Foruden den ukendte gerningsmand er hunden det eneste levende væsen, som overværede mordet på den gravide kvinde.
Hun var i parken, fordi hun gik tur med sin søsters hund Maggie. Den højgravide Louise boede hos sin søster i et hus i nærheden.
Måske viser det sig, at hunden har nøglen til at løse mysteriet om det bestialske mord. Det skriver Ekstra Bladet tirsdag formiddag.
Foruden den ukendte gerningsmand er hunden det eneste levende væsen, som overværede mordet på den gravide kvinde.
Golden retrieveren sad ved siden af Louise Borglit, da hun med dybe sår blev fundet af en forbipasserende i parken.
Maggie sad stadig hos den døende kvinde, da politi- og ambulancefolk lidt senere ankom til stedet.
– Vi har undersøgt den i et vist omfang for at se, om der var synlig afsmitning på hunden. For det var da også vores tanke, at den kunne have været tæt på gerningsmanden, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose til Ekstra Bladet.
Politiet forklarer til avisen, at der ikke blev fundet synlige spor på hunden, men at Maggi er blevet aftørret i forsøget på at indsamle DNA og andre tekniske beviser.
Morderen er stadig på fri fod, og hos Københavns Vestegns Politi er man åbne for teorien om, at Louise Borglit blev forvekslet med en anden kvinde, da hun blev stukket ihjel med en kniv.
– Den teori kan jeg af gode grunde ikke afvise. Hun var iført regntøj med hætten slået op, og så bliver man jo relativt ugenkendelig, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose til BT.