Sensationelle afsløringer fra politifolk: Sexforbryderne i Køln var især asylansøgere fra Syrien – offentligheden er blevet ført bag lyset

You Tube
Udskriv

Nytårsaften begik unge arabiske og nordafrikanske mænd i en flok på 1.000 en lang række modbydelige sexovergreb mod kvinder i den tyske storby Køln.

 

Politifolkene, der var på stedet, er blevet hårdt kritiseret, fordi de ikke greb ind og foretog anholdelser.

 

Nu har en række af betjentene fået nok. De siger, at den officielle fremstilling af sagen fører offentligheden bag lyset. Derfor er de gået anonymt til medierne med deres historie.

 

Denne historie handler ikke bare om, at de faktisk foretog mange anholdelser. Den handler også om, at de kan fortælle, hvilken baggrund mange af gerningsmændene havde.

 

Det er chokerende afsløringer, der yderligere vil ryste et i forvejen dybt rystet Tyskland. Også for en dansk læser er disse afsløringer uhyggelige.

 

Størstedelen af gerningsmændene var asylansøgere

Hidtil har Kølns politichef Wolfgang Albers hævdet, at man intet vidste om gerningsmændenes baggrund – udover, at de var arabiske og nordafrikanske af udseende. Denne version har kørt rundt hos medier og myndigheder i Tyskland, og den er også blevet overtaget af danske medier.

Læs også
Asylansøgere gik amok under fodboldkamp: Dommeren: “Jeg har aldrig set noget lignende”

 

Men politichef Albers talte usandt. En række af de deltagende betjente siger til den store avis Welt am Sonntag, at man kender mange af gerningsmændenes baggrund.

 

I modsætning til, hvad det har været hævdet, anholdt betjente faktisk en del af dem og tog nogle af dem i forvaring. De fandt papirer på en stribe af dem, som er dokumenter for asylansøgere. Til Welt am Sonntag lyder det:

 

”De fleste af dem var asylansøgere, der var indrejst for nylig. De foreviste den slags dokumenter, som man får udleveret, når man indgiver en asylansøgning.”

 

De fleste var syrere

Ud fra de 100 personer, som de kontrollerede, korrigerer betjentene også de hidtidige påstande på et andet punkt:

 

Læs også
Video: Asylansøgere syntes ikke, at der var godt nok i Finland – nu bliver de rigtig vartet op i Sverige

Man har søgt at fremstille det, som om de fleste af gerningsmændene var nordafrikanere, der nok var velkendte typer fra det kriminelle miljø i Køln. Men de fleste var aldeles ikke nordafrikanere:

 

”Kun hos et lille mindretal drejede det sig om nordafrikanere, størstedelen af de kontrollerede var syrere.”

 

Mere rystende og pinligt kan det næsten ikke være

Mere rystende og pinlige kan disse afsløringer næsten ikke være.

 

Meget tyder på, at en stor del af de personer, der begik de usandsynligt grove overgreb på kvinderne, var syriske asylansøgere. Altså netop tilhørende den gruppe, som den politisk korrekte, naive og uvidende forbundskansler Angela Merkel åbnede alle Tysklands døre for.

 

Men de anonyme politifolks afsløringer standser ikke her.

Læs også
Henrik bor i indvandrerghettoen Malmø – nu råder politiet ham til at flytte væk fra byen

 

De gik først og fremmest efter sex

Betjentene kan afsløre endnu én grov usandhed i fremstillingerne af, hvad der skete i Køln:

 

Det har heddet sig, at gerningsmændene først og fremmest var ude efter at stjæle fra kvinderne. De seksuelle krænkelser var nok bare et forsøg på at aflede deres opmærksomhed.

 

Denne version er også i Danmark ustandselig blevet fremført i TV2.

 

Men betjentene siger, at det ”i virkeligheden forholdt sig stik modsat. For de fleste af de arabiske gerningsmænd drejede det sig først og fremmest om de seksuelle krænkelser – eller for nu at sige det ud fra deres synsvinkel: Det drejede sig om deres seksuelle fornøjelse. En gruppe mænd omringer et kvindeligt offer, lukker hende inde og forgriber sig på kvinden.”

 

En intern politirapport

En intern rapport, som den 2. januar blev udarbejdet af Kølns Politi, står også i skarp modsætning til politichef Albers’ officielle udlægning. Rapporten, som er sluppet ud, bekræfter flere af de anonyme betjentes påstande. Således hedder det:

 

”Ved de gennemførte personkontroller kunne den overvejende del af personerne kun identificere sig med det dokument, der bekræfter, at de er asylansøgere.”

 

Alligevel løj politichefen. Og hans løgne turnerede rundt i de tyske og de danske medier.

 

(Die Welt)

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