Ambulancer er en grundpille i velfærdssamfundet – nu undergraves den af drenge og unge mænd i indvandrerghettoerne
For mange mennesker er det helt utænkeligt at angribe en ambulance. Men det er ikke desto mindre det, der sker i dag.
Vi kender det fra indvandreghettoer i Danmark: Politiet, brandvæsnet og ambulancer bliver fra tid til anden angrebet, når de kører ind i området.
Det kendes fra flere europæiske lande. I Sverige, hvor indvandringen er særlig massiv, er der nu nærmest dagligt angreb på ambulancer.
Henrik Johansson, der er talsmand for ambulanceførerne, fortæller i et interview i det svenske tidsskrift NEO, hvor galt det står til.
Ambulancefolkene oplever i udsatte områder meget jævnligt at bliver angrebet sågar med knive og skud. De mennesker, de skal hente, er i øvrigt også ofte skadet af knive og skydevåben.
Ambulancer er ikke længere fredede
En grundlæggende del af velfærdssamfundet er hjælp til syge mennesker. Alle syge skal have samme hjælp – uanset, hvor de bor, og uanset deres sociale status Men denne del af velfærdssamfundet er ved at smuldre.
“Før i tiden var ambulancefolk fredede. Det var helt utænkeligt at angribe dem. Men i dag er det anderledes. Ambulancefolk bliver truet, angrebet med knive, og der bliver skudt efter dem”, siger Henrik Johansson.
Det begyndte allerede i 1990-erne, men det er blevet meget slemt de sidste
10 år. Og nu er det helt galt, fortæller Henrik Johansson.
I 1990-erne var det trods alt et særsyn, at folk var kommet til skade på grund af angreb med knive og skydevåben. Nu oplever vi det hver uge.
Politiet kører med
Truslerne mod ambulancerne, chaufføren og redderne er ofte så alvorlige, at de skal have hjælp fra politiet.
Der er områder, hvor problemerne er så massive, at politiet altid tilkaldes og kører med ambulancerne.
I forsæder til Stockholm som Husby har der været perioder med bilbrande og angreb på politiet, brandvæsnet og ambulancerne. Det betyder, at vi nu venter på politiet. Men det går selvfølgelig ud over patienterne.
Men vi kan godt blive overrumplede og stå i et ubehageligt miljø, og så har vi brug for at tilkalde politiet i en fart, fortæller Henrik Johansson.
I dag har ambulancerne derfor en knap, der giver dem direkte adgang til politiet.
Går ud over patienterne
Men det kan altså gå ud over patienterne.
Det tager tid, inden politiet når frem. Og det betyder ventetid for patienterne. Det er ikke rart for dem, men det kan også forværre deres situation, at der går længere tid inden de kommer på hospitalet.
Patienterne kan komme til at vente længe. Og det er meget bekymrende. Det betyder, at de mennesker, som bor i disse områder, skal vente længere på hjælp end beboere i mere rolige områder.
“Vi får en slags B-klasse i samfundet”, siger Henrik Johansson.
Stor udskiftning i personalet
De mange angreb betyder også, at der er skræmmende stor udskiftning i personalet. Mange forsvinder, så snart de har mulighed for det. Der er mangel på dygtige folk.
Derfor har man sænket kravene til dem, man ansætter. I dag kræver man ikke altid, at de skal være i stand til at bære en båre, fortæller Henrik Johansson.
Når de ansatte har svært ved at klare de fysiske krav, så betyder det også højt sygefravær.
Der er også tilfælde, hvor personalet nægter at tage ud til en opgave. Det kan især være højtuddannede, der mener, at de ikke tog en uddannelse for at lave den slags arbejde.
Kræver særligt udstyr
Den grove vold betyder nu nye og dramatiske krav fra ambulancefolkene.
Vi skal have særlige enheder til de farlige områder, siger Henrik Johansson.
Han efterlyser også beskyttelsesudstyr med skudsikre veste og gasmasker.
“Vi skal have særlige enheder med særligt udstyr. Vi skal jo være i stand til at køre ind i Rosengård. Men skal vi det, er det nødvendigt med særlig beskyttelse”, siger han.
Volden bliver ikke anmeldt
Journalisten siger spørgende: Man siger ellers at volden er faldet?
Men det tror Henrik Johansson ikke på. Han siger, at tallene i givet fald viser, at meget vold ikke bliver anmeldt:
“Det er ikke det indtryk, vi får. Det kan være, man får et andet billede, når man ser på tallet for anmeldelser. Men det, vi får at vide, er, at man ofte slet ikke anmelder det, der sker.
Han fortæller, at volden også er blevet så meget hverdag for mange ambulancefolk, at de heller ikke indberetter alt det, de bliver udsat for.
Ghettoer og parallelsamfund
Det er helt gennemgående i de indvandrertætte bebyggelser, at ambulancer bliver angrebet. Det ved vi fra mange beretninger fra blandt andet Danmark, Frankrig og Sverige.
Det er områder, som har udviklet sig til parallelsamfund, der i stigende grad styres efter indvandrernes klankultur.
En af vejene til at styrke disse parallelsamfund er at holde myndighederne væk. Og ambulancer bliver set som en del af myndighederne.
Henrik Johansson siger ikke direkte, at det er i indvandrertætte områder, at ambulancerne bliver angrebet. Men han nævner nogle af de værste områder ved navn: Rosengård i Malmø, Södertälje og Husby ved Stockholm. Det er alle områder med en meget høj del af indvandrere fortrinsvis fra ikke-vestlige muslimske lande.
Medierne er tavse
Synes du, at det kommer tydeligt frem i medierne, hvordan det står til?
Nej, de er dødsens stille. Når jeg oplever alle disse tilfælde af skud og knive, så tænker jeg, at det bør man problematisere og skrive om. Men der er dødsens stille. Der er noget forbudt omkring det, men jeg kan ikke sætte fingeren på, hvor det er.
De rige isolerer sig og betaler sig fra problemerne Hele denne udvikling betyder, at de, der bor i de urolige områder, ikke får samme hjælp som dem, der bor i områder for bedrestillede.
Hvad tænker du om det?, spørger journalisten.
“Det gør mig ked af det”, siger Henrik Johansson.
Han oplever, at der bliver en voksende forskel mellem de svage grupper og de velstillede i Sverige.
De, der har penge og overskud, samler sig i områder, hvor disse problemer ikke findes. Det er udbredt i flere lande og kaldes bevogtede lokalområder eller “gated communities”.
Henrik Johansson forudser, at denne opsplitning vil blive større, og at de velbjergede vil få deres egen ambulancetjeneste.
“Tag Ronna i Södertälje (indvandrerghetto, red.). Vi havde en elev med i bilen. Da vi kom frem blev han helt ude af sig selv, fordi der var store skudhuller i døren”. De havde været der i tre uger.
Jeg tror ikke, det kunne ske i Östermalm (rigmandsområde, red.). Og man ville ikke lade en dør med skudhuller blive hængende i tre uger.
Vi kommer til at se mere til det – jeg ved ikke hvad man kalder det – de rige bygger deres egne bydele og beskytter sig selv …”
“Gated Communities”?
“Ja, med egen ambulancetjeneste. Man vil sørge for sin egen sikkerhed.”
http://magasinetneo.se/artiklar/det-ar-definitivt-ett-nytt-fenomen-att-vi-ar-sa-utsatta/
