Tyven gik bare ind i et hus, hvor ejerne var hjemme, og begyndte at læsse deres ting ud i sin bil – men han var kommet til de helt forkerte

Politiet

Aaron Lujan på 26 år var kun lige kommet ud fra fængslet, hvor han havde siddet for indbrud. Så stjal han en firhjulstrækker og kørte hen til et kvarter i den amerikanske by Albuquerque, New Mexico.

 

Her parkerer han bilen over for et hus, og så går hen ellers ind i huset og begyndte at bære ejernes ting ud i sin bil. Vel at mærke, mens husets ægtepar er hjemme.

 

Da de opdager, hvad der foregår, protesterer den 70-årige mand. Men Lujan ignorerer ham fuldstændig og fortsætter bare. Han regner med, at han er så fysisk overlegen, at manden ikke kan gøre ham noget.

 

Et særpræget syn

Så går manden ind i huset og får fat i et haglgevær. Han fortæller sin 66-årige kone, hvad der sker. Hun bevæbner sig med et håndvåben, og de går så ud på vejen og over til tyven, der er i gang med at læsse på sin bil.

 

Denne gang får de tyvens fulde opmærksomhed. De to bevæbnede mennesker ser ikke ud, som om de er til at spøge med. De får naboer til at ringe til politiet.

 

Da betjentene ankommer, møder der dem et særpræget syn. Tyven, der har ført sig så selvsikkert og hæmningsløst frem, ligger på knæ ved sin bil. Han skal ikke have mere klinket. Man kan se situationen på videoen her.

 

Var kommet til de helt forkerte

Bagefter åbenbaredes det, at han var kommet til de helt forkerte med dette ægtepar. Manden er krigsveteran, og konen er ivrig jæger. Så det var ikke nogen overraskelse for naboer og venner, at de gav tyven igen.

 

Politiet siger til TV-stationen KRQE, at hvis ægteparret ikke var gået i aktion, ville tyven formentlig bare være kørt sin vej med deres ejendele, og man ville ikke have set noget til ham siden.

 

Politiet gør dog samtidig opmærksom på, at man ikke bør gribe til våben, med mindre der er regulær fare. Men man sporer en betydelig grad af forståelse fra betjentenes side.

 

Læs også
Dansk politi går ikke med religiøse og politiske symboler – det vil muslimen Maja el-Bitar have ændret

”Mig skal man ikke træde på”

Tyveknægten gik ud fra, at han kunne koste rundt med ægteparret, som det passede ham.

 

Han skulle måske have løftet blikket og set på det flag, som de har hængende i deres flagstang. Her står der nemlig: ”Don’t Tread on Me”.

 

”Mig skal man ikke træde på.”

 

Det fik de til fulde demonstreret.

 

(KRQE-TV, The Blaze)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…