Fire unge indvandrere med serbisk baggrund var for retten i Hamborg sidste torsdag. De fire på 14, 15, 17 og 21 år var anklaget for voldtægt mod en 14-årig pige.
Pigen blev fuld under en fest, og det udnyttede de fire. De voldtog hende én efter én. Derefter mishandlede de hende ved at føre flasker og en lommelampe op i hende, mens hun skreg.
Da de var færdige med hende, slæbte de hende ud i en gård og efterlod hende der. Temperaturen var omkring frysepunktet, og hun havde ikke andet end undertøj og en bluse på.
Der var ganske klart fare for, at hun kunne fryse ihjel. Da hun senere blev indlagt på hospitalet, var hendes kropstemperatur kun 35,4 grader.
På anklagebænken var også en 15-årig såkaldt veninde til offeret, der optog voldtægten på mobil og opmuntrede voldtægtsmændene.
Ekstremt milde domme
Trods de meget brutale overgreb slap tre af de fire unge voldtægtsforbrydere særdeles billigt fra deres ugerning.
Kun den fjerde, den 21-årige, fik en ubetinget fængselsdom på fire år. De andre fik alene betingede domme på mellem et og to år.
”Det kan være, at dommene forekommer offentligheden at være milde,” medgav dommer Georg Halbach. Men han hævdede, at de tre, der fik betingede domme, havde aflagt ”troværdige tilståelser”, havde ”vist sig angergivne” og havde ”gode sociale udsigter”.
De milde domme virker for mange som en hån mod den nedværdigede og hårdt medtagne 14-årige pige. Således er der kommet mange vrede reaktioner på nettet. I mandags havde 20.000 mennesker tilsluttet sig en protest mod dommen.
Dommerens ejendommelige begrundelse
Det står som en gåde, hvad dommeren egentlig mener med, at de tre på 14-17 år har ”gode sociale udsigter”.
Det er svært at forestille sig en mere asocial, bestialsk og afstumpet handling end den, de har begået.
Man kan heller ikke just påstå, at de anklagede og deres familier viste en ”angergiven” holdning i forbindelse med retssagen, sådan som dommeren hævder.
Magasinet Focus skriver om retssagen under overskriften: ”Så skamløst lod gerningsmændene sig fejre i retten”.
Man beskriver, hvordan der allerede ved retssagens start udspillede sig ”absurde scener”.
De unge hilste ”i højt humør” på slægtninge og venner blandt tilhørerne. De stillede sig sejrsbevidste an, medens moderen til en af dem vinkede og sendte fingerkys til dem. ”Angergiven”??
Deres venner uden for retsbygningen havde tilsyneladende heller ikke meget andet at sige, end at pigen selv var ude om det.
Da de ekstremt milde domme faldt, jublede familie og venner på tilhørerpladserne.
Gav dommeren ’indvandrer-rabat’?
Den stærkt mærkede stakkels 14-årige pige var ikke i stand til at vise sig i retten. Hun har trukket sig meget tilbage fra alt og har svært ved at vinde tillid til nogen. Hun har end ikke ønsket, at retten fik oplysning om, hvor hun nu befinder sig.
Hendes liv er smadret. Og hun må efterfølgende lide den tort, at tre af de modbydelige voldtægtsforbrydere har fået absurd milde straffe. Med lige så absurde bemærkninger om, at de har ”gode sociale udsigter” og virker ”angergivne”.
Det er svært at sige, hvad der er foregået i dommer Georg Halbachs hoved, da han afsagde den opsigtsvækkende dom.
Det er således heller ikke til at vide, om han bevidst eller ubevidst gav de unge ’indvandrer-rabat’ af politisk korrekthed.
Man fristes til at sige: ”Hvad pokker skulle ellers være begrundelsen”?
Anklagemyndigheden vil appellere de betingede domme.
