Engang var Sverige et trygt land, hvor folk sjældent låste deres døre – i dag er det på vej mod farligt anarki

Der var engang en tryg velfærdsstat kaldet Sverige, hvor folk sjældent låste deres døre.

 

I dag er dette land en natvægterstat, hvor enhver må klare sig selv. Når justitsminister Morgan Johansson opfordrer til at bryde loven, betyder det, at portene åbnes for anarkiet. Hr. og fru Svensson har al mulig grund til at være bekymrede ved tanken om de 190.000 uuddannede og arbejdsløse migranter, som forventes at ankomme i år – svarende til 2% af Sveriges nuværende befolkning. Antallet ville svare til, at 6,4 millioner ubemidlede migranter, som ikke taler engelsk, ankom til USA på et år, eller 1,3 millioner til Storbritannien.

 

Og svenskerne forbereder sig: antallet af våbenlicenser stiger; flere og flere svenskere deltager i skytteforeninger og starter borgervagtværn. Efter et beskedent dyk i 2014 er antallet af nye våbentilladelser steget betydeligt igen i år. Ifølge politiets statistik findes der nu 1.901.325 licenserede skydevåben, fordelt på 567.733 ejere, i Sverige. Hertil skal føjes et ukendt antal ulovlige våben. For at få våbentilladelse i Sverige skal man være fyldt 18 år, lovlydig, samvittighedsfuld og have jagtkort eller være aktivt medlem af en godkendt skytteforening. I 2014 fik 11.000 mennesker jagtkort — 10% flere end året før. Hver femte var kvinde.

 

“Der er også stor efterspørgsel på alarmsystemer lige nu,” siger en sælger fra et af de sikkerhedsfirmaer, som Gatestone har talt med.

 

“Det skyldes i høj grad den turbulens, vi ser rundt om i landet i øjeblikket.”…Folk har mistet tilliden til staten, mener han. “Politiet kommer ikke længere. Flere lastvognschauffører siger lige ud, at når de ser en tyv tømme en lastvogn for benzin, løber de ud medbrigende et baseball bat. Det nytter ikke at ringe efter politiet, men hvis man rammer tyven, kan man i det mindste forhindre, at han stjæler mere diesel. Mange husejere siger det samme – at de sover med et baseball bat under sengen. Men det er en smule risikabelt, for i så fald kan politiet så sige, at de havde forberedt sig på at bruge vold, og det kan give bagslag.”

 

Sælgeren, som gerne vil være anonym, fortalte også om Sveriges mange Facebook-grupper, hvor folk fra forskellige byer i Sverige åbent diskuterer, hvordan de har i sinde at beskytte sig selv: “Sommetider kan man blive hunderæd, når man ser, hvad de skriver. Men man må forstå, at svenskerne faktisk er bange for, hvad der venter deres by, når der åbnes et asylcenter. De kan jo se, hvad der er sket andre steder.”

 

En blog, som detaljeret beskriver følgerne for lokalbefolkningen, når der åbnes et asylcenter, kalder sig meget passende for Asylkaos. Der findes en list over firmaer, som læserne opfordres til at boykotte; bloggen hævder, at disse firmaer fremmer forvandlingen af Sverige fra et svensk til et multikulturelt samfund og derfor betragtes som “svenskfjendtlige.”

 

I et andet sikkerhedsfirma sagde en sælger, at de bliver ringet ned, hver gang immigrationstjenesten køber eller lejer et ny ejendom til indkvartering. “Dagen efter,” sagde han, “ringer den halve by og bestiller hjemmealarmsystemer.”

 

Ronny Fredriksson, presseansvarlig ved sikkerhedsfirmaet Securitas, sagde, at efterspørgslen på private alarmsystemer eksploderede for fem-seks år siden, da mange lokale politistationer blev nedlagt, og politiet flyttede ind til storbyerne. Dette, sagde han, kunne resultere i en responstid på flere timer. “Flere og flere mennesker køber nu vore sikkerhedsvagters ydelser. Indkøbscentre og forretninger i byen slutter sig sammen og hyrer vagter. Vi er lidt som gamle dages lokalpoliti.”

