Han ville lave et bankrøveri, men han havde ikke sat sig ordentligt ind i åbningstiderne – det endte helt galt

Google Maps


En 45-årig mand fra Wien ville lave et bankrøveri, og han havde udvalgt sig en bankfilial, hvor det skulle foregå.

 

Desværre for ham havde han ikke sat sig ordentligt ind i åbningstiderne. Det blev fatalt for ham.

 

Maskeret i en hættetrøje og med en pistol i bukselinningen betrådte han den foyer, hvor indgangen til banken lå. Klokken var 8.45.

 

Han tog i døren til banken, men måtte konstatere, at den var lukket.

 

Så valgte han at vente i foyeren, til der blev åbnet. Han gemte sin pistol mellem nogle aviser, som lå der.

 

Det var i sig selv ikke særlig smart. Men det gik helt galt, fordi han ikke kunne styre sin nervøsitet. Han travede så meget frem og tilbage, at folk omkring ham begyndte at undre sig.

 

Det endte med, at der blev ringet til politiet. Og så klappede fælden. Nogle politibetjente ankom til stedet, de fandt hans pistol og tog ham så med.

 

Læren af dette helt igennem kiksede røveri er klar: For at begå et bankrøveri skal man kunne komme ind i banken. Så det er en god idé at orientere sig om åbningstiderne.

 

http://www.heute.at/news/oesterreich/wien/chronik/Bankraub-misslungen-Fruehpensionist-kam-zu-frueh;art85950,1371651

Del på Facebook