Tilhængerne af den førte udlændingepolitik bruger ofte det argument, at der blandt gruppen af ikke-vestlige i Danmark – indvandrere som efterkommere – er en lang række rollemodeller, som klarer sig glimrende.
Vi får at vide, at de har taget længerevarende uddannelser eller på anden måde har udmærket sig, og at de derfor klarer sig godt på det danske arbejdsmarked.
Intet fornuftigt menneske vil bestride, at dette er tilfældet.
Naturligvis er der mennesker med rødder i lande uden for den vestlige verden, der på alle væsentlige områder glider umærkeligt ind i det danske samfund, og hvor forskellene næsten alene består i deres fremmedklingende navne og deres anderledes udseende.
Det er gennemsnittet, der er det afgørende
Det er imidlertid ikke disse velfungerende ikke-vestlige, der er afgørende, når vi skal bedømme konsekvenserne for dansk økonomi og dermed også for det danske velfærdssamfunds mulighed for fortsat at finansiere en række skatteyderbetalte goder som sundhed, uddannelse og ældreforsorg.
Afgørende er nemlig, hvordan gruppen af ikke-vestlige samlet set klarer sig, først i det danske uddannelsessystem og sidenhen på det danske arbejdsmarked.
Det er den gennemsnitlige påvirkning, der kan fortælle os, om vi er på ret eller vrang kurs.
Eller sagt på en anden måde: Kun hvis andelen af ikke-vestlige – senest blandt efterkommerne – klarer sig på niveau med danskerne, kan det danske velfærdssamfund bestå på længere sigt.
Det er i chokerende grad ikke tilfældet.
Der findes ganske enkelt ikke én undersøgelse, der kan dokumentere, at det går bare nogenlunde for denne store og voksende gruppe.
I endnu en rapport er det blevet slået fast, at det allerede i de tidligste skoleår står helt galt til.
Det er Rockwool Fondens Forskningsenhed, der med tal fra Høje Taastrup Kommune kan vise, at ikke-vestlige skolebørn allerede i anden klasse er i gennemsnit et helt skoleår bagefter danske børn. Forskerne udtaler bl.a., at
”Blandt de yngre årgange af skolebørn i Høje-Taastrup Kommune klarer børn med ikke-vestlig baggrund sig væsentligt dårligere end børn med etnisk dansk baggrund på to boglige og en kognitiv test.”
Læg mærke til brugen af ordet ”væsentligt”. Det ord bruger forskere kun, når der er tale om markante forskelle.
Markante forskelle på så tidligt et tidspunkt betyder, med alt kendt viden i baghovedet, at forskellene vil blive større, jo ældre børnene bliver.
Tallene er alarmerende, men burde ikke komme som nogen overraskelse.
Vi kender de katastrofale følger af masseindvandring
Resultaterne af årtiers masseindvandring foreligger som perler på en snor. Følgende er blevet dokumenteret inden for blot de seneste to-tre år:
- Allerede i børnehavealderen er forskellene i kunnen markant mellem danske børn og børn med ikke-vestlig baggrund.
- I Pisa-undersøgelserne ligger efterkommerne – født og opvokset i Danmark – langt under niveauet for danske børn. Det gælder for både drenge og piger.
- Karaktererne ved grundskolens afgangsprøver er markant lavere for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det gælder både for drenge og piger.
- Karaktererne til studentereksamen er ligeledes markant lavere for ikke-vestlige efterkommere. Atter gælder det for begge køn.
- Andelen af færdiggjorte uddannelser som 30-årige er markant lavere for både mænd og kvinder, født og opvokset i Danmark, men med ikke-vestlige rødder.
- Arbejdsmarkedsdeltagelsen er – som en logisk følge af a, b, c, d og e – markant lavere for efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Det er med andre ord ikke dokumentation af miseren, der mangler. Alligevel fortsætter tilstrømningen.
Katastrofe med fortsat stor indvandring
Lige nu og her er asyltallet lavt, men det er kun et spørgsmål om tid, før det stiger igen, hvis ikke der lovgives ganske anderledes.
Kionsekvenserne af fortsat stor indvandring fra ikke-vestlige lande vil med sikkerhed blive, at den danske velfærdsstat eroderer bort, og så har vi ikke engang berørt de kulturelle konsekvenser af indvandringen.
Det er ikke muligt at finde en fornuftig forklaring på dette. Udlændingepolitikken synes med andre ord at være dikteret af følelser. Det er ikke nogen god idé, hvis målet er at holde sammen på Danmark og på den danske velfærdsstat.
