Paramjit Randhawa havde store problemer med at gå. Han kunne kun bevæge sig10 muden en stok, forklarede han.
I 1995 anerkendte retten hans handicap, og han modtog sociale ydelser på i alt cirka 360.000 kr. om året, ifølge Daily Mail.
Men så skete der det, at Paramjit Randhawa, der bor i den engelske by Wolverhampton, fik det bedre. Meget bedre. Desværre glemte han at fortælle socialforvaltningen om dette. Så han fortsatte med at modtage den nette sum penge fra det offentlige.
Myndighederne fik imidlertid et tip om, at den efterhånden 71-årige Randhawa hoppede rask og rørig omkring. Og så optog nogle efterforskere denne video med skjult kamera.
I Storbritannien går man meget langt med at efterforske social svindel. Man viger således ikke tilbage for at bruge videooptagelser uden klientens vidende som dokumentation for socialt bedrageri.
Slut med det glade liv
På videoen kan man se Randhawa gå rask af sted på fitness-centrerets løbebånd. Det gjorde han i hele 50 minutter. Derefter tog han en tur i diverse redskaber til styrketræning.
Og det foregik så absolut uden brug af stok.
I to et halvt år havde han hygget sig på den måde. Men nu er det slut.
Randhawa er trukket for retten. Han har erkendt sig skyldig i, at han undlod at informere myndighederne om sin stærkt forbedrede helbredstilstand.
Retssagen mod ham finder sted i januar.
Det må vise sig, hvilken straf han får. Men det er i hvert fald slut med det glade liv, hvor han fik stor handicap-ydelse, mens han sprang rundt som en gazelle.