 

Selvom Securitas tjener mange penge på grund af det øgede behov for private sikkerhedsalarmer og sikkerhedsvagter, siger Fredriksson, at de også er bekymrede for indvirkningen på samfundet:

 

Læs også
Voldelige elever har taget magten i svenske skoler – “lærerne tør knap nok gå forbi dem på trapperne”

“Problemet er, at vi også har brug for politiet. Når vore vagter fanger en indbrudstyv eller en voldelig person, ringer vi til politiet, men responstiden er ofte meget lang. Sommetider bliver de pågrebne voldelige og temmelig larmende. Indimellem beder politiet os om at løslade den person, vi har pågrebet, hvis vi har kontrolleret hans identitet, fordi de ikke har en patrulje i nærheden.”

 

Allerede inden den massive tilstrømning af migranter i efteråret 2015 følte svenskerne, at de havde behov for at beskytte sig – og med god grund. Siden rigsdagen i 1975 besluttede, at Sverige skulle være multikulturelt og ikke svensk, er kriminaliteten eksploderet.Voldskriminaliteten er steget med mere end 300%, og voldtægter helt ufatteligt med 1472%.

 

Men politikerne ignorerer fuldkommen folks frygt. Den bliver aldrig diskuteret. I stedet bliver de mennesker, som udtrykker deres bekymring for, hvilken slags land Sverige er blevet til, hånet og beskyldt for fremmedhad og racisme. Dette er højst sandsynligt grunden til, at flere og flere mennesker tager sagen i egen hånd og beskytter sig selv og deres familier, så godt de kan.

 

En del lader sig ikke nøje med det. Det ser ud til, at en del mennesker nu forsøger at standse masseindvandringen til Sverige. Næsten hver eneste dag er der rapporter om asylcentre, der bliver sat i brand. Heldigvis er ingen endnu kommet til skade.

 

Ikke alle brande startes dog af svenskere. Den 13. oktober blev en 36-årig kvinde bosiddende i Skellefteå idømt to års fængsel for at have sat ild på et asylcenter, hvor hun selv boede. Kvinden hævdede, at hun havde tændt et stearinlys og derpå var faldet i søvn. Men de tekniske undersøgelser viste dog, at der var blevet hældt brændbar væske ud over hele værelset, og retten fandt, at hun uden tvivl selv havde antændt branden.

 

Antallet af voldelige episoder ved den svenske immigrationstjenestes centre er nu skyhøje. Ifølge Dispatch International forekom der i 2013 mindst én hændelse om dagen. Da Gatestone Institute for nylig kom i besiddelse af listen over hændelser for 2. januar 2014 til 29. oktober 2015 var tallet steget til 2.177 tilfælde af trusler, vold og spektakler – i gennemsnit tre om dagen.

 

Læs også
Den stramme asylpolitik stiller Danmark i en langt bedre situation end Sverige

Men den svenske regering vil tilsyneladende helst ikke tale om det. Udenrigsminister Margot Wallström indrømmede dog i et interview med avisen Dagens Nyheter, som vakte international opmærksomhed, at Sverige reelt er på vej mod et systemsammenbrud:

 

“Jeg tror, de fleste fornemmer, at vi ikke kan opretholde et system, hvor der måske ankommer 190.000 mennesker om året; i det lange løb vil vore systemer bryde sammen. Den velkomst vil ikke få folkelig opbakning. Vi ønsker jo at give mennesker, som kommer hertil, en værdig modtagelse.”

 

Symptomatisk for svenske journalister blev denne udtalelse puttet væk langt nede i artiklen. Overskriften handlede om, at det immigrationskritiske parti Sverigedemokraterna skulle have et ansvar for ildspåsættelserne af asylcentre. Men de udenlandske medier så som The Daily Mailog Russia Today fangede Wallströms advarsel om et systemsammenbrud og kørte den som den store nyhed, det rent faktisk er.

