68 udlændinge har tålt ophold i Danmark. De har begået alvorlig kriminalitet, krigsforbrydelser eller er blevet vurderet til at være til fare for statens sikkerhed, og er dømt til udvisning.
Men fordi de risikerer forfølgelse i hjemlandet, har de ret til at blive i Danmark på grund af internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.
57 af dem er pålagt, at opholde sig i Center Sandholm. De har som udgangspunkt pligt til, hver dag at melde sig hos politiet. (Information)
11 udlændinge som er udvist af Danmark har altså ikke pligt til at opholde sig i Center Sandholm. En af dem kunne være libaneseren Danny Abdallah som nu bor fast i et hus i Aalborg. Han boede forinden i en lejlighed i Frederikshavn.
Danny Abdallah fik i 2003 en dom på 8 år for våbenbesiddelse, narkohandel, vold og afpresning. Efter afsoning rykkede han ind på Center Sandholm, hvor han var et stykke tid før han flyttede til Nordjylland.
Men selv om Danny Abdallah ikke skal opholde sig på Center Sandholm, kan han ikke gøre som det passer ham – i hvert fald ikke efter reglerne.
Ifølge reglerne har han pligt til at melde sig hver dag hos politiet i Nordsjælland.
Men det er han totalt ligeglad med. Og han slipper godt fra at blæse på det.
Politiet gør tilsyneladende ikke noget for at håndhæve loven, og i Center Sandholm er man sikkert glade for at slippe for den umulige Danny Abdellah.
Da han tidligere boede der belastet han budgettet, fordi han skulle mandsopdækkes i døgndrift så han ikke ødelagde den gode stemning i lejren.
Danny Abdallah flyttede derefter til Jylland. Først boede han i Frederikshavn i et rækkehus. Og nu bor han i et hus i Aalborg med sine mange hunde.
Og den udviste libaneser nyder livet. Det kan man se af de mange billeder han jævnligt flasher på Facebook.
Danny leger med hundene.
Danny kører i stor bil.
Danny sidder i kontoret.
Danny spiser.
Danny chiller med vandpiben iført afslappende tøj.
Danny præsenterer ellers sig selv på Facebook som en hård nitte, en ”Løvernes Konge” i skudsikker vest og med sin hurtige bil i baggrunden.
Danny Abdallahs er et eksempel på, at myndighederne kan tage mere hensyn til udlændinges velbefindende end til retfærdigheden og danskernes retsfølelse.
Libaneseren er smidt ud af Danmark og han skal som udgangspunkt opholde sig i Center Sandholm, hvor han vil få udbetalt lommepenge.
Men Danny Abdallah er ikke i Center Sandholm, derimod bor han fast i Aalborg. Man kan endda finde hans adresse på Krak!
Men hvordan kan Abdallah have råd til det liv han fører, når hans officielle indkomst kun består af de lommepenge, har får udbetalt fra det offentlige?
Ifølge Rigspolitiets tal fortsætter cirka halvdelen af dem, der er på tålt ophold, med at begå kriminalitet i Danmark.
Danmark har fået en ny regering. Den Korte Avis ville gerne vide, om den har planer om at gøre noget ved problemet med meldepligten, der bliver overtrådt.
Vi ville gerne have regeringens svar på, hvad den vil gøre for at sikre, at dem, der er på tålt ophold, overholder meldepligten. Og hvad der skal ske med de mange sigtelser for overtrædelse af meldepligten, som hober sig op hos politiet.
Vi kunne ikke få et svar
Man skulle umiddelbart tro, at sagen ville sortere under Justitsministeren. Derfor sendte vi et spørgsmål til ministeriet:
”Hvad vil Justitsministeren gøre ved, at udlændinge på tålt ophold i Danmark systematisk overtræder meldepligten, som for eksempel Danny Abdallah, som i flere år har boet på en adresse i Nordjylland?
Justitsministeriet svarede: Reglerne om meldepligt under tålt ophold hører under Udlændinge,- Integrations-, og Boligministeriet.
Men Udlændinge,- Integrations-, og Boligministeriet havde ikke tid.
Ministeriets Presse- og kommunikationsrådgiver skrev tilbage:
”Pga. en meget travl kalender bliver det desværre ikke muligt at få en kommentar fra ministeren. Men du kan i stedet forsøge at få fat i en ordfører.”
Vi forsøgte, men uden held.
Når Folketinget åbner om små to uger fremlægger regeringen et lovprogram og et forslag til finanslov. Det bliver interessant at se om der sker noget i sagen.
Men indtil videre kan Danny Abdallah åbenbart roligt lege videre med sine hunde og køre i sine store biler.