Den nye gymnasiereform er en sejr for en borgerlig uddannelsespolitik. Siden 2005 har gymnasiet været præget af reformpædagogik, tværfaglighed og projektarbejde. Det er væk nu!
Partiet Venstre indførte i 2005 en venstreorienteret reform, men med den nye reform er det lykkedes at gøre gymnasiet borgerligt igen. Jeg vil håbe, at partiet Venstre fra nu af bliver i den borgerlige lejr på det uddannelsespolitiske område.
Den borgerlige sejr i den nye reform består i,
at vi har fået indført adgangskrav (på 5 til gymnasiet og 4 til det nye HF);
at vi har styrket almendannelsen;
at vi har reduceret voldsomt i studieretningerne, så de nu alle er gedigne og på et højt fagligt niveau;
at vi har opretholdt oldtidskundskab, religion og historie som selvstændige fag; at vi har fået fjernet det tværfaglige projektfag AT;
at vi har styrket kultur, litteratur og historie; at vi har genindført pensumlister i stedet for kompetencekrav,
og at vi har oprettet en ny struktur i ungdomsuddannelserne.
Gymnasiet får med den nye aftale et højere fagligt niveau, fordi eleverne vil være dygtigere og fordi der vil blive mere tid til undervisning i kernefagligheden. Tværfagligheden er reduceret til at foregå der, hvor den giver mening, – dvs. når den sær-faglige basis er i orden. Og ikke som med AT hele tiden, og før eleverne rigtig forstod noget af det enkelte fag.
Den nye struktur med det nye HF betyder, at vi har taget et skridt bort fra den 12-årige enhedsskole og i stedet har fået et differentieret ungdomsuddannelsessystem, der vil have som resultat, at færre går i gymnasiet og flere vil tage en erhvervsuddannelse eller det nye HF, der primært er rettet imod de korte videregående uddannelser.
Her kan man få forløb, der er rettet imod pædagogiske, sundhedsmæssige, merkantile eller uniformerede (forsvar, politi, brandmand) uddannelser. Man skal ikke have så højt et snit som for at komme i gymnasiet, men man får alligevel en gedigen uddannelse.
Og skulle man fortryde og alligevel ønske en studentereksamen, så kan man, hvis man har gode karakterer, tage en overbygning på det nye HF, så man også kan komme på universitetet. Ingen døre lukkes. Men der stilles faglige krav overalt!
Jeg glæder mig inderligt over nyskabelserne og især over, at vi nu har genindført fokus på kundskaber, faglighed og en stærk almendannelse i gymnasiet.
Marie Krarup er MF for Dansk Folkeparti