Der var glæde i det store Belmarsh Fængsel i London, da nyheden om terrorangrebet i Bruxelles bredte sig.
Det er et topsikret fængsel, hvor mange af fangerne er dømt for at planlægge terror. Det skriver Daily Star Sunday.
Mange af dem jublede og råbte “Allahu Akbar” (Allah er størst), da de hørte om bomberne i lufthavnen og metrostationen, som dræbte og sårede mange mennesker.
Kilder har beskrevet, hvordan de indsatte dansede, bad og omfavnede hinanden.
Da fængselsbetjentene prøvede at stoppe dem, beklagede fangerne sig og sagde, at det var deres ret at fejre begivenheden.
Det var omkring 40 indsatte, som deltog, ifølge avisens kilder.
Optrinnet fandt sted tirsdag, den dag terrorangrebet var sket. Det var ved 18-tiden, hvor de indsatte har mulighed for at være sammen.
“Rygtet spredte sig som en løbeild blandt fangerne, som iøvrigt har mulighed for at se TV”, fortæller en fængselsbetjent til avisen.
“Så begyndte de at synge og en form for fest gik i gang – de opførte sig som om det hold, de holdt med, havde vundet pokalfinalen i fodbold”.
Der sidder omkring 50 jihadister i fængslet blandt andre de to der dræbte soldaten Lee Rigby med i kødøkse på åben gade.