Politisk korrekt parlamentariker udtaler sin begejstring over, at hendes egne landsmænd vil komme i mindretal i deres eget land

 

 

 

Stefanie von Berg er medlem af Hamborgs delstatsparlament for De Grønne. Hun er en ægte repræsentant for den politiske korrekthed, som i dansk politik findes i sin reneste form hos De Radikale, Alternativet, Enhedslisten og SF.

 

 

På denne video kan man se et uddrag af en tale, som Stefanie von Berg har holdt for nylig. Her udtaler hun sin begejstring over, at tyskerne om 20-30 år vil komme i mindretal i deres eget land.

 

Den tyske kultur vil til den tid ikke have nogen forrang, må man forstå, den vil bare eksistere på linje med alle mulige andre kulturer. Man vil få et ”superkulturelt samfund”, som den grønne politiker så smukt udtrykker det.

 

”Det synes jeg er godt,” siger hun.

 

Så tydelig en tale hører man trods alt sjældent fra Morten Østergaard, Uffe Elbæk og Pernille Skipper. Men det er vel det, de mener. I hvert fald er det, hvad der vil være konsekvensen af deres politik.

 

Moskeer i alle bydele

Senest har Stefanie von Berg markeret sig med et krav om, at der skal bygges moskeer i samtlige Hamborgs bydele. Det vil være godt for ”den interreligiøse dialog” og ”integrationen af flygtninge”, mener hun.

 

Det har udløst voldsomme reaktioner på de sociale medier. Tilsyneladende er flertallet af den tyske befolkning også stærkt uenig med hende.

 

For nylig viste en meningsmåling således, at knap to tredjedele tyskerne har den opfattelse, at islam ikke hører til Tyskland. Kun 22 procent mener det modsatte. (Insa/BILD – omtalt i Den Korte Avis)

Læs også
Den vrisne kat skubber fjernbetjeningen på gulvet – da ejeren råber stop, ryger den næste ting ned …Først skubber Video: Katten gør som det passer den, selv om ejeren protesterer højlydt

 

Heri ligger også, at vælgerne ikke ser det som en opgave for politikerne at sørge for at bygge moskeer.

 

Vælgerne går i den modsatte retning

Generelt bevæger den tyske befolkning i den modsatte retning af Stefanie von Berg og hendes ligesindede. Kritikken af islam og af den muslimske indvandring vokser, hvilket er hovedårsagen til, at Angela Merkel og hendes regering er så upopulære.

 

I modsætning til Stefanie von Berg, Morten Østergaard, Uffe Elbæk og Pernille Skipper synes hverken tyskerne eller danskerne, at ”det er godt”, hvis deres kultur reduceres til bare at være sidestillet med alle mulige andre kulturer i deres eget land.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…