Jesper Tveden, der er cand. mag. i dansk og teaterhistorie, har skrevet en biografi om måske en af dansk teater- og revyverdens mest dramatiske historier.
Han har valgt titlen ”Storhed og fald” med omhu. I bogen fortæller han om en meget populær og efterspurgt skuespillerinde og revykunstner i tyverne.
Ingeborg Bruhn Bertelsen, der er født i 1894, spillede med i omkring 80 stumfilm. Ofte udførte hun også ligefrem forskellige halsbrækkende spring, hvor andre forlangte en stand-in.
1919. Fra stumfilmen “Mesterdetektiverne”. Ingeborg Bruhn Bertelsen medvirkede selv i de ofte dristige stunt. Hun brugte aldrig stand-in.
Inden hun for alvor blev kendt som revystjerne i 1920, havde hun også haft forskellige roller på flere teatre.
Tivoli
Til Tivolirevyen i 1920 havde Ludvig Brandstrup skrevet sangen ”Sov Dukke Lise” og Elith Worsing komponeret den melodi, der senere er blevet anvendt til utallige lejlighedssange.
Jesper Tveden skriver, at Ingeborg BB eller bare ”BB” fik sangen og at hun både med sin fremtræden, kønne udseende og ikke mindst måde hun præsenterede sangen på, gjorde den udødelig.
Hun havde på premieredagen set en lille pige med en dukke kravle op på en havebænk. ”BB” fik ideen til at efterligne den lille piges lidt kejtede og barnlige bevægelser. Hendes vise vakte så stor begejstring, at hun på premiereaftenen måtte gentage visen 10-12 gange.
1920. Tivili Revyen 1920. Sangen “Sov Dukke Lise” blev hendes vartegn. Hun mente selv. at hun havde sunget den flere hundrede tusinde gang. Hendes fans sendte flere hundrede dukker til hende gennem årene.
Pladeselskabet HMW sørgede for, at den blev indspillet og visen blev så populær også i udlandet, at man af og til kunne opleve, at den blev forvekslet med Danmarks Nationalsang.
Succesen fortsætter
”BB” fik hovedroller bl.a. på Det Ny Teater, men det var igen i Tivolirevyen, at hun fik næste store succes. Visen ”Lille Sommerfugl” sang hun i 1921. Hun var også efterspurgt i provinsen og på mange lokalteatre brugte man hende som rollemodel.
I tyverne havde hun flere perioder, hvor ”hun gik ned” på grund af stress, men publikum var trofaste og glædede sig, når hun var tilbage på scenen.
Økonomisk sad hun godt i det og i 1924 købte hun villaen Mariedal i Klampenborg få meter fra prins Joachim nuværende bolig. Villaen var så stor, at forældrene også kunne flytte med ind.
Hun investerede også i et sommerhus, fem heste, en motorcykel og et par biler. Et af automobilerne var lakeret rød og så på et tidspunkt, hvor automobiler næsten kun blev leveret i farven sort.
En mandlig journalist var dybt imponeret af hendes evne til at køre bil. Han havde ellers den opfattelse, at kvindelige bilister nærmest kørte på ”Indskydelsen”, men hun var undtagelsen.
Ca. 1925. ”Frk. Bertelsen er selv chauffør og hun kører lige så godt som en mand”. Journalisterne var altid meget positive over for Ingeborg Bruhn Bertelsen ikke bare, når de omtalte hendes præstationer på scenerne, men også, når man skrev om hende som privatperson. I 1922 er der anført i motorregisteret, at automobil K 1656 tilhører: Skuespillerinde Frk. I. Bruhn Berthelsen, Valbygaardsvej 58.
Hun blev af sine kolleger og venner opfattet som venlig, imødekommende, gæstfri og hjælpsom. Succesen var ikke gået hende til hovedet.
Hun havde sørget for økonomisk rådgivning og det havde også været nødvendigt at ansætte en sekretær til at hjælpe med at besvare de mange fanbreve.
Ingeborg Bruhn Bertelsen var i mange år på Scala både i teatret og revyen. En slager fra den tid er ”Det var mig og Maggi Duddi”.
I 1926 fortalte ugebladet ”Vore damer” om den populære skuespillerinde.
Scala Teatret på Vesterbrogade, hvor Ingeborg BB også optrådte. Hjørnet ved Axeltorv har skiftet udseende flere gange og næste år er det nyeste byggeri færdigt.
Rygte og ægteskab
”BB” var i tyverne også på flere andre Københavnske teatre og hun var med, da tonefilmen i slutningen i tyverne blev det nye hit.
I 1930 havde pladeselskabet Nordisk Polyphon overtalt hende til at indsynge seks numre fra den kommende Apollorevy. Man var på forhånd sikker på en succes og så ville man have grammofonpladerne parat.
Men i efteråret 1930 opstod der et rygte i København om, at hun havde et erotisk forhold til sin sanktbernhardshund. Rygterne fandtes i forskellige versioner.
