Tag ikke de vantro danskere til venner, gå ikke til myndighederne, og nu skal du høre hvordan du bedst snyder deres velfærdssystemer!
Det er kendetegnet for de mest betydningsfulde muslimske trossamfund i Danmark. Det viste TV 2´s dokumentar ”Moskéerne bag sløret”. To ‘muldvarpe’ har besøgt og stillet spørgsmål til imamer i otte af de største danske moskeer i Aarhus, Odense og København.
Mange ærlige mennesker er blevet hængt ud, hånet og lagt for had for at påpege, at der ikke er overensstemmelse mellem virkeligheden og trossamfundenes officielle prædikener om muslimers loyalitet og integrationsvilje.
Nu viser tv-udsendelsen, at mange i det store og hele havde ret. En stor gruppe praktiserende muslimer i Danmark har valgt at tilslutte sig en stærkt anti-dansk dagsorden, som man ellers kun ser åbenlyst hos en gruppe som fx Hizb ut-Tahrir.
Nu har det så vist sig, at ledende stemmer i de store moskeer i virkeligheden foragter danskerne, og flere demonstrerede, at de mestrer at lyve uden så meget som at blinke.
Over hele linjen blev der opfordret til at holde myndighederne udenfor når ‘søstrene’ udsættes for vold. Igen og igen blev der rådet til at følge islam love. I Fredens Moské ramte man bunden.
”Allah har advaret os om Satans lov,” rasede imamen mod TV 2 kvindelige ‘muldvarp’. Imamen og hans moské er eller blevet profilet som moderat, til trods for at forhenværende imam Ahmed Akkari har advaret om det modsatte. Akkari fik ret.
I Københavns Stormoske har man den såkaldte højest uddannede imam i Danmark, han var ikke uenig og rådede selv på det kraftigste TV 2’s ‘muldvarp’ til at holde vold og undertrykkelse skjult for myndighederne.
Der er sikkert rigtig mange der er blevet overraskede over afsløringerne, og de spørger, hvordan vi skal komme videre.
‘Erobringen er i gang’
Godt begyndt kunne være at lytte til, hvad imamen i en af de andre Københavnske moskéer forklarer. Mohammed Fouad Albarazi fra Det Islamiske Forbund siger, at erobringen er i gang. (Det Islamiske Forbund I Danmark blev i 2014 sat på De Arabiske Emiraters terrorliste for forbindelser til terror. (Berlingske))
”Lige nu er vi i en tid, hvor vi er ved at åbne de her lande. Nu er der muslimske fællesskaber i hele Europa. Det betyder, at der er et stort antal muslimer. Et virkeligt stort antal. Det skal vi takke og lovprise Gud for. Da jeg kom til landet for 23 år siden, var vi kun 55.000 muslimer. nu er vi 300.000. Antallet af muslimer er 300.000 nu. Derfor er konklusionen på den her snak, at man godt kan opholde sig her i landet uden at smelte. I skal forstå de betingelser. Det er uden at smelte ind i samfundet,” sagde Albarazi. (TV 2)
Ifølge Islam-ekspert Tina Magaard, er der i nogle islamiske bevægelser en vilje til at erobre Europa og troen på, at man kan. (TV2)
Disse ‘erobrere’ har måske fundet det perfekte samfund at spille deres rænkespil i. For i Danmark er ligeværdighed, tillid og troen på det gode mennesker altdominerende. Ingen har fra starten kunne forestille sig dobbeltspillet som har vokset sig større og større som årene er gået.
Danmark står ved en skillevej. Nu bliver det spændende at se, hvem der har mod til at samarbejde om de nødvendige foranstaltninger.
Hør imamen her.