En 72-årig mand blev udsat for tricktyveri på Herlev Bygade i lørdags. Ved 13-tiden blev han kontaktet af gerningsmanden på åben gade.
Den østeuropæisk-udseende mand “tabte” en håndfuld mønter foran den 72-årige, og i den forbindelse stjal han så formentlig en pung fra den ældre mand. Politiet efterlyser vidner eller personer, der kan have set tyveriet eller kender manden, der udfører tricktyveri.
Han beskrives således: Østeuropæisk, 20 til 25 år, omkring 175 centimeter høj, almindelig kropsbygning og med sort hår. Han var iført et sort jakkesæt.