Afstemningen 6. juni i Schweiz om borgerløn

Elementerne i den nye deleøkonomi, der har accelleret siden finanskrisen, har både fordele og ulemper. Mere end halvdelen af de job, der er er skabt i USA siden krisen er freelancejob. Det vækker bekymring, især i det amerikanske skattevæsen, der ikke har samme muligheder som det danske for at kontrollere, at alle bidrager til velfærdssamfundet. Herhjemme går 7 ud af 10 nye arbejdspladser til udlændinge.

 

Det sætter vort velfærdssystem under pres. De nye jobformer med mindre sikkerhed er kommet for at blive. (Kender du ikke nogen, der har lejet lejlighed via Airbnb eller rejst med Norweigian, EasyJet eller Ryan Air?). Kravet om at en stor del af befolkningen skal have flere job, hvor Uber kunne være et af dem, er nødvendigt. Her er der netop tale om en branche med stærkt svingende efterspørgsel over dag og tid og et gammelt monopol, der ikke har taget højde for de nye tider.

 

Derfor er afstemningen den 6. juni i Schweiz om indførelse af borgerløn – kaldet Universal Basisindkomst – et interessant bidrag til diskussionen om en ny moderniseret model for vort velfærdssystem.

 

Mærkeligt nok har de danske medier ikke interesseret sig synderligt for begivenheden. (Jeg har kun fundet omtale i to, men jeg læser selvfølgelig eller ser ikke alle landet medier). Politikerne har heller ikke været ivrige. Men det skyldes nok, at dette system vil forenkle den offentlige administration og berøre mange vælgere.

 

Afstemningen drejer sig om indførelse af en månedlig skattefri basisindkomst på 2.500 scweizerfranc (knap 17.000 DKK) til alle statsborgere over 18 år uanset om de arbejder eller ej. Til gengæld er det den eneste offentlig ydelse, der findes bortset fra en børneydelse a la vor egen børnecheck p 625 franc (cirka 4.200 kr.) om måneden. Vil man have større rådighedsbeløb må man arbejde og betale normal skat af den løn.

 

Der er forskel på deres velfærdssystem (vores er lidt bedre) men i følge tidsskriftet Scenario, der udgives af Institut for Fremtidsforskning, vil en lignende ordning, hvis man udskifter personfradraget og alle offentligt betalte ydelser med en skattefri basisindkomst kunne give hver dansk statsborger over 18 år en månedlig skattefri ydelse på 7.500 kr.

 

Bemærk at ydelsen er skattefri, medens de nuværende sociale ydelser som f.eks. folkepension beskattes. Det vil altså ikke øge skattetrykket at indføre en sådan ordning. Interessant er det også, at Finland i 2017 indfører et forsøg med basisindkomst.

 

Fordelen ved basisløn er, at man gennem hele sit arbejdsliv kender sit sikkerhedsniveau. Når man komme op i 60´erne er det en fordel at slække på indtægten og nye livet og de gratis glæder. Jeg er i dag dybt taknemlig over at Efterlønnen muliggjorde, at min kone fik fem gode år inden kræften tog hende. Det samme vil kunne lade sig gøre med borgerløn.

 

Men hvad så med ulemperne? Vil folk ikke holde op med at arbejde? En opinionsundersøgelse i Schweiz viste at kun to procent ville holde op med at arbejde, otte procent ville overveje det. Og hvor mange er det egentlig vi har på overførselsindkomst?

 

Det vil medføre omrokering af arbejdsopgaver i den offentlige sektor. Det er nødvendigt at skrankepaverne omskoles til at yde velfærdsopgaver, da kontrolopgaverne bliver overflødige. Fagforeningerne vil protestere. Der er nemlig brug for nytænkning og det er ikke dét store offentlige medlemsorganisationer er bedst til. Mange freelancere er heller ikke deres livret. Et fast skattefrit månedligt beløb vil også presse behovet for en høj mindsteløn ned og øge konkurrenceevnen, hvad der absolut er brug for.

 

Men for en, der er vokset op uden SU og hvor uddannelse var noget man tog om aftenen og i nogle tilfælde betalte for, drømmer man ofte misundelsens drømme om hvordan det kunne have været, hvis basisløn havde eksisteret.

 

Men lad os få en diskussion af mulighederne i en urban tone. Selv i disse tiders sociale mediers “hatespeech” bør man vise respekt for andres mening og deres bidrag.

 

Hening Petersen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…