Det sidste, hun så i sit lange liv, var formentlig en voldelig 18-årig somalier, der kom ind i hendes værelse på plejehjemmet

Klokken var 4 lørdag morgen. En ansat på et plejehjem i Neuenhaus i den tyske delstat Niedersachsen stødte pludselig på en ung mand, som hverken var beboer eller del af personalet.

 

Derfor tiltalte han manden, som straks flygtede.

 

Den ansatte ringede til politiet, der kom og gennemgik samtlige værelser på plejehjemmet. Her fandt man en 87-årig kvinde død i sin seng.

 

En talsmand for statsadvokaturen i Osnabrück siger: ”Der blev brugt stærk vold mod hende. Alt var fuldt af blod.”

 

Få timer senere anholdt politiet en 18-årig somalier, der passede til vidners beskrivelse.

 

”Så vidt vides var der ingen forbindelse mellem gerningsmand og offer,” siger talsmanden. Offeret boede på et dobbeltværelse på plejehjemmet sammen med sin mand.

 

Somalieren er søndag blevet fremstillet for en dommer.

 

Kvinden blev født, før Hitler kom til magten. Hun havde gennemlevet nazismen og siden det nye tyske demokrati med dets optimisme og stærke økonomiske fremgang.

 

Og så endte det sådan for hende i et Tyskland, der nu er under voldsom forandring. Det sidste, hun så her i livet, var formentlig den 18-årige somalier.

 

http://www.bild.de/regional/bremen/mord/altenheimbewohnerin-getoetet-48416024.bild.html#remId=1538483936284816506

 

Læs også
Tyskland: En “latent følelse af utryghed”
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…