En fransk arbejdsgiver har fået en ’genial’ idé: Han vil bruge it til at regulere de ansattes toiletbesøg!
Der er tale om et såkaldt call centre, hvor de ansatte sidder og taler i telefon med kunderne. Skulle de blive trængende, skal de fremover trykke på et særligt toilet-ikon på deres computer.
Så skal de afvente, at deres arbejdsleder godkender toiletbesøget via skærmen.
Det lyder som ren aprilsnar, men faktisk har de ansatte truet med at strejke mod det særprægede kontrolsystem.
Det kan godt være, at arbejdsgiveren synes, at han er vældig meget med på noderne ved at bruge it på den måde. Men der er altså noget, han har misforstået, når han vil have voksne mennesker til ydmygt at bede om lov til at ’træde af’.
(The Local)