Rubrik:
Jonathan Løw fortæller om at være iværksætter: Succes kræver et trygt samfund
Har vi iværksættere et særligt gén, der gør os succesfulde? En slags risiko-gén?
Det kunne man godt foranlediges til at tro, når man læser de fleste artikler i medierne om danske iværksættere. Her går ord som ”risikovillig”, ”sin egen lykkes smed” og ”modig” igen. Ikke at nogle af disse er forkerte, men forskningen på området giver faktisk et væsentligt mere nuanceret og måske for nogle overraskende billede af, hvad der karakteriserer et succesfuldt iværksættersamfund. Ét af de overraskende nøgleord i den forbindelse er tryghed.
Tryghed
Kan det virkelig passe, at tryghed er vigtigt for at fremme iværksætteri? Er vi iværksættere ikke netop risikovillige og ønsker et samfund med mindst mulig indblanding fra staten?
Kigger man på forskningen fra bl.a. the National Bureau of Economic Research, den anerkendte Kauffman Foundation samt Global Entrepreneurship Monitor, så finder man en række overraskende konklusioner. Der er bl.a. to nøgleord, som går igen: RESILIENS og TRYGHED.
Hvor resiliens er en egenskab hos den enkelte iværksætter, så er tryghed i høj grad et samfundsanliggende. Ifølge Harvard Business Review’s anerkendte redaktør Walter Frick, så er det sociale sikkerhedsnet fuldstændig afgørende for et sundt og succesfuldt iværksætterklima. Faktisk påpeger Frick, at selvom USA selv ligger nummer 1 på verdens førende iværksætterindeks, så skyldes dette ikke de lave sociale ydelser i landet – nærmere tværtimod.
Dette vil umiddelbart få liberalt tænkende mennesker til at hæve øjenbrynene, men faktisk viser en del forskning, at adgangen til sociale ydelser og et socialt sikkerhedsnet spiller en væsentlig rolle for at fremme iværksætterlysten. Måske umiddelbart kontraintuitivt for er iværksætteri ikke netop et spring væk fra tryghed, hvor man sætter noget eller alt på spil?
I Danmark har vi et sådant socialt sikkerhedsnet, og bl.a. derfor fremhæves vi da også ofte som et godt sted at starte op som selvstændig – eksempelvis i The Global Entrepreneurship Index og Forbes Magazine. Naturligvis er det ikke kun trygheden, der spiller ind. Det er også fuldstændig afgørende, hvordan rammevilkårene er for erhvervslivet, hvordan skattetrykket er, vores uddannelsessektor, forskningsverden etc., men det gør ikke, at vi kan negligere betydning af ordet tryghed.
Alligevel er tryghed på mange måder et fyord herhjemme – et ord forbeholdt den naive venstrefløj og en modsætning til iværksætteren, der er et stærkt og selvforsørgende individ, som blot vil blive hæmmet af sociale ydelser og anden statslig regulering.
Pointen er imidlertid den, at forskningen siger noget andet, når det kommer til det sociale sikkerhedsnet. Jeg forholder mig i den forbindelse specifikt til iværksætteri og ikke ydelser i samfundet som sådan. Jeg er derudover ikke ude i noget politisk ærinde, for jeg er hverken medlem af et parti eller har den store interesse for politik som sådan. Men jeg brænder for iværksætteri, har prøvet det mange gange på egen krop, levet af det i 15 år og studeret den internationale viden på området igennem en årrække.
Derfor er min opfordring blot den til debattører, meningsdannere, tænketanke og politikere, at de ikke barrikaderer sig bag en ideologisk mur, når det kommer til iværksætterpolitik og holdninger til dette. Jeg håber, at vi herhjemme kan diskutere sociale ydelser og et socialt sikkerhedsnet uden forudindtagede holdninger og ideologi og møde det med et åbent sind, når det gælder iværksætteri helt specifikt.
Resiliens
Ovenstående er, hvad vi som samfund kan gøre for at fremme vilkårene for de selvstændige. Derudover er iværksætteri naturligvis et spørgsmål om individet og individets ansvar for sit eget liv og muligheder.
Jeg har selv startet en række virksomheder herhjemme og i udlandet. Jeg har også haft æren af at være indstillet til flere iværksætterpriser, blevet kåret af Berlingske som én af landets 100 mest lovende ledere m.v. Samtidig med dette har jeg på det seneste været åben i medierne omkring min stresssygemelding med efterfølgende depression. Det var et svært valg, for det gør én sårbar og kan opfattes som et udtryk for svaghed, hvis man ikke selv har prøvet det på egen krop.
