Venstre har startet en kampagne med et meget enkelt budskab. Det lyder i al sin korthed:
”454.215,00 kr. Det kan et ægtepar på kontanthjælp med tre børn nu årligt få i samlede offentlige ydelser.”
Budskabet indgår i første omgang i reklamer på busser og i tog.
Socialdemokraterne reagerer kraftigt mod kampagnen. Det har de også grund til at gøre.
Venstre rammer nemlig Socialdemokraterne på det værst tænkelige sted.
Fordelings-Danmark og produktions-Danmark
Under den nuværende regering er der flyttet mange stemmer hen over midten fra rød til blå blok. Der er flere grunde til, at vælgerne er blevet mere borgerlige.
En af de vigtigste er, at vælgerne er blevet mere optaget af, hvordan man kan ruste virksomhederne bedre til at skabe vækst og arbejdspladser. De skal kunne klare sig i en hård international konkurrence.
Man kan sige, at vægten hos vælgerne er blevet skubbet fra fordelings-Danmark til produktions-Danmark. De er først og fremmest optaget af at styrke produktions-Danmark. Og det trækker dem i borgerlig retning.
Skattelettelser
Det har blandt andet vist sig i forhold til skattelettelser.
Ved sidste folketingsvalg var det en vindersag for Socialdemokraterne at angribe de borgerlige for, at de ville gennemføre skattelettelser.
Siden har den røde regering gennemført skattelettelser sammen med de blå partier. Med opbakning fra vælgerne, der nu opfatter skattelettelser som et middel til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. En borgerlig opfattelse.
Offentlige ydelser
Den samme holdningsændring er sket i forhold til offentlige ydelser.
Vælgerne mener nu i højere grad, at nogle sociale ydelser er blevet for høje. De er indstillede på, at der skal være større forskel på den offentlige forsørgelse og så den løn, man kan tjene ved at tage et arbejde. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Også en borgerlig tanke.
Denne holdningsændring viste sig meget tydeligt i den såkaldte Carina-debat. Venstrefløjen fremstillede ”Carina” på kontanthjælp som et stakkels offer. Men de fleste vælgere mente, at hun havde for høje ydelser.
Det er netop i forhold til niveauet for kontanthjælp, at vælgerne er mest kritiske. Der er en opfattelse af, at en del mennesker foretrækker at leve på kontanthjælp frem for at tage et arbejde. Og det har man ikke lyst til at betale til over sin skattebillet.
Man noterer sig i den forbindelse også, at mange ikke-vestlige indvandrere lever på kontanthjælp – næsten halvdelen.
Venstres mantra
Den røde regering har fjernet det loft over kontanthjælpen, som den tidligere borgerlige regering indførte. Samtidig har man fjernet den lavere startydelse til indvandrere.
Det har forringet tilskyndelsen til at tage et arbejde.
Her sætter Venstre kniven ind med sin kampagne, hvor man nævner det niveau for kontanthjælp, som en familie med tre børn kan nå op på.
Man peger samtidig på, at over 17.000 mennesker får mere til rådighed ved at være på offentlig forsørgelse end ved at arbejde.
Og så hamrer man mantraet fast: ”Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.”
Socialdemokraternes indvendinger
Socialdemokraterne kommer med en række indvendinger:
De påpeger, at de 454.215,00 kr. ikke bare er kontanthjælp. De omfatter også børnecheck, boligsikring og tilskud til daginstitution – og det er ydelser, som også folk i arbejde kan få.
De henviser til Beskæftigelsesministeriets beregninger, der siger, at Venstres eksempel-familie vil få i snit 2.000 kr. mere om måneden efter skat ved at tage et arbejde.
Og de gør opmærksom på, at den gruppe, som mister penge på at tage et arbejde, for det meste består af folk på dagpenge og ikke folk på kontanthjælp.
Sætter kontanthjælpen i centrum
Men Socialdemokraterne vil formentlig få svært ved at slå igennem med disse indvendinger.
Vælgernes flertal mener, at det er for let at gemme sig på kontanthjælp, og at for mange er tilbøjelige til at gøre det.
Selv om det mest er grupper af dagpenge-modtagere, som slet ikke får noget ud af at arbejde, er den almindelige holdning, at det især er grupper på kontanthjælp, som trykker sig.
Derfor retter Venstre specielt sin kampagne mod kontanthjælpen.
S har et problem med virkeligheden
Venstres kampagne er klar og kontant. Socialdemokraternes modargumenter er ordrige og indviklede.
Og så har Socialdemokraterne et elementært problem med virkeligheden: Masser af ledige job bliver ikke taget af danskere, men af østeuropæere. Det tyder jo i høj grad på, at for mange danskere ikke har en tilstrækkelig stor tilskyndelse.
Et TV-program på DR fra november sidste år afslørede da også en stribe eksempler på, at personer på offentlige ydelser søgte at undgå det arbejde, de blev tilbudt.
Venstre rammer Socialdemokraterne på det værst tænkelige sted.
