Hårde tider for investering

Colourbox

Det første 3 måneder af 2016 på finansmarkederne har været hårde. Det har været en rutsjebanetur på aktiemarkedet, – først ned – og så lidt op igen, men det er ikke ualmindeligt for aktier. Men hvad med fremtiden, lad os tage et kig i krystalkuglen.

Forudsætninger for et ustabilt aktiemarked

Der kan være brug for at sunde sig lidt, når pensionsopsparingen mister, hvad der svarer til en månedsløn på en enkelt dag. Det er ikke desto mindre betingelserne på finansmarkederne, og det har vi så oplevet i den første del af året. Jo højere risikoen er i markederne, desto mere varierer kursene fra dag til dag.

 

Hvis vi ønsker at forstå den seneste tids udvikling på finansmarkederne, kan vi se på verden med makroøkonomiske briller. En analyse af de verdensøkonomiske vilkår og konjunkturer vil afsløre mange uafklarede politiske områder. Jeg skal nævne nogle af de vigtigste i det følgende.

 

Få ro i maven når aktierne falder

Væksten i Kina går ned i gear

Væksten er ikke hvad den har været i Kina – i øvrigt heller ikke i Indien. Kina er den vigtigste vækststimulator i Fjernøsten, og landet er derfor helt afgørende for væksten og den positive stemning på aktiemarkedet. Det er vigtigt, at den kinesiske vækst ikke går endnu længere ned i gear, eller at landet i værste fald går ind i en periode med stagnation, som følge af overophedning, eksempelvis af ejendomsmarkedet.

 

Selvom Kina er et vigtigt marked, er det ikke afgørende for verdensøkonomien. Det er stadig Europa og vigtigst af alt USA, som driver væksten i verden. Men går Kinas økonomi ned i et lavere gear, kan det have negative konsekvenser for økonomien andre steder, navnlig i Europa, hvilket måske er vigtigst at undgå.

 

Stormvejr på aktiemarkedet, hvad nu?

Europa ramt af uenighed og flygtninge

 

Netop Europa kan være afgørende for, om vi for alvor får gang i væksten i verdensøkonomien igen eller det modsatte. Europa, og her mener jeg primært EU, lider under stor politisk uenighed om reformer af eksempelvis arbejdsmarkedet. EU har desuden grundlæggende strukturelle problemer med at gennemføre finanspolitikken inden for Euroens spændetrøje.

 

Der er ikke forståelse i den europæiske befolkning for, at den rige del af EU skal understøtte og til en vis grad betale for den fattigere del af EU. Det skaber ellers relativt stabile valutakurser i hele unionen, og gavner derfor alle i længden.

 

Europa er i øvrigt hårdt ramt af flygtningekrisen, der har taget vinden ud af alle tilløb til reformer. Der er simpelthen ikke enighed i EU om kursen, og der er en reel risiko for, at EU sprænges, hvilket vil føre til sigende omkostninger for handel mellem landene. Det vil være gift for vækst i Europa og resten af verden.

 

Alt i alt betyder disse forhold, at finansmarkederne reagerer kraftigt på udmeldinger fra regeringsledere og centralbankchefer og nøgletal, der peger i den forkerte retning. Derfor er der varsel om hårdt vejr for finansmarkederne i Europa fremover.

 

3 tips til et godt afkast på din investering

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Oliepris, krig, terror og uro

 

En anden vigtig faktor for verdensøkonomien er råvarepriserne og især råolieprisen. Fald i efterspørgslen eller for højt udbud af råolie på markedet giver laverer priser. Sådan er situation lige nu, og det har været sådan siden i sommers.

 

Fald i olieprisen er ofte et tegn på krise. I dette tilfælde, er det i lige så høj grad udtryk for en magtkamp mellem Rusland og USA. Lave oliepriser presser Ruslands økonomi, det er i USA’s interesse, og denne interesse er i virkeligheden stærkere end interessen i at hjælpe Europa gennem krisen.

 

Mellemøsten lider dog, selvom en oliepris under 50 dollar pr. tønde næppe er en stabil situation. Krigen i Syrien, den tiltagende terror i Europa og til en vis grad også urolighederne i Ukraine er er med til at forstærke olieprisernes betydning for stabiliteten i finansmarkederne.

 

Er disse forhold uforandrede om et års tid, fortsætter ustabiliteten i finansmarkederne.

 

Du skal derfor ikke blive bange, når du ser på de daglige udsving i din portefølje. Store udsving er normalt i en ustabil verden.

 

Får du dårlige nerver af udsvingene i din portefølje, så lad være med at tjekke den så ofte.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

6 råd til ansvarlige investeringer

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg

 

Læs artiklen Sådan bevarer du den rigtige risiko i porteføljen og andre artikler om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Send mig FinansNyt helt gratis

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…