Teltlejren i Næstved er lukket. Her boede 400 asylansøgere. Nu er de rejst.
Men de efterlader sig bunker af affald i teltlejren.
Asylansøgerne fik besked på at rydde op efter sig og fjerne deres affald.
Men det gad de åbenbart ikke.
Tværtimod efterlod de sig dynger af affald.
Nu skal andre i gang med at rydde op efter dem.
Ekstra Bladet besøgte mandag teltlejren, da den var tømt for asylansøgere. Avisen bringer en stribe fotos af det efterladte affald:
Fotografen fortæller, at der generelt er temmelig beskidt alle vegne. En kæmpe trailer er spændt efter en bil fra Beredskabsstyrelsen, og i den ligger affaldet i dynger. Også sko, sandaler, mad og elektronisk tingeltangel er blandt de ting, der nu bliver smidt ud.
Gad ikke selv at rydde op
Asylansøgerne havde tilsyneladende svært ved at forstå den besked, de fik om at rydde helt op efter sig, Det siger netværkschef Kim Hansen til Ekstra Bladet. Han forklarer:
– Det er råt affald det meste. Noget kan de selvfølgelig have glemt. Men eller har de jo forladt stedet ud fra den formodning om oprydning, de nu havde, og den tid de havde til det, siger Kim Hansen.
Men når de ikke selv ryddede op og fjerne deres affald, så må andre jo gøre det.
Skatteyderne skal betale
Det bliver de ansatte, der nu skal gøre rent efter asylansøgerne.
Ni af de nu fyrede ansatte skal bruge to dage på at fjerne affaldet, skriver Ekstra Bladet.
De skal selvfølgelig have løn, og den løn skal skatteyderne betale.
Tjenestefolk og kvindesyn
En del syriske asylansøgere tilhørte den velstående middelklasse eller overklasse i Syrien. For eksempel fortæller Fatima, som nu bor i Esbjerg, at familien i Syrien var meget velhavende. “Min familie havde en pastafabrik, og vi havde flere biler og seks ejendomme i Latakia og to i Aleppo”, siger hun til jv.dk mandag.
Men det er tilsyneladende ikke kun velhavere, som har haft tjenestefolk, der forventer, at andre gør arbejdet for dem.
Den Korte Avis har skrevet om asylcentre i forskellige europæiske lande, hvor asylansøgerne forventede, at andre gjorde rent for dem.
Det kan hænge sammen med, at det er overvejende mænd, som kommer fra en kultur, hvor kvinderne er næsten eneansvarlige for arbejdet i hjemmet.
Men det kan derudover sige noget om en mere generel holdning blandt arabere til europæere – eller til ikke-muslimer.
Naser Khader om krævementalitet
Naser Khader beskrev for nylig et møde med omkring 50 arabiske kvinder, som er flygtet til Danmark fra blandt andet Syrien.
Han havde glædet sig til at fortælle dem om, hvordan de blev en del af det danske samfund. Men han blev slemt skuffet over den krævementalitet han mødte hos de arabiske kvinder. De var kun interesseret i penge. De spurgte stort set kun om, hvad de kunne gøre for at hive flere penge ud af de offentlige kasser. Det fortæller Naser Khader til Den Korte Avis (21.9).
Det er en foruroligende, når man tænker på, at det er mennesker, som skal være en del af det danske samfund, som bygger på pligt og ret. At man skal yde før man kan nyde.
Måske er det en del af vores værdigrundlag, som vi har generelt har brug for at genopruste.