste til ”Palæstina som den jord, hvor muslimer bekæmper jøder”.

 

Imamens prædiken blev efterfølgende lagt ud på nettet. Ifølge anklagemyndigheden er dog ikke gjort klart, om imamen selv var vidende om dette.

 

Sagen er berammet til den 16. december. Strafferammen er bøde eller fængsel op til 2 år.

 

http://ekstrabladet.dk/112/imam-tiltalt-kaldte-joeder-for-boern-af-aber-og-svin/6403669

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…