 

I det officielle Sverige bliver det tilstundende sammenbrud imidlertid ignoreret. I stedet fokuserer journalisterne udelukkende på angreb på flygtningecentrene ved formodede “racistiske” svenskere. For at forhindre nye ildspåsættelser besluttede immigrationstjenesten den 28. oktober, at alle asylcentre fra nu af skal have hemmelig adresse. Og politiets knappe resurser vil nu blive strakt yderligere – til at beskytte asylansøgere. Politiets helikoptere skal endda regelmæssigt afpatruljere flygtningecentre over hele landet. Men i betragtning af at der kun findes fem helikoptere, og at Sveriges landmasse måler 407.340 kvadratkilometer, er dette et slag i luften.

 

På et møde i Nordisk Råd i Reykjavik, Island, den 27. oktober blev Sveriges statsminister Stefan Löfven af sine nordiske kolleger spurgt ud om situationen i Sverige. Löfven har for nylig sagt, at “personer som søger asyl i Sverige, skal også kunne anbringes i andre EU-lande. Der er også grænser for vore evner. Vi står over for et paradigmeskifte.” Den kommentar fik en repræsentant fra det finske politiske parti Sannfinländarna til, med en snert af ironi, at undre sig over, hvordan den indvandring, som de svenske politikere i årevis har opreklameret som en gevinst for Sverige, nu pludselig kan være en byrde.

 

En anden repræsentant fra det samme finske parti, Simon Elo, påpegede, at situationen i Sverige er ude af kontrol. “Sverige kan klare meget, men selv ikke svenskerne kan klare så meget,” sagde Elo.

 

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

Da Löfven blev spurgt, hvordan han håndterer borgernes reelle bekymringer og krav, var hans svar lakonisk: “Selvfølgelig forstår jeg, at der er bekymring,” sagde Löfven. “Det er ikke nemt. Men samtidig — der er 60 millioner mennesker på flugt. Det handler også om, at de er vore medmennesker, og jeg håber, at dette synspunkt bliver det fremherskende.”

 

På et spørgsmål fra Expressen vedrørende angrebene på asylcentrene svarede Löfven: “Vore lokalsamfund skal ikke præges af trusler og vold, de skal være varme og solidariske.”

 

Som om dette er noget, der kan tvinges frem.

 

Mange svenskere opfatter masseindvandringen som et tvangsægteskab: Sverige tvinges til at gifte sig med en mand, hun ikke har valgt, og alligevel forventes hun at elske og ære ham, selvom han slår hende og behandler hende dårligt. Og ovenikøbet fortæller hendes forældre (regeringen) hende, at hun skal være varm og solidarisk med ham.

 

Flere og flere svenske kommentatorer drager nu samme konklusion: at Sverige vakler påkanten af sammenbrud. Lederskribent på Svenska Dagbladet Ivar Arpi skrev den 26. oktober en artikel om en kvinde ved navn Alexandra von Schwerin og hendes mand. Parret bor på Skarhults Gods i Skåne i det sydlige Sverige; de har været udsat for røveri tre gange. For nylig fik de stjålet en firehjulscrosser, en varebil og en personbil. Da politiet ankom, spurgte von Schwerin dem, hvad hun skulle gøre. Politiet fortalte hende, at de ikke kunne hjælpe hende. “Alle vore resurser er udlånt til asylmodtagecentrene i Trelleborg og Malmö,” sagde de. “Vi er overbebyrdede lige nu. Så jeg vil foreslå, at du tager kontakt med Eslövs borgervagtværn.”

 

Det, som politiet kaldte for et “borgervagtværn,” viste sig at være en gruppe private forretningsdrivende. Efter at være blevet udsat for røveri mere eller mindre hver eneste nat besluttede de i 2013 at slutte sig sammen og begynde at afpatruljere området selv. I øjeblikket betaler de et sikkerhedsfirma for at holde øje med deres lokaler.

