Forårets vin-bebudere

I parkers hegn og havers varme kroge pibler erantis og vintergæk frem som myriader fra vissent løv og bebuder forårets komme. Og om ikke længe vil vi kunne synge med på ”Grøn er vårens hæk”, for allerede nu er der tykke knopper på syrenerne. Kun hård frost vil kunne forstyrre billedet af, at vi går mod lysere og lunere tider.

 

Med dette i mente kan vi med godt humør knappe en flaske op. Nedenfor i vinoversigten er der noget for enhver smag.

 

Hvidvin

 

Harewood Estate Wines, 2014 Munda Biddi, Great Southern, Western Australia, Australien. Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 79,75 ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er stukket sammen af 55 pct. Semillon og 45 pct. Sauvignon Blanc druer fra marker i vindistrikterne Denmark og Frankland River. Den fremstår tør med duft af stikkelsbær og passionsfrugt. I munden er der elegant smag af citrus og ananas.

 

Importør: Vinmonopolet, Silkeborg.

 

Domaines Barons de Rothschild (Lafite), 2014 Los Vascos, Valle de Casablanca, Chile – Normalpris 99,75 kr. – Tilbudspris 79,75 kr.

 

Vingården Los Vascos er en af Chiles ældste og blev med sine 600 hektarers vinmarker overtaget i 1988 af den franske baron, som siden har foretaget store moderniseringer. Den aktuelle vin er fremstillet på Sauvignon Blanc druer og er en harmonisk lækkerbisken i glasset.

 

Importør: Skjold Burne, Brøndby.

 

Læs også
Vin til vinterhygge

Rødvin

 

Casa Vinicola Sartori, 2012 Murari, Amarone della Valpolicella DOCG, Veneto, Italien – Normalpris 199,95 kr. – Tilbudspris 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Her er et virkeligt scoop fra en af Italiens sværvægtere inden for kvalitetsvin. Vinen er lavet efter den gamle opskrift med at tørre druerne nogle måneder efter høsten. Efter gæring i to omgange ligger vinen på fade i 2 år, før den tappes på flasker. Druesorterne, der har lagt ryg til vinen, er: 50% Corvina, 30% Corvinone, 15% Rondinella og 5% Cabernet Sauvignon.

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers. www.jyskvin.dk

 

Società Agricola La Bollina, 2013 Bricchetta, Monferrato DOC, Serrevalle Scrivia, Piemonte, Italien – Normalpris 159,95 kr. – Tilbudspris 110 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Læs også
De muntre vine fra Piemonte

Vinen er fremstillet på 100 % Barbera drue, som er en rigtig Muntermacher. Her er der både kraft, saft og elegance med en lækker sjælden blød og meget frisk frugtkoncentration. Et virkelig godt køb.

 

Importør: Andrup Vin, Esbjerg.

 

Cantina Terre del Barolo, 2013 Nebbiolo, Langhe DOC, Castiglione Falletto, Piemonte, Italien – Normalpris 159,95 kr. – Tilbudspris 54,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Det kan lyde voldsomt at skulle købe 12 flasker, men i dette tilfælde er der tale om en meget favorabel pris for en vin på dette niveau. Gæsterne ved alle fester vil forundres over værtens generøsitet, når de smager vinen i glas.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Læs også
Kup på vinhylden – fuldt knald på nytårsfesten

Journey’s End Estate, 2009 Merlot, Stellenbosch, Costal Region, Sydafrika – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 109 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vingården ejes af familien Gabb, der har spillet en stor rolle i sydafrikansk vin-business via eksportfirmaet Western Wines, der i årene 1998-2006 var største sydafrikansk vineksporttør. I dag koncentrerer man sig om produktion og forfining af enkeltmarksvine ved foden af Hottentot-bjerget.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Spier Wine Farm, 2013 Private Collection Merlot, Stellenbosch, Costal Region, Sydafrika – Normalpris 129,95 kr. – Tilbudspris 399 kr. for 6 flasker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.

 

Det er en fornem og inspirerende vin i en serie på fire forskellige druesorter. Den årlige produktion på vingården er kun 15.000 flasker, som til gengæld er i øverste kvalitetskvartil.

 

Importør: Coop, Albertslund.

Læs også
Unge kultvine fra Argentinas højslette

 

Domaine Charvin, 2013 Côtes-du-Rhône, Orange, Rhône-dalen, Frankrig – Normalpris 120 kr. – Tilbudspris 100 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Ejeren, Laurent Charvin, har skabt sig et navn for sine Châteauneuf-du-Pap’er, men hans ”dagligvin” er der ingen grund til at kimse ad. Den er elegant og intensiv, fremstillet på de traditionelle druer som Syrah, Grenache og Mourvèdre.

 

Importør: Vinova, Horsens.

 

Château Cadorin, 2013 Saint Chinian DOP, Pierrerue, Alpes-de-Haute-Provence, Frankrig – Normalpris 119 kr. – Tilbudspris 89 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er lavet på 50% Syrah, 30% Grenache og 20% Mourvèdre og udstråler en duft af moreller, violer og peberkage. Det er en vin, som man med fordel kan servere til alle former for grillet kød.

Læs også
Verdensberømte Jordan B. Peterson: En sand intellektuel giver 12 leveregler, som modvægt til kaos

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Bodega Pago de Ayles, 2014 Cutio, Cariñena D.O., Mezalocha, Aragon, Spanien – Normalpris 109 kr. – Tilbudspris 74,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

I Spanien opererer mange af de dygtigste vinmagere med projekter, hvor de selv ejer vinmarkerne, men hvor druens vej via egetræsfade til flasken foregår på andres gårde. Sådan arbejder vinmageren Jorge Navascués, der er ansvarlig for denne supervin lavet på 100 pct. Garnacha druer. Sparede penge til udstyr sættes i stedet i druekvalitet.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Stonehedge Winery, 2012 Old Vines Zinfandel, Napa Valley, Californien, USA – Kampagnepris 99,95 kr. På tlf. 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Vingården ligger i hjertet af USA’s berømteste vinområde, og qua sin berømte vinmager, Don Baker, og hans filosofi om, at det er vinstokkene på marken, der skal gøre arbejdet, har den fået et højt internationalt ry for value for money.

 

Importør: Amka, Randers.

 

Bodega Luigi Bosca, 2014 La Linda, Mendoza, Argentina – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 69,65 kr.

 

Vinen er lavet på 100 % Malbec drue og har en intens rød farve, der går over i det ungdommelige violette. Duften er mættet af kirsebær og krydderurter, mens smagen fortæller om mere frugt, der ender op i en lang finish. Den er drikkelig nu, men bør pladres ned i en kande for at få fornøden luft.

 

Importør: Theis Vine, Skovlunde.

 

G. R. A., 2014 Zin, Puglia IGT, Fossalta di Piave, Venedig, Italien – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. hos Meny.

 

Denne udmærkede dagligvin er fremstillet på Primitivo druen, der er i nær familie med den amerikanske Zinfandel drue. Derfor kaldes den Zin. Der er ingen afsender eller navn på producenten, men bagetiketten afslører, at vinen er aftappet hos en af de større vinfabrikker G.R.A. i Norditalien.

 

Importør: GobiVin, Hvidovre.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…