Den unge kvinde kom som hun plejede ind på asylcentret. Hun skulle aflevere mad fra det cateringfirma, hvor hun arbejder.
Men det blev alt andet end en fredelig og almindelig dag.
En ung mand kom ind til hende i kølerummet, han greb hende og voldtog hende.
En asylansøger fra Afghanistan er nu anholdt og har tilstået forbrydelsen.
Voldtægten skete i Menen i det sydlige Belgien. Forbrydelsen har fået en del omtale, fordi gerningsmanden kun var 16 år, og fordi det gik ud over en af de ansatte på asylcentret.
Men der er noget andet, der også er bemærkelsesværdigt.
Asylansøgeren havde for kun to uger siden deltaget i et kursus, hvor han skulle lære, hvordan man opfører sig overfor kvinder i Belgien.
Udbyttet af kurset har åbenbart været ret begrænset.
Ikke-vestlige, muslimske landes kvindesyn
Men hvad forestiller man sig?
I løbet af et år lader man langt over en million asylansøgere fra Mellemøsten og Afrika strømme ind i Europa. Op mod 75 procent af dem er enlige mænd.
De kommer fra ikke-vestlige ofte muslimske lande, hvor synet på kvinder generelt er et helt anden end i Vesten. Der er mildt sagt ikke noget, der hedder ligestilling, vold mod kvinder er udbredt, og kvinder har generelt i disse lande meget få rettigheder.
Desuden fremgår det helt direkte af Koranen, at kvinder er underlagt mænd. Mænd kan i det store og hele bestemme over kvinder.
Særligt udsatte er ikke-muslimske, og især frigjorte vestlige kvinder. Det blev i al sin gru udstillet nytårsnat i Køln og andre storbyer.
Her blev der begået systematiske sex-overgreb mod et stort antal kvinder.
Men det er ikke kun nytårsnat. Nærmest dagligt bliver kvinder mange forskellige steder udsat for befamling og sex-overgreb af asylansøgere og andre udenlandske mænd: I skoler, i svømmehaller, på gaden.
I Sverige blev 22-årige Alexandra Mezher dolket ihjel af en asylansøger som boede på det center, hvor hun arbejdede.
Flere drenge er også blevet voldtaget som for eksempel den 10-årige dreng i en svømmehan i Wien i Østrig.
Kurser skal løse problemet, siger man
I flere lande også i Danmark har myndighederne fået den ide, at asylansøgere skal på kursus i ligestilling og anstændig behandling af kvinder.
Det er meget naiv, hvis man tror det ændrer noget i asylansøgernes syn på kvinder.
Der er grundlæggende kun én vej til at stoppe bølgen af sex-overgreb. Antallet skal begrænses. Tilstrømningen af asylansøgere skal stoppes, og lovovertrædere skal sendes ud af landet.
http://www.reuters.com/article/us-europe-migrants-belgium-rape-idUSKCN0VS21E