Sølvbryllup med Danmark – mine 25 år i Danmark

Foto: Privat

For 25 år siden kom jeg til Danmark, og her har jeg nu boet i ca. halvdelen af mit liv. Det betyder, at jeg i næsten alle ”lige dage” af mit liv har været dansker og alle ”ulige dage” har været russer.

 

I alle de ”lige dage” har jeg været kapitalist og skullet tjene penge, spare op til pension og betale store skatter til det danske fællesskab.

 

I alle de ”ulige dage” har jeg haft de kommunistiske idealer med drømmen om et pengefrit og retfærdigt samfund til alle. Mit liv har skiftet mellem yin og yang, sort og hvidt, rødt og grønt.

 

I mine første 10 år i Danmark var jeg forsker på DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Jeg forskede i ultralydens anvendelse i hverdagslivet: Rensning af spildevand, udvikling af nye fødevarer, kunstig modning af vin og undersøgelser af undervandsaktiviteter.

 

Det var meget forskellige opgaver. Jeg etablerede derfor mit eget firma og fik et chok, da jeg oplevede masser af papirarbejde, bureaukratiske krav fra offentlige myndigheder, og et stort dagligt ansvar for medarbejderne.

 

Igennem de 10 år fik jeg en form for forståelse af den kapitalistiske tankegang. I disse 10 år tog jeg ekstrauddannelser, som gav mig en bedre og mere bred forståelse af den danske økonomimaskine.

 

Jeg tog en business uddannelse i international marketing, eller kunsten at sælge alt og alle i den kapitalistiske verden. Den var guld værd.

 

De næste 10 år brugte jeg min viden om økonomi til at drive min helseklinik i Lyngby. I mine første 10 år i Danmark fik jeg desuden ”et ekstra ben”, nemlig en uddannelse i brugen af traditionel kinesisk medicin (TCM).

 

I de 10 år jeg havde min klinik, underviste jeg i selvmassage, Qi