Det er ikke let at være Helle Thorning i øjeblikket.
Hun har satset alt på at kunne udskrive valg før sommer. For en tid så det ud til at gå efter planen: Rød blok halede ind på blå blok og begyndte at nærme sig et niveau, hvor det ikke så helt umuligt ud at vinde valget.
Men så gik fremgangen i sig selv igen. I gennemsnittet af meningsmålinger har blå blok påny et klart forspring. I sidste weekend kom der to målinger, som var rigtig grimme for Thorning. De tydede på, at hun var chanceløs ved et valg før sommer.
Der er dog stadig en del usikkerhed i situationen. To meningsmålinger i går var lidt bedre for rød blok. Hvor meget skal Thorning lægge i det?
Og hvad betyder balladen om regeringens håndtering af bevogtningen ved synagogen for valget?
Normalt ville en statsminister ikke udskrive valg nu
Presset på regeringen i denne sag er selvfølgelig ikke godt for Thorning.
Hun har anstrengt sig meget for at få en stærkere profil som leder. Og hun har haft en vis succes med det – blandt andet ved hendes optræden i forbindelse med terrorangrebene. Men det kommer der nu skrammer i.
Ved valget vil de store politiske spørgsmål vedrørende økonomi, arbejdspladser og udlændingepolitik dog veje væsentligt tungere.
Men også på disse emner er Thorning i dag så hårdt trængt blandt vælgerne, at det normalt ikke ville få en statsminister til at tage et hurtigt valg.
Bevares, meningsmålingerne er som sagt ikke entydige. Man alt i alt ser det ikke for godt ud for rød blok.
Men det kan meget vel ske alligevel
Alligevel kan det bestemt tænkes, at Thorning udskriver valg inden for kort tid, for eksempel på tirsdag.
Socialdemokraterne og hun selv har en interesse i det. Til gengæld vil det ramme De Radikale hårdt – de ligger i øjeblikket meget lavt i vælgeropbakning.
Så Thorning skal træffe et valg mellem egne behov og hensynet til De Radikale. Hun kan meget vel ende med at ofre De Radikale for at redde sig selv.
Thorning frygter et antiklimaks
Nok vil et valg nu formentlig føre til et rødt nederlag. Men Thorning risikerer i høj grad, at det ikke løser nogen problemer at udskyde valget til efter sommer. Tværtimod: Det kan stille hende langt værre.
Hvis hun venter med valget, vil hele regeringens massive opbygning til et valg nu være forgæves. Det vil være mere end svært at skabe en fornyet gejst i rød blok og blandt vælgerne.
Socialdemokraterne frygter et sådant antiklimaks. Partiet ligger nu bedre i meningsmålingerne end på noget tidspunkt i Thornings regeringstid – og man er tæt på resultatet ved sidste valg.
Hvis det holder ved valget, har Thorning en reel chance for at overleve som leder af Socialdemokraterne.
Kredit
Ganske vist er partiets aktuelle opbakning fra vælgerne ekstremt dårligt, når man ser historisk på det. Men hos socialdemokraterne er der alligevel betydelig lettelse over, at man har løftet sig fra det katastrofale niveau, man har haft undervejs i valgperioden.
Helt kontant betyder det også meget, at langt de fleste medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe vil have udsigt til genvalg. Det giver Thorning kredit som leder.
Så hvis hun kan hente et valgresultat på det niveau hjem, vil det være meget vanskeligt at tvinge hende fra magten og erstatte hende med Mette Frederiksen. Specielt hvis Socialdemokraterne kommer ind som det største parti.
De Radikale
Den radikale leder Morten Østergaard har vel nikket ja til et valg før sommer, hvis det altså er planen. Men det er så nok sket på et tidspunkt, hvor det ikke så helt så sort ud for hans parti.
Nu bevæger det sig under 6 procent i meningsmålingerne og står dermed til en ordentlig øretæve ved et hurtigt valg.
For Thorning er det selvfølgelig noget af en beslutning at tage valget på et tidspunkt, hvor det er overvejende sandsynligt, at de røde taber. Når hun nu kunne vente.
Men der er ikke udsigt til, at det bliver bedre efter sommer. For Socialdemokraterne og for hende selv er der en betragtelig risiko for, at det bliver værre.
Så det kan ende med, at hun hugger til for at begrænse skaderne. Hun sætter regeringsmagten på spil, og hun ofrer De Radikale – men hun kan håbe på at redde Socialdemokraterne og sig selv.
