Der er ikke råd til hospitalskøkkener – men supersygehusene bruger 80 millioner på kunst

godtsygehusbyggeri.dk

80 millioner på kunst på nye supersygehuse i hovedstadsregionen

De to kommende supersygehuse i hovedstadsområdet (Hillerød & Bispebjerg) vil få færre sengepladser end de hospitaler, de skal erstatte. Fremtidens patienter kan også glemme alt om mad direkte fra køkkenet, da der ikke er råd til kogeplader og røremaskiner.

 

Hvis patienterne er underernæret efter ophold på sygehuset, er det svært for patienterne at komme til hægterne igen og kommunen kommer til at stå med en urimelig opgave. Sygehusene får heller ikke råd til den dyre medicin, som kan betyde færre ansatte og mindre omsorg.

 

Men til gengæld kan vores folkevalgte regionalpolitikere finde omkring 80 millioner kroner, til kunst på de to nye supersygehuse, før de overhovedet er bygget? Jeg forstår godt, hvis skatteborgerne ofte har svært ved at følge prioriteterne på sundhedsområdet og jeg tror på, at mange skatteborgere er uvidende om problematikken omkring de nye supersygehuse.

 

Der er tilsyneladende godt med penge til arkitektfirmaer på sygehusene (hvorfor har man ikke lavet et fælles byggeprojekt i hele Danmark?) og kunst på sygehusene. Men de basale opgaver, som et velfungerende sundhedsvæsen er baseret på, spares der så på, hvorved der stilles støre krav til kommunen, som mange steder kan have svært ved at leve op til deres rolle i sundhedskæden.

 

Foreningen Frederikssund Sygehus Bevarelse (stiftet 2004) har hele tiden kæmpet for at bevare det nyeste sygehus i Region Hovedstaden, Frederikssund Sygehus, der med sine enestående udvidelsesmuligheder og parkeringsforhold, fremragende logistik, gennemtænkte og moderne faciliteter, ville egne sig fortræffeligt. Men i stedet bygger man flotte dyre arkitekttegnede supersygehuse, fordi man ikke vil bruge/udvide eksisterende bygninger og dermed spare millioner.

 

Har formålet ikke hele tiden været, at pengene på sundhusvæsnet skal bruges til helbredelsen af borgernes sygdomme, som de fleste nok vil sige. Rigtig nok – men jeg savner, at pengene bliver brugt fornuftigt.  Jeg mener, at patienten dels hurtig efter behandlingen genetablerer sin styrke, dels ikke at blive syg igen. Derfor hjælper det ikke med nye flotte sygehuse-bygninger, med sengemangel, skodkost og dyrt kunstnerisk udsmykning på væggene..

 

De politiker bør stilles til ansvar ved næste regionsrådsvalg, for det er jo faktisk deres Hovedopgave at pengene bliver brugt fornuftigt.

 

Kurt Terkelsen

 

Medlem af Foreningen Frederikssund Sygehus Bevarelse siden 2004

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…