Mange unge med indvandrerbaggrund går ud af folkeskolen med så ringe kompetencer på dansk, at de ikke er i stand til at tage en faglig uddannelse.
Sådan har det været i årtier. Og selvom området ”dansk som andetsprog” har fået meget opmærksomhed, og tilført mange ressourcer, svømmer forskerne stadig blinde rundt og leder efter skurken, som spænder ben for indvandrerbørnenes tilegnelse af dansk.
Men nu har man endelig forsket sig frem til, at det handler om at ændre på kravene når det skal vurderes hvor gode eleverne er til dansk. Det handler ikke om, at kunne lire bydeformer af sig på dansk, det handler om at være bevidst om hvad bydeform er, og hvis eleven kan svare på modersmålet, så er det glimrende.
Alle bliver klogere af bydeform på tyrkisk
Helle Pia Laursen er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Siden 2008 har hun forsket i hvordan man kan inddrage indvandrerbørnenes modersmål i danskundervisningen. Hun siger nu, at forskningen viser, at hvis man inddrager indvandrernes modersmål i undervisningen, så højner det ikke kun danskniveauet blandt indvandrerbørnene men hos alle børnene i klassen. (Videnskab)
”Eksempelvis har der været arbejdet med at sammenligne, hvordan man laver bydemåde, altså hop, spring, dans på forskellige sprog, så børnenes erfaringer er blevet inddraget og har bidraget til, at alle i klassen kunne forstå bydemåde og få en grammatisk indsigt,” siger hun og fortsætter:
”Det gør, at grammatik bliver et spændende fænomen. Det, vi kan se, er, at hvis man bare står og terper bydemåde, er det frygtelig kedeligt. Men i det øjeblik, man får at vide, at på tyrkisk skal bydemåde angive, om det er en eller flere, der skal hoppe, så sker der noget helt andet i rummet. Og det er også der, den sproglige opmærksomhed styrkes. Det kaster et blik tilbage på sprog generelt og på de sprog, man i forvejen taler,” siger hun. (Videnskab)
Krav skal tilpasses globaliseringen
Martha Sif Karrebæk er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun mener, at krav er en variabel størrelse, men det handler også om, at underviserne skal kigge indad og forandre sig selv.
”For mig handler det her ikke om, at man skal stille lavere krav og gøre skolen dårligere. Det handler ikke om, at børnene ikke skal kunne lige så meget. Men det handler om, at man skal have et større blik for, at sprog indgår i samfund, og samfund ændrer sig. Kravene til, hvad man skal kunne, bør derfor også ændre sig, og man kan ikke tænke de såkaldt tosprogede børn uden samtidig at tænke Danmark i en globaliseret verden. Vi skal simpelthen tænke os selv anderledes,” siger hun.
Indvandrerbørnene har godt af at være bedst til noget
Karrebæk mener også det er vigtigt at lægge vægt på indvandrerbørnenes fortrin på modersmålet, fordi det gør børnene stolte af at være bedst til noget.
”Det vil give den fordel, at man lader nogle børn være lidt mere på hjemmebane. I stedet for hele tiden at være på udebane, eller være karakteriseret som dem, der ikke er gode, dem der er tosprogede, dem der er anderledes, dem der skal have ekstra hjælpeundervisning, kunne man sige, at her er der noget I kan, som andre ikke kan. Og det kunne for nogles vedkommende være en anerkendelse, som de ellers ikke får meget af,” understreger hun.
Forskerne er altså nået frem til, at det både fagligt og menneskeligt er vigtigt, at give mere plads til modermål i danskundervisningen. Det kan naturligvis være relevant og vigtigt, at inddrage modersmål i undervisningen, fx i forhold til undervisning af flygtningebørn som lige er kommet til Danmark.
Men det er jo ikke denne målgruppe forskerne har for øje, det er derimod børn som er født i Danmark som 2., 3. eller 4. generation.
Hjemmet opbakning og danske kammerater betyder alt
Det er ikke svært at forestille sig, at et indvandrerhjem som insisterer på, at børnene ikke skal blive for danske, kan have svært ved at udvikle sproget. Ofte er disse familier tilmed bosat i parallelsamfund, hvor børnenes eneste kontakt til det danske samfund er lærerne i skolen, de danske børn har for længst forladt skolen.
I Aarhus kommune har man i flere år busset indvandrerbørnene ud på hvide skoler, og resultaterne har været til at få øje på, både sprogligt og socialt.
Men der er selvsagt også indvandrerbørn som bliver gode til dansk, selvom de bor i en ghetto og selvom mor og far er håbløse til dansk. Disse børns forældre har typisk en positiv tilgang til danskerne og det danske samfund modsat dem som er bange for, at børnene bliver for danske.
Disse forældre er i det hele taget gode til, at bakke op om skolen arbejde. Børnene møder udhvilede ind om morgenen, de har fået morgenmad, har en madpakke i tasken, er fornuftigt klædt og forældrene hjælper børnene med at huske idrætstøjet, hver uge.
Disse forældre er også positive overfor danske traditioner, så de kunne aldrig finde på, at nægte børnene at deltage i fødselsdage eller lejrskole, og de forbyder ikke døtrene at mødes med veninderne og gå i biografen fredag aften.
Kilde: Videnskab