 

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

“I princippet er jeg helt og aldeles imod,” sagde von Schwerin. “Hvad skal mennesker gøre, som ikke har råd? De vil være ubeskyttede. Jeg går sikkert med. Meget, meget modvilligt. Men for første gang er jeg bange for at bo her nu. Er staten og jeg nu enige om, at kontrakten mellem os genforhandles?”

 

I en kommentar til politiets opfordring til folk om at slutte sig til private borgervagtværn skrev samfundsdebattør og tidligere flygtningeombudskvinde Merit Wager:

 

“Så svenskerne formodes altså selv at skulle arrangere og betale for deres egen og deres families sikkerhed og forhindre, at deres gårde bliver udsat for tyveri, selvom dette indtil nu har været en del af den samfundsmæssige kontrakt – som vi betaler en høj skat for, for at have et politi, som vi kan stole på beskytter os og pågriber de kriminelle?! Hvornår udløb denne samfundskontrakt? Oktober 2015? Uden opsigelsesvarsel, eftersom den skatteinddrivende part ikke opfylder sin del af aftalen? Dette må vel betyde, at vores del af aftalen – at betale skat til de offentlige samfundsydelser – også er blevet ugyldig? Hvis den samfundsmæssige kontrakt er brudt, så er den brudt. Så er fanden løs (lovløshed, forsvarsløshed, ingen beskyttelse), og det betyder, at hver og en af os skal betale mindre skat.”

 

Ilan Sadé, sagfører og samfundsdebattør, skrev om flygtningekaosset på Malmös hovedbanegård på bloggen Det Goda Samhället den 27. oktober: “Myndighederne overholder ikke længere den samfundsmæssige kontrakt.” Han beskrev fire store skilte rundt om på stationen, som sagde “Flygtning? Velkommen til Malmö!” på fire forskellige sprog.

 

“Det fremgår ikke, hvem afsenderen af budskabet er, eller for den sags skyld hvem der har ansvaret for modtagelsescenteret, der består af et antal barakker ved det gamle posthus i den indre havn. Det hele er yderst forvirrende. Det kan være Malmö by eller immigrationstjenesten, men det kan lige så vel være ‘Refugees Welcome,’ eller måske et religiøst trossamfund. Jeg tænker ved mig selv, at et regeringskontor fornuftigvis ikke kunne skrive sådan; et korrekt og relevant opslag skulle jo lyde nogenlunde således: ‘Asylansøgere henvises til barakkerne med henblik på information og videre transport.’ Men jeg tager sikkert fejl; Malmö by er hovedmistænkt som meddeler. … Skiltene på og omkring hovedbanegården er symptomer på noget utrolig alvorligt: Rolleforvirring og retsstatens forfald. Og dermed på, at vore myndigheder ikke længere overholder den samfundsmæssige kontrakt.”

 

I et indlæg kaldet Anarki skrev den socialdemokratiske blogger og regeringskritiker Johan Westerholm, at justits- og migrationsminister Morgan Johansson nu opfordrer myndighederne til at “være pragmatiske” vedrørende love og regler (angående asylindkvartering af såkaldteuledsagede flygtningebørn). Westerholm skriver, at dette betyder, at regeringen “åbner dørene til anarkiet”:

 

Læs også
Valgkampen bør bruges til at punktere tre store myter om indvandringens konsekvenser

“Land skal bygges ved lov, rigsdagen vedtager love, og domstolene tillemper disse. Morgan Johanssons udtalelse og hans i øvrigt passive holdning vidner om, hvordan dette, vores form for demokrati, om kort tid kan udvikle sig til et blot og bart minde. Han har nu lagt den første sten til en statsdannelse, som hviler på helt andre principper. Anarkiets.”

 

Hvis der virkelig udbryder anarki, skal man huske på, at der findes næsten to millioner licenserede skydevåben i Sverige. De svenske skytteforeninger har oplevet en bølge af interesse og har på det seneste budt mange nye medlemmer velkommen.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institute og er oversat til dansk af Mette Thomsen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…