Forfatteren og teaterdirektør Paul Sarauw (1883-1959) var en kendt skikkelse i den københavnske teaterverden. Han var blevet gift i december 1928, men allerede to år efter skilt. Nu dannede han par med Ingeborg Bruhn Bertelsen, som han også tidligere havde været en nær ven med.
I dybeste stilhed blev de gift i Søllerød Kirke den 5. november 1930, hvorefter de tog på bryllupsrejse også i håb om, at de ondsindene rygter var ophørt, når de vendte hjem fra udlandet.
To dage før havde et ægtepar i Gentofte begået selvmord og denne tragiske begivenhed blev straks kædet sammen med rygterne om Ingeborg Bruhn Bertelsen.
Bryllup hjalp ikke. Hendes store publikum støttede hende og pressen var på hendes side, men rygterne fortsatte. Ingeborg Bruhn Bertelsen havde en fornemmelse af, at rygterne oprindelig kom fra en kvinde, der gerne havde set, at det var hende, der ”løb af med Paul Sarauw, da han blev ledig”.
Ingeborg Bruhn Bertelsens advokat fik politiet til at undersøge formodningen om, hvem der havde startet rygterne.
Aase Nielsen, en yngre tandklinikassistent, blev afhørt og indrømmede, at hun havde viderebragt rygterne. Hun var ikke kunstner, men kunne li’ at komme i kunstnerkredse.
Ingeborg Bruhn Bertelsen valgte i samråd med sine advokater, at anlægge sag mod Aase Nielsen. Det endte med, at Aase Nielsen udsendte en erklæring, hvor hun undskyldte og beklagelse sine grundløse udtalelser.
Ægteskabet med Sarauw holder ikke og ”BB” tog på provinsturneer. I Provinsen blev hun ikke udsat for den type chikane, som hun havde oplevet flere gange på Københavnske teatre.
Hun fortsatte som skuespiller og revykunstner, bl.a. i Cirkusrevyen, men hendes karriere var blevet ødelagt og antallet af engagementer blev færre og færre.
I årene 1937-1940 var hun gift med skuespilleren Edgar Hansen.
Besættelsen og rejsen
Hun havde bl.a. solgt ud af sine møbler og antikviteter, men hun blev nødt til at sælge sin villa og sammen med forældrene flyttede hun til et mindre husmandsted i Hjortekær i Lyngby.
Her supplerede hun den sparsomme skuespillergage ved at etablere en minkfarm med 20-30 dyr. Bl.a. på grund af besættelsen havde hun succes med sit minkopdræt og i årene 1944-45 var der så meget efterspørgsel efter hende, at hun må ansætte en mand til at passe minkfarmen.
Hun mistede begge forældre i midten af fyrrene og det kan have været medvirkende til, at hun efter et par sæsoner med optræden besluttede at flytte sammen med sin søster efter krigen. Hendes søster Gerda i USA havde et hus og en mindre restaurant.
Ingeborg lærte engelsk og hjalp i restauranten. Hun ventede på, at hendes advokat i Danmark skulle sende penge til hende for salget af ejendommen og minkfarmen. Hun modtog aldrig noget. Kun et brev fra kriminalpolitiet i Danmark om, at hendes advokat havde brugt alle klienternes penge og begået selvmord.
Ingeborg og søsteren Gerda, Madison, Wisconsin, USA.
Søsteren Gerda døde af en blodprop i 1964 og Ingeborg flyttede til mere beskedne forhold.
I alle årene i USA havde mange af hendes danske venner holdt kontakt med hende. Når Victor Borge eller Lauritz Melchior var på turne, sørgede de altid for, at der også var tid at besøge ”BB”, som hun stadig blev kaldt.
Af og til kunne man i danske ugeblade læse, at danske journalister havde været på besøg og talt med den tidligere revystjerne, der nu boede i USA.
Indhold i artiklerne var ikke altid lige korrekte. Hun boede ikke så ringe, som det blev beskrevet. Hun var ikke en bitter dame, som man kunne få opfattelsen af i artiklerne.
Helbredet var rimeligt, men mange års rygning havde sat sit præg.
Hun døde den 26. juni 1977 og blev efter eget ønske begravet ved siden af sin søster i Madison, Wisconsin.
November 2015. Villa Mariedal, Emiliekildevej 10, Klampenborg, der er opført i 1902, er blevet udbygget flere gange. Ingeborg Bruhn Bertelsens bolig i 15 år fra 1924.
Storhed og fald – en biografi om Ingeborg Bruhn Bertelsen skrevet af Jesper Tveden.
Med bogen fra Musikforlaget Fog følger en CD med Ingeborg Bruhn Bertelsens mest kendte sange fra 1920- 1937, samt en privatoptagelse fra 1964. Bogen kan fx bestilles her:
http://nyshop.forlaget94.dk/index.php?id_category=43&controller=category&id_lang=2
