Taxachaufføren gav den unge mand en ordentlig krammer – det kom til at koste ham dyrt

Det er ikke kun ældre og særligt godtroende mennesker der udsættes for tricktyveri. Det erfarede en 24-årig mand natten til lørdag, da han ventede på en taxa ved Store Torv i Aarhus.

 

Den 24-årige blev kontaktet af to mænd som spurgte om han var interesseret i et lift. Herefter aftalte mændene og den 24-årige, at prisen for et lift skulle være 60 kr. og at betalingen skulle foregå ved en nærliggende tankstation.

 

Ved tankstationen steg en af mændene ud af bilen for at forestå tankningen, mens den 24-årige betalte med sit kreditkort.

 

Herefter blev den 24-årige sat af ved det aftalte sted.

 

Men en af mændene var tilsyneladende blevet så begejstret for den 24-årige, at han steg ud sammen med ham – han ville simpelthen give ham en krammer før de skiltes.

 

Det blev imidlertid en dyr krammer, den 24-årige fandt nemlig bagefter ud af, at hans kreditkort var blevet stjålet og at der var hævet penge fra det.

 

De to mænd beskrives som følgende:

 

A: Mellemøstlig af udseende, 24-26 år og 185 centimeter høj. Han er almindelig af bygning og har sort, kronraget hår. Manden talte dansk og var iført en grå/beige dynejakke og jeans.

 

B: Ligeledes mellemøstlig af udseende, kraftig kropsbygning og med kort, sort hår. Manden talte dansk.

 

Kilde: Aarhus Stiftstidende

 

Læs også
Indvandrer slog, sparkede og truede 15-årig pige – så forsøgte han at lyve sig fra det i retten
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…