Professor og erhvervsmand kommer med sviende kritik af det faglige niveau på universiteterne

Flemming Besenbacher (Foto: Carlsbergfondet.dk)

Regeringens forslag til en gymnasiereform indeholder et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet. En folkeskoleelev, som ikke opfylder det krav, kan dog ifølge forslaget blive optaget via en prøve og en samtale.

 

Det nye krav på 4 vil kun betyde noget for cirka hver tiende elev, mens rød bloks forslag om et karakterkrav på 2 reelt vil betyde fri adgang til gymnasiet for alle – også for dem, der ikke egner sig til en boglig uddannelse.

 

Carlsberg-formandens kritik

Formanden for Carlsberg og Carlsbergfonden samt professor i nanoteknologi på Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher, udtaler til Politiken søndag:

 

”Når vi i dag i visse kommuner optager 50, 60 eller 70 procent af en ungdomsårgang på gymnasiet, så er alle ikke lige godt udstyret med talent og evner. Det betyder, at man uddanner alle til samme niveau, til samme lavere niveau.”

 

Flemming Besenbacher fortsætter: ” Udviklingen med fokus på kvantitet går videre til universiteterne. Nu er vi ved at komme i en situation, hvor vi lukker 28 procent af en ungdomsårgang ind på universiteterne – jamen, der er da ingen, der skal komme og fortælle mig, at det ikke betyder et fald i det faglige niveau.”

 

Universiteterne ser ikke noget problem

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, kan dog slet ikke se, at der skulle være noget problem med det store optag. Til Politiken siger han: ”Jeg vil gerne se konkrete evalueringer, der viser, om der skulle være hjørner, hvor kvaliteten er faldende. Jeg er ikke bekendt med dem.”

 

Det er rigtigt, at der ikke findes nogen større konkrete og systematiske evalueringer af, hvad det har betydet for det faglige niveau, at man har lukket flere og flere ind på landet universiteter.

 

Selvom vi bruger flere og flere penge på vores uddannelser, er der ikke nogen, der har undersøgt, om Flemming Besenbachers formodning er korrekt. Universitetsledelserne synes åbenbart ikke, at det hører med til deres job at kontrollere og sikre det faglige niveau på de uddannelser, de har ansvar for.

 

Det er i sig selv en skandale, men det vil Anders Bjarklev nok heller ikke indrømme.

 

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

Karakterinflation og beskeden indsats

Berlingske har ellers tidligere oplyst, at tre ud af 10 universitetsundervisere har ladet studerende bestå uretmæssigt, at  fagligheden på universitetene over en årrække har været faldende (ifølge censorformandsskabet for erhvervskommunikation og –sprog), samt at karakterinflation nu er udbredt på landets universiteter.

 

Lavere faglige krav på universiteterne har nemlig betydet, at det er blevet nemmere for gode studerende at opnå topkarakter, og hvert tredje speciale eller batchelorprojekt får nu den topkarakter, som ellers kun burde være tildelt hver tiende opgave.

 

Selvom niveauet er faldet, så klager mange studerende alligevel over,  at der er for store forventninger til dem. En fuldtids-universitetsstuderende bruger i gennemsnit 28 timer om ugen på sit studium. Mange er så pressede, at de anvender præstationsfremmende medicin for at kunne klare deres studier, skriver Berlingske.

 

Mange burde lave noget andet

Formanden for Djøf Studerende begrunder de studerendes medicinmisbrug med ”det her vanvittige fokus på performance” (forventningen om, at de bør bruge mere end 28 timer om ugen på deres studier). Mange studerende havde tydeligvis været bedre tjent med at lave noget helt andet.

 

Hvorfor skal så mange unge mennesker lukkes ind på boglige uddannelser, de alligevel ikke kan klare, og hvorfor skal så mange medborgere i lavtlønsjobs betale for undervisning samt verdens højeste uddannelsesstøtte til studerende, der aldrig bliver færdige eller universitetskandidater, der ikke er brug for?

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Måske hænger svaret sammen med en overrepræsentation af akademikere i Folketinget – specielt i rød blok; i SF har 86 procent af folketingsmedlemmerne en lang videregående uddannelse, og hos Det radikale Venstre er det tilsvarende tal 100 procent (Altinget.dk). Måske er svaret bare: uddannelsessnobberi?

