Tiggende romaer havde overtaget supermarkedets kundeskabe – så blev der ballade

You Tube/Google Maps

Et supermarked i det sydlige Malmø er kommet i stærk modvind i visse kredse.

 

Tiggende sigøjnere/romaer, der omtales som EU-migranter, har i årevis benyttet supermarkedets ”kundeskabe” til at opbevare deres ejendele, mens de er rundt og tigge i Malmøs gader.

 

Kundeskabene er de bokse med lås, som alle supermarkeder stiller til rådighed for kunderne, hvis de for eksempel medbringer store tasker, som man ikke må tage med ind i butikken.

 

Men nu har supermarkedet fjernet alle skabene og smidt dem til skrald, det blev simpelthen for meget.

 

”Vi har fjernet dem af sanitære grunde. Forleden var der kun 4 ud af 24 kabinetter som var ledige og flere var fyldt med madrester,” fortæller ejeren af ICA Supermarket Peter Åkesson til Sydsvenskan.

 

Søndag morgen opdagede romaerne, at skabene var væk, og så lavede de stor ballade. Politiet måtte tilkaldes.

 

Ifølge romaerne var der både medicin, penge, pas, tøj, telte og tæpper i skabene, og nu er det hele ødelagt, klager de.

 

Butiksejeren møder nu stærk kritik for ikke at have advaret romaerne, inden han smed deres ting væk.

 

”De er hjemløse og har ingen steder at gemme de vigtigste ting. Især når det regner. Hvor svært kan det være for butikken at gå ud med information på forskellige sprog, således at EU-migranterne ved, at der er en risiko for, at de mister alt,” siger Lina Andersson fra et netværk, som hjælper EU-migranter med at forstå svensk lovgivning.

 

Lina Andersson hjælper nu romaerne med at klage over butikken til politiet.

 

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

Tiggere i tusindvis har i adskillige år valfartet til Sverige, hvor det er legalt at tigge. De sætter deres meget stærke præg på en række byer. Og de okkuperede altså også en stor del af de skabe, der var beregnet til almindelige kunder, i supermarkedet i Malmø

 

Det anslås, at der opholder sig omkring 4.000 tiggere i Sverige, de fleste kommer fra Rumænien. Herfra ankommer de i store busser, og der er faste ugentlige busruter mellem Rumænien og 12 svenske byer.

 

Kilde: Sydsvenskan, Avpixlat.

 

Billede: Til venstre et påtrængende tiggerpar; i midten ICA Supermarket med siddende tigger; til højre en tiggermand som spiller krøbling.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…