Skal man gøre foreløbig status, ser det ud nogenlunde som følger: I mere end to uger har en række europæiske lande, herunder Danmark, modtaget et meget højt antal mennesker fra den tredje verden.
Nye oplysninger tyder på, at højst en fjerdedel af disse flygter fra for eksempel borgerkrig.
Af denne fjerdedel flygter kun et forsvindende lille antal fra personlig forfølgelse, sådan som det oprindelig var tænkt skulle give mulighed for asyl efter FN’s flygtningekonvention.
Endda er det sådan, at de reelle flygtninge har rejst igennem mindst fem-seks sikre lande, før de er ankommet til f.eks. Tyskland, Østrig, Danmark, Finland eller Sverige.
Der er derfor meget mere på spil end flygtninge i ordets bogstavelige betydning.
At tale om en folkevandring synes ikke overdrevet.
Hvis denne massive vandring fortsætter, vil det påvirke en række europæiske lande på forskellige måder. Derom kan vist både tilhængere og modstandere af vandringen blive enige. Spørgsmålet må være, hvad de sandsynlige konsekvenser af vandringen er.
Lad os overveje forskellige scenarier og vurdere deres sandsynlighed:
Gnidningsfri integration: I princippet eksisterer den mulighed, at indvandrerne (som det overvældende flertal er, idet vi husker på, at stort set alle har opholdt sig i et sikkert land, før de er rejst videre til Europa) tilpasser sig. De kan begå sig fornuftigt på arbejdsmarkedet, og vigtigst af alt: Deres børn klarer sig på niveau med den oprindelige befolkning af danskere, tyskere svenskere og så videre. Nogle af dem begår kriminalitet, men det er der også danskere, der gør. Afgørende er, at indvandrerne og deres efterkommeres kriminalitetsniveau ikke ligger meget over det danske.
Ak, nej, intet tyder på, at det vil gå sådan. Det har vi mere end tre årtiers erfaring for, ikke bliver tilfældet.
Til næsten ulidelighed ved vi fra statistikkerne, at f.eks. mellemøstlige og afrikanske grupper klarer sig langt ringere i uddannelsessystemet, og det gælder i høj grad også i anden og sågar i tredje generation (tredje generations grundskoleresultater er stort set lige så ringe som anden generations).
Deltagelsen på arbejdsmarkedet ligger langt under danskernes, og kriminaliteten i alle mellemøstlige og afrikanske grupper, der undersøges af Danmarks Statistik, er væsentligt over det danske niveau. Vi må således afvise forestillingen om en blot nogenlunde gnidningsfri integration.
Øget segregering: Hvad vi får i stedet, kan vi af gode grunde ikke vide med sikkerhed.
Men meget sandsynligt er det for eksempel, at vi vil få øget adskillelse mellem de forskellige religiøse og etniske grupper.
De boligområder, vi allerede i dag kender som ghettoer – ”udsatte boligområder” er og bliver et forsøg på at sløre virkeligheden – vil vokse sig større. Og flere og flere områder i Danmark vil fjerne sig fra dansk jurisdiktion og overgå til et sted mellem bandevælde og religiøse forestillingers primat over den klassiske retsstat.
Kriminaliteten vil stige, ikke nødvendigvis i selve ghettoerne, hvor den indre jurisdiktion kan være særdeles hårdhændet, men i forhold til det bredere samfund.
Oprindelige danskere vil i uforholdsmæssigt stort omfang blive ofrene for denne kriminalitet, ikke mindst den personfarlige af slagsen.
Terrorangreb: Med den nuværende massetilstrømning er det plat umuligt at afgøre, hvor mange af de nyankomne, der har virkelig onde hensigter.
Efterretningstjenesterne advarer om, at for eksempel Islamisk Stat kan have sendt et stort antal terrorister afsted mod Europa for at begå terrorangreb på europæisk jord. Så meget kan siges, at det kan man ikke udelukke.
Hvad vil det betyde, hvis der med korte mellemrum finder terrorangreb sted i Frankrig, Tyskland, Danmark eller Sverige? Det er meget svært at afgøre.
Folkestemningen er ganske flygtig, fordi TV har så stor magt over sjælene, når de viser for eksempel kvinder og børn, der vandrer ad en dansk motorvej.
På samme måde vil det kunne få meget betydelig effekt, hvis vi i stedet ser billeder af dræbte og lemlæstede mennesker i Paris, Berlin og Stockholms gader. Reaktionen fra europæerne vil i så fald være uforudsigelig.
Økonomisk sammenbrud: De europæiske lande, som mennesker fra den tredje verden især søger til, er i historisk sammenhæng uhørt rige i kraft af deres høje grad af industrialisering, specialisering, produktivitet, lave korruption og høje tillid mellem borgerne.
Det siger sig selv, at denne rigdom stammer fra de mennesker, der bebor stedet.
Naturressourcer er gode at have, men er ikke en tilstrækkelig betingelse for velstand pr. indbygger. Og et højt velstands- og velfærdsniveau kan nås også af lande uden adgang til specielt mange af naturens rigdomme. Så forskellige stater som Singapore og Danmark er bevis herpå.
Når det er en kendsgerning, at den ikke-vestlige indvandring til for eksempel Danmark, Sverige, Tyskland i gennemsnit klarer sig langt ringere end de oprindelige indbyggere, er det klart, at det må få betydning for velstandsniveauet og dermed også på muligheden for omfordeling, hvis det er en stor velfærdsstat, man ønsker.
Hvad der indtil videre er umuligt at forudsige med blot rimelig grad af præcision, er, hvornår der ikke længere er nogen vej tilbage, og en eller anden form for økonomisk sammenbrud bliver en kendsgerning.
Sverige er allerede ved at måtte overveje at optage lån på det internationale marked for at finansiere alene det enorme antal asylsøgere.
Hvad det betyder for den svenske velfærdsstat og for velstanden i Sverige i øvrigt, er svært at sige på kort sigt, men let på langt. Velfærdsstaten må afvikles, hurtigere eller langsommere, men afviklet bliver den. Hvad der følger efter denne nedbarbering, er ikke så rart at tænke på. Hestene bides som bekendt, når krybben er tom.
Alt er muligt: Og det er vel egentlig udgangen på dette forsøg på at vurdere, hvad vej det vil gå i den kommende tid, hvis den i øjeblikket helt ukontrollerede indvandring ikke bringes til standsning.
Der kan udmales endnu værre scenarier end de her angivne muligheder, men det er der ikke nogen grund til. Hvis vi forudsætter, at ovenstående er en blot nogenlunde sober analyse af de faktiske forhold i jernindustrien, er der rigelig grund til at overveje, om disse sandsynlige konsekvenser virkelig er dem, som danskerne, svenskerne, tyskerne, finnerne med flere ønsker skal blive fremtiden.
http://mortenuhrskov.dk/