 

 

Regeringens forslag til en gymnasiereform indeholder et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet. En folkeskoleelev, som ikke opfylder det krav, kan dog ifølge forslaget blive optaget via en prøve og en samtale.

 

Det nye krav på 4 vil kun betyde noget for ca. hver tiende elev, mens rød bloks forslag om et karakterkrav på 2 reelt vil betyde fri adgang til gymnasiet for alle – også for dem, der ikke egner sig til en boglig uddannelse.

 

Flemming Besenbacher

Formanden for Carlsberg og Carlsbergfonden samt professor i nanoteknologi på Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher, udtaler til Politiken søndag: ”Når vi i dag i visse kommuner optager 50, 60 eller 70 procent af en ungdomsårgang på gymnasiet, så er alle ikke lige godt udstyret med talent og evner. Det betyder, at man uddanner alle til samme niveau, til samme lavere niveau.”

 

Flemming Besenbacher fortsætter: ” Udviklingen med fokus på kvantitet går videre til universiteterne. Nu er vi ved at komme i en situation, hvor vi lukker 28 procent af en ungdomsårgang ind på universiteterne – jamen, der er da ingen, der skal komme og fortælle mig, at det ikke betyder et fald i det faglige niveau.”

 

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, kan dog slet ikke se, at der skulle være noget problem med det store optag. Til Politiken siger han: ”Jeg vil gerne se konkrete evalueringer, der viser, om der skulle være hjørner, hvor kvaliteten er faldende. Jeg er ikke bekendt med dem.”

 

Ingen undersøgelse af om vi spilder pengene

Det er rigtigt, at der ikke findes nogen større konkrete og systematiske evalueringer af, hvad det har betydet for det faglige niveau, at man har lukket flere og flere ind på landet universiteter. Selvom vi bruger flere og flere penge på vores uddannelser, er der ikke nogen, der har undersøgt, om Flemming Besenbachers formodning er korrekt.

 

Universitetsledelserne synes åbenbart ikke, at det hører med til deres job at kontrollere og sikre det faglige niveau på de uddannelser, de har ansvar for. Det er i sig selv en skandale, men det vil Anders Bjarklev nok heller ikke indrømme.

 

Berlingske har ellers tidligere oplyst, at tre ud af 10 universitetsundervisere har ladet studerende bestå uretmæssigt, at  fagligheden på universitetene over en årrække har været faldende (ifølge censorformandsskabet for erhvervskommunikation og –sprog), samt at karakterinflation nu er udbredt på landets universiteter. Lavere faglige krav på universiteterne har nemlig betydet, at det er blevet nemmere for gode studerende at opnå topkarakter, og hver tredje speciale eller batchelorprojekt får nu den topkarakter, som ellers kun burde være tildelt hver tiende opgave.

 

De burde lave noget helt andet

Selvom niveauet er faldet, så klager mange studerende alligevel over,  at der er for store forventninger til dem. En fuldtids-universitetsstuderende bruger i gennemsnit 28 timer om ugen på sit studium. Mange er så pressede, at de anvender præstationsfremmende medicin for at kunne klare deres studier, skriver Berlingske. Formanden for Djøf Studerende begrunder de studerendes medicinmisbrug med ”det her vanvittige fokus på performance” (forventningen om, at de bør bruge mere end 28 timer om ugen på deres studier). Mange studerende havde tydeligvis været bedre tjent med at lave noget helt andet.

 

Læs også
Ekspert: Karakterer er godt, især for elever med svagere baggrund – så stop ’karaktermordet’

Hvorfor skal så mange unge mennesker lukkes ind på boglige uddannelser, de alligevel ikke kan klare, og hvorfor skal så mange medborgere i lavtlønsjobs betale for undervisning samt verdens højeste uddannelsesstøtte til studerende, der aldrig bliver færdige eller universitetskandidater, der ikke er brug for?

 

Måske hænger svaret sammen med en overrepræsentation af akademikere i Folketinget – specielt i rød blok; i SF har 86 % af folketingsmedlemmerne en lang videregående uddannelse, og hos Radiakale Venstre er det tilsvarende tal 100 % (Altinget.dk). Måske er svaret bare: uddannelsessnobberi?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…