Der skulle være fest og livsglæde, men for en stribe helt unge kvinder blev musikfestivalen et mareridt af sexovergreb fra asylansøgere

Arkivfoto/You Tube

I den tyske by Darmstadt har man netop haft den store årlige musikfestival med over 400.000 deltagere i løbet af fire dage.

 

Der var masser af fest og livsglæde. Men for en stribe helt unge kvinder blev festivalen noget af et mareridt. De blev udsat for sexovergreb fra en gruppe asylansøgere.

 

Dette er en uhyggelig gentagelse af det mønster, man har set fra andre større offentlige festligheder i Tyskland. For kort tid siden skete det samme i forbindelse med ”Festival der Kulturen” (”Kulturernes festival”) i Berlin. Nytårsaften oplevede unge kvinder meget voldsomme sexovergreb i Køln.

 

Politiet i Darmstadt nåede ellers at udsende en pressemeddelelse om, hvor fint festivalen forløb. Man mente, at politiets tætte patruljering gjorde sin virkning.

 

Men det viste sig altså ikke at være nok.

 

18 anmeldelser – pakistanere anholdt

Først greb flere unge kvinder fat i politiet, fordi nogle mænd havde raget på dem på en ”usædelig” facon, som det hedder i politisproget.

 

Det foregik på samme måde, som man har set ved de tidligere lejligheder: Mændene gik i små grupper, så omringede de kvinderne og begramsede dem forskellige steder på kroppen.

 

Kvinderne havde indtryk af, at mændene var fra ”det sydasiatiske område”. Politiet fik da også anholdt tre pakistanske asylansøgere i alderen 28-31 år. De var sammen med to-tre andre, som politiet endnu ikke har fået fingre i.

 

Siden er det væltet ind med anmeldelser fra ganske unge kvinder, der har følt sig groft forulempet. Det drejer sig om 15, så der altså alt i alt har været 18 anmeldelser i forbindelse med denne ene musikfestival.

 

Harme mod Merkel og hendes regering

Læs også
Kritikere af stram udlændingepolitik aner ikke, hvad de taler om – her kommer en historie fra det virkelige liv

Piger og kvinder i Angela Merkels Tyskland skal åbenbart i stigende grad indstille sig på, at de kan møde asylansøgere og indvandrere, der betragter dem som et tag-selv-bord, fordi de går klædt på den frie vestlige facon.

 

Problemerne findes også i andre lande, herunder Danmark. Men jo mere massiv tilstrømningen er, jo større er risikoen for kvinderne.

 

Og det er jo ikke kun de kvindelige ofre, der bliver berørt. Mange tyskere har det dårligt, når de læser og hører om, at den slags tilstande findes i deres land.

 

Det vækker harme, og denne harme rettes i stigende grad mod Merkel og hendes regering. Deres opbakning er styrtdykket.

 

(Die Welt, BILD)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…