Den 25-årige Mesa Hodzic er sigtet for drabsforsøg på tre mænd på Christiania. En politibetjent blev hårdt såret og er fortsat i livsfare. En anden betjent blev ramt, men ikke livsfarligt. Endelig blev en civil ramt i benet.
Københavns Politi kan i en pressemeddelelse afsløre, at den sigtede er knyttet til den rabiate islamistiske organisation Millatu Ibrahim, og at han har sympatier for Islamisk Stat.
Manden er født i Bosnien-Hercegovina, men har fået dansk statsborgerskab. Det er jo ikke nogen rar tanke, at sådan en islamist er gjort til dansker. Han har boet i Danmark, siden han var fire år.
Efter at Københavns Politi har omtalt mandens sympatier for Islamisk Stat, hedder det: ”Der er imidlertid på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at dette har haft indflydelse på skudepisoderne på Christiania.”
Det formentlig rigtigt, at mandens skud mod betjentene ikke var led i en islamistisk aktion. Umiddelbart ser hans angreb ikke ud til at være terror. Det har drejet sig om at bekæmpe politiets forsøg på at ramme hashhandlen.
Flydende grænser mellem kriminelle og islamister
Men der kan alligevel meget vel være tale om en bredere sammenhæng mellem hans islamistiske had til det danske samfund og hans kyniske drabsforsøg mod betjentene.
Mesa Hodzic er endnu et eksempel på, at der kommer mere flydende grænser mellem kriminelle og islamistiske miljøer. Hårdkogte kriminelle tager islamismen til sig. Det samme var tilfældet med terroristen Omar El-Hussein.
Denne udvikling er meget urovækkende.
Folk fra det indvandrer-kriminelle miljø har masser af våben, som de også kan bruge i islamismens tjeneste.
Samtidig kan den råhed og fjendtlighed, som de kriminelle har over for den danske befolkning og de danske myndigheder, blive overført til deres hellige kamp mod os ”vantro”.
Det er hans tak til Danmark
Nok skød Mesa Hodzic først og fremmest mod to betjente og en civil på Christiania, fordi han forsvarede sin hashhandel. Men han har sikkert ikke haft nogen problemer med at anvende hæmningsløs vold over for et system, som han med sine islamistiske holdninger hader.
Vi bliver nødt til at indstille os på den ny, barske virkelighed: Der er muslimer, der på én gang angriber det danske samfund som kriminelle og som rabiate islamister.
Det er så den tak, Mesa Hodzic giver det danske samfund, der tog imod ham og hans familie, da de flygtede fra Bosnien under krigen på Balkan. Og så har han oven i købet fået dansk statsborgerskab.
Video her
Den 25-årige bosnier Mesa Hodzic optræder på en video til støtte for Millatu Ibrahim.
Videoen er slettet fra You Tube. Men den kan ses via Uriasposten. Link er under foto
http://www.uriasposten.net/archives/75861
Her er en anden video, hvor Abu Abdurrahman fortæller om Millatu Ibrahim.
a
a