Sagen om udbuddet af en servicekontrakt til 2,5 mia. kroner på Thule-basen ligner mere og mere en vaskeægte skandale i det danske Udenrigsministerium.
Det er helt uforståeligt, at ministeriet ikke reagerede, da det amerikanske luftvåben, USAF, forelagde konstruktionen, hvor det amerikanske firma Vectrus gennem et nyoprettet dansk datterselskab kaldet Exelis Services A/S havde budt på opgaven – en kontrakt på 2,5 milliarder kroner til drift- og vedligehold af basen.
Dansk-Grønlandske interesser
Konstruktionen var hverken i Grønlands eller Danmarks interesse og stred klart mod en dansk-amerikansk forsvarsaftale fra 1962. Ifølge aftalen er det kun danske og grønlandske virksomheder, der kan få kontrakten. Datterselskaber af udenlandske selskaber kan ikke godkendes.
En række danske virksomheder har budt på den syv-årige kontrakt herunder Per Aarsleff A/S og MT Højgaard, der i de sidste 40 år har delt kontrakten med Grønlands landsstyre gennem Greenland Contractors I/S.
Et andet selskab, der bød på opgaven, er Copenhagen Arctic A/S. Det er et joint venture etableret af det danske selskab Copenhagen Group og amerikanske Dyncorp. Falck Danmark A/S, Rambøll og den grønlandske kæde af dagligvarebutikker, Pisifik A/S, er også med i konsortiet.
De danske virksomheder har klaget til de amerikanske myndigheder over tildelingen af kontrakten til Exelis Services A/S, men den 18. februar
2015 fastslog den amerikanske rigsrevision, GAO, at Exelis Services A/S lever op til udbudsbetingelserne.
Selvom Martin Lidegaard ser nok så truende ud, og uanset at det af politiske grunde ville være bekvemt, er det svært at forestille sig, at de amerikanske myndigheder vil tilsidesætte en klokkeklar retlig vurdering.
Grønland mister 30 mio. kr. om året
Fadæsen indebærer umiddelbart, at det grønlandske hjemmestyre går glip af årlige indtægter på 30 mio. kr. og et dansk firma mister en økonomisk meget betydningsfuld ordre.
Sagen er meget beklagelig, og den kan ikke undgå at belaste Rigsfællesskabet, der i forvejen er udfordret af den fortvivlende økonomiske situation på Grønland.
Baggrunden for det nyligt afholdte valg på Grønland var som bekendt, at den tidligere landsstyreformand, Aleqa Hammond, havde brugt offentlige midler til private formål.
Oplysningen om uregelmæssighederne overraskede egentlig ikke. I de senere år har der fra Nuuk været en strøm af forlydender om hjemmestyrets misbrug af offentlige midler, nepotisme, vennetjenester og kammerateri. Det er slemt, men værre er den generelle økonomiske situation på Grønland.
Grønlands økonomi
Ingen tegn på bedring af den grønlandske økonomi i 2015, skrev Det Økonomiske Råd i sin rapport ”Grønlands Økonomi 2014”. I rapporten tegnes et dystert billede af et samfund i tilbagegang.
Økonomisk aktivitet som følge af mineral- og olieindvinding har lange udsigter, og fem år efter indførelsen af Grønlands Selvstyre er der ikke gennemført reformer, der kunne have understøttet en selvbærende økonomi.
Grønland er i dag fortsat afhængig af de 4,7 mia. kr., som bloktilskud og refusioner fra Danmark og tilskud fra EU udgør – svarende til 35 procent af BNP!
Hertil kommer for Danmarks vedkommende udgifter til overvågning og suverænitetshævdelse, herunder fiskeriinspektion samt eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste.
Ledigheden er stigende og skønnes nu til omkring 10 procent af arbejdsstyrken, og selvom Landskassen har været begunstiget af ekstraordinære indtægter, er der udsigt til underskud i 2015 og følgende år.
Grønland kan ikke selv løse problemerne
Selvom Grønland for tiden har et meget selvstændigt hjemmestyre, er der ingen grund til at tro, at det nye landsstyre vil kunne løse problemerne.
Hvis Danmark eller andre lande havde været i samme situation, ville mappemændene fra IMF og andre internationale kreditinstitutioner hurtigt aflægge os besøg og diktere vilkårene for at undgå en statsbankerot. Grønlands særlige statsretslige stilling forhindrer den type økonomisk sanering.
Rigsfællesskabet
Det er derfor på høje tid, at Danmark og Grønland nu i Rigsfællesskabets ånd sætter sig sammen for at få en alvorssnak om den økonomiske knibe, Grønland befinder sig i. Den danske regering kunne ikke i længden unddrage sig sin tilsynsforpligtelse og ansvar for at hjælpe.
De skiftende landsstyreformationer har tydeligvis ikke levet op til deres ansvar, og derfor må det hilses velkommen, at statsministeren har taget fat i det kildne spørgsmål under mødet i Statsministeriet den 7. januar 2015 med den nye landsstyreformand, Kim Kielsen.
Grønland skulle nødig som følge af regeringens berøringsangst og misforstået respekt for Hjemmestyret ende i samme situation som Færøerne i begyndelsen af 90´erne.
Man må blot håbe, at udenrigsminister Martin Lidegaards ejendommelige håndtering af Thule-sagen ikke belaster de i forvejen meget vanskelige samtaler, der forestår mellem især Finansministeriet og Grønlands landsstyre.