Iværksætteri er en krævende livsvej at gå. Ingen iværksættere, eller mennesker som sådan, kommer uden om smerte, frygt og lidelse i deres liv, og det gælder i høj grad også os entreprenører. Derfor er det helt afgørende, at vi træner vores evne til at uddrage visdom fra smerte, mod fra frygt og styrke fra lidelse.
Jeg har af mine personlige oplevelser og modgang lært begrebet resiliens bedre at kende. Det vil i denne kontekst sige ens evne til ikke blot at komme igennem hårde perioder, men at vokse af disse. Man kan hurtigt misforstå resiliens som evnen til at ”komme tilbage” efter en hård periode. Det er imidlertid ikke en god fortolkning af begrebet, for vi kan ikke gå tilbage i tid, ligesom vi sjældent vil være den samme person efter en meget krævende periode af vores liv.
I stedet beskriver resiliens vores evne til at integrere svære oplevelser i vores fremtidige liv og vokse ved at have gennemlevet disse ting. Denne evne er dels en individuel udviklingsopgave og afhænger af en række forskellige faktorer, men det er også en fælles ting. Og her er vi så tilbage til det første nøgleord: trygheden.
Jeg tror, at hvis Danmark i fremtiden skal blive verdensmestre i iværksætteri, så skal vi turde tænke nyt og anderledes og hylde to ord, der normalt er fyord i denne kontekst. Nemlig TRYGHED og FÆLLESSKAB.
En gængs historiefortælling omkring iværksættere har været ”Den enlige ulv”, der kæmper for sig selv og sin personlige succes. Men faktisk har bl.a. Kauffman Foundation’s Emily Fetsch gennemhullet denne fortælling ved at fremhæve, hvorledes nutidens mest succesfulde iværksættere er dem, der ikke agerer som enlige ulve, men i høj grad engagerer sig i fællesskabet, etablerer partnerskaber og samarbejder på tværs af brancher samt er meget opmærksomme på at lytte mindst ligeså meget til andre, som de gør til sig selv.
Som iværksætter kan man ligeså godt fra starten erkende, at iværksætteri er en krævende livsstil. Bevares – det er også fyldt med glæde, store oplevelser, latter og tilfredsstillelse, men det ER hårdt til tider. Derfor er det desto vigtigere, at vi begynder at fokusere mere på fællesskabet, når vi taler iværksætteri.
Fællesskab forstået som de iværksættermiljøer, vi bygger op omkring iværksætteri herhjemme, og fællesskab i forhold til at omgive sig med mennesker (udover familie og venner), som man kan snakke åbent og fortroligt med, når det kommer til andre aspekter af iværksættertilværelsen end bundlinje, forretningsplaner, benchmarking, ROI osv.
Hvis vi evner det, og hvis vi accepterer, at tryghed og fællesskab er nøgleord i en så individuel karrierevej som at være selvstændig, så tror jeg på, at Danmark i fremtiden kan bevæge sig fra en fjerde til en førsteplads i det globale entreprenørskabs-index.
Fakta om artiklens forfatter
Jonathan Løw har startet 4 virksomheder, heraf 2 internationale. De tæller bl.a. engodsag.dk, der havde som sin vision at gøre velgørenhed til en naturlig del af danskernes hverdag og indkøbsvaner. Imens Løw var i virksomheden (2004-2007), voksede man fra 2 til 25 medarbejdere og påbegyndte internationaliseringen til 8 europæiske markeder.
Han har derudover været medstifter af bæredygtighedsprojektet Sprout, der bl.a. står bag verdens første blyant, som kan plantes og blive til krydderurter. Løw afhændede sin del af virksomheden i 2013, og Sprout er siden vokset til at være aktiv i 60 lande og have en tocifret millionomsætning.
Udover iværksætteriet har Jonathan Løw været ansat som online chef for Bog & idé´, marketingchef hos KaosPiloterne samt investor og rådgiver i investeringsfonden Accelerace. Han udgav i 2014 bogen ”Listen Louder”, der omhandler iværksætteri og innovation og indtil videre er solgt i over 5000 eksemplarer.
Som rådgiver og konsulent har han arbejdet med virksomheder som GoMore, LEGO, Hungry.dk, Post Danmark, Danske Bank samt en lang række danske kommuner.
Jonathan Løw er tidligere kåret som én af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Tidende samt har modtaget bl.a. e-handelsprisen og Computerworld’s Edison Award for sit arbejde med iværksætteri og social innovation.
Mere information på www.jonathanloew.dk
Jonathan Løw. Serie-iværksætter og foredragsholder. Direktør for Listen Louder – www.listenlouder.dk