Terrorists selfie med afhugget hovede afføder krav om to ministres afgang

Yassin Salhi har tilstået at have dræbt og halshugget sin franske arbejdsgiver (Foto: Facebook)
En ny bølge af chokeret forfærdelse bredte sig over Frankrig, da det kom frem, at den salafistiske terrorist  Yassin Salhi havde taget en selfie med  sin arbejdsgivers afhuggede hoved.
Han havde derefter sendt billedet på sin mobiltelefon til en forbindelse i Canada med anmodning om at få den gruopvækkende scene lagt ud på nettet.

Yassin Salhi er gradvis begyndt at gå til bekendelse under afhøringer hos politiet.

 

Men man mangler stadig en forklaring på, hvorfor chefen for gasflaskefabrikken i Saint-Quentin-Fallavier, den 54-årige Hervé Cornara,  skulle lide en så rystende død.

 

Fra TV-optagelser ved man, at hellige krigere fra franske indvandrermiljøer har deltaget aktivt i at skære halsen over på “vantro” fanger i Islamisk Stat.

 

Men det er første gang, at en hovedafhugning fandt sted på fransk grund på kalifatets et års fødselsdag.

 

Kritik af premierminister Manuel Valls

Der lægges op til en demonstration i Paris på tirsdag med krav om to socialistiske ministres afgang. Det drejer sig om premierminister Manuel Valls, der har holdt mange brandtaler mod ghettoisering og islamisering af Frankrig, men aldrig sat handling bag ordene.

 

Senest holdt regeringschefen søndag en tale om, at der er tale om en krig mellem civilisationer, og at Frankrig nok skulle vinde den, men det kunne tage år.

 

Mens Tunesien har lukket 72 moskeer efter blodbadet i Sousse, har den socialistiske regering aldrig hindret opførelse af nye moskeer. Den har tværtimod taget det til efterretning, af rektoren for den muslimske hovedmoske i Paris har slået til lyd for at omdanne nedlagde kirker til moskeer.

 

Kritik af Indenrigsminister Bernard Cazeneuve 

Indenrigsminister Bernard Cazeneuve er den anden minister, som demonstranterne vil kræve afsat. Politiet sorterer under ham.

 

Det er kommet frem, at det franske modstykke til PET havde indstillet overvågningen af Yassin Salhi.

 

Man stolede åbenbart på, at han var faldet til ro som en  fredelig familiefar med en hjemmegående kone, der vågede over parrets tre mindreårige børn både i hjemmet og i deres skoler.

 

Sikkerhedstjenestens naivitet er så meget mere rystende, som det er kommet frem, at en nabo til  Yassin Salhi i hans tidligere bopæl i Besancon i 2012 advarede politiet om, at Salhi havde ændret opførsel efter et længere fravær i udlandet.

 

Han var tydeligt blevet radikaliseret, fordi han pludselig nægtede at hilse på kvinder og undgik øjenkontakt med hunkønsvæsener.

 

I april i fjor blev den kvindelige nabo kontaktet af politiet, der fortalte hende, at hun havde haft ganske ret i mistanken om, at Salhi var gledet ind i det salafistiske miljø. Hun blev inviterer til at møde på politistationen med yderligere oplysninger, men mødet blev aflyst, fordi politiet i Besancon havde fået besked om, at sagen ikke mere var interessant.

 

Den halshuggede Hervé Cornara

Terroristen kunne vanskeligt have valgt sig et mere forkert offer end sin arbejdsgiver på fabrikken AirProducts. Hervé Cornara var lysår fra karikaturerne af en kapitalistisk slavepisker. Han var for få måneder siden blevet opfordret til at overtage ledelsen af virksomheden, som var på fallittens rand, og genopretningen var i fuld gang til glæde for de 200 ansatte med undtagelse åbenbart af salafisten Salhi.

 

Virksomhedens ejere var blevet opmærksomme på Hervé Cornara, der boede i en beskeden lejlighed i et socialt boligbyggeri. For fire år siden blev han valgt til formand for lejerforeningen, og ingen gik forgæves til ham for at få hjælp med personlige problemer.

 

En grådkvalt kvindelige lejer udtrykte medlidenhed med hans kone og søn og udtrykte håb om, at Cornara ikke havde lidt for meget ved mødet med sin morder.

 

Et fromt ønske, som næppe er blevet opfyldt. Politiet ved, at fabrikschefen blev stranguleret, men det er uvist,  om han blev halshugget, mens han endnu var ved bevidsthed.

 

I dette link er der foto af Hervé Cornara og af hans afhuggede hoved, som hænger på fabrikkens hegn omgivet af to flag fra Islamisk Stat (advarsel om meget stærke billeder):

 

http://pamelageller.com/2015/06/jihad-porn-devout-french-muslim-took-selfie-with-beheaded-victim-warning.html/

Del på Facebook