Europas ny virkelighed: Et almindeligt ægtepar manglede en bolig – så fik de et værelse i en container på et asylcenter

Arkiv/Skærmprint/Youtube

I den gamle tyske regeringsby Bonn kunne et ægtepar ikke finde en bolig, de havde råd til. Så fandt kommunen en ’løsning’:

 

Ægteparret har fået et værelse i en container på et asylcenter …

 

Genialt!

Man mangler almindelige boliger, fordi der er kommet så mange migranter til Tyskland, der skal placeres i boliger. Til gengæld er presset lettet lidt på asylcentrene, fordi især lukningen af Balkan-ruten har nedbragt asylstrømmen for en tid.

 

Her kommer så løsningen: Man putter sine egne borgere, der ikke kan få bolig, i asylcentrene, hvor der er plads for tiden. Genialt!

 

Selv om asylstrømmen i år er væsentligt svagere end under sidste års kaos, er der store problemer at slås med, mens man venter på den næste store bølge af migranter.

 

Manglen på boliger

Den næste bølge vil komme, hvis ikke Europa tager sig sammen.

 

Bare i Afrika øges befolkningen dramatisk – man taler om, at den vil blive fordoblet frem mod 2050. Hvis EU’s ydre og indre grænser og landenes asylregler ikke bliver styrket ganske kraftigt, vil digerne bryde sammen, og sidste års kaos vil ligne en søndagsudflugt.

 

Men lige i øjeblikket døjer landene, herunder Danmark, først og fremmest med de problemer, der er skabt af asylstrømmen fra i går.

 

Og et af de helt store problemer er at finde boliger. I Danmark og andre lande har flygtninge krav på en bolig. Det skubber landets egne borgere længere ned i boligkøen.

 

Læs også
Tysk avis afslører, hvordan Merkel åbnede Tysklands grænser for asylstrømmen – den historie kan Henrik Sass og S lære af

Vi mærker det allerede i dag, og vi kommer til at mærke det endnu mere. Det gør de åbenbart også i Bonn. Derfor installerede man ægteparret Uwe og Margitta Lange på et værelse i et asylcenter.

 

Hjemsendelse

Problemerne med at håndtere asylstrømmen fra i går skyldes ikke kun, at der kom kolossalt mange hertil sidste år. Det skyldes også, at der er store vanskeligheder med at få hjemsendt dem, der bliver afvist.

 

Danmark og mange andre lande kæmper for at få dem, der ikke må være her, hjem igen.

 

Migranterne modarbejder det med arme og ben, og hjemlandene saboterer det i vidt omfang også. Man forsøger at lave aftaler med hjemlandene. Men det er tungt og besværligt – ofte umuligt – at få det omsat til praksis.

 

’Uledsagede flygtningebørn’

Samtidig bliver nogle af de barrierer, man har sat op efter sidste års strøm, i stigende grad gennemhullet.

 

Læs også
Der har været skyderi på asylcenteret Dronninglund i nat – politiet er på stedet

En af metoderne til at komme ind i Europa alligevel er de ”uledsagede flygtningebørn”. Deres antal vokser kraftigt.

 

De omtales som stakkels forsvarsløse børn, der er blevet efterladt af deres forældre under krig og kaos.

 

Det er der givetvis også nogle af dem, der er. Men der er formentlig mange, der ikke er det.

 

Disse mindreårige asylansøgere kan sikre, at deres familie får en fod inden for i Europa. De har lettere ved at komme ind. Og når de først er kommet ind, har de gode muligheder for at få resten af familien herop gennem familiesammenføring.

 

Både i Danmark og andre lande er der stor tvivl om, hvor meget børn en stor del af dem er. Aldersgrænsen er 18 år, og mange synes at være over denne grænse.

 

Et ’flygtningebarn’ på 38 år

Daily Mail kører netop nu et tema om de ”uledsagede flygtningebørn”, der kommer fra den berygtede flygtningelejr ’The Jungle’ i Calais.

Læs også
Volden hærger Danmark og Europa, mange flere unge går med kniv – politimand kæder problemet sammen med asylstrømmen

 

Avisen bringer en stribe fotos af sådanne ”børn”.

 

For det første er de alle drenge. Kommer piger slet ikke væk fra deres forældre under krig og kaos? Eller er det velplanlagt, at man sender drengene af sted?

 

For det andet er en god del af disse drenge nogle velvoksne klepperter, der ser ud til at være langt over 18 år. En ansigtsscanning på én af dem tydede på, at han var 38 år! (se artikel her i avisen og link nedenfor)

 

Men strømmen af disse ”børn” vokser sig stadig større, mens et naivt og handlingslammet Europa bare lader misbruget passere.

 

Det bidrager til, at Europa står med store problemer fra asylstrømmen af i går. Nu venter vi så på, at den næste store tilstrømning kommer. Det kan gå helt galt.

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3853816/Verdict-face-recognition-software-child-migrants.html

Læs også
Afrikaner gik amok på asylcenter – da politiet nåede frem, blev de udsat for hærværk

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article158891259/Deutsches-Ehepaar-muss-im-Fluechtlingscontainer-leben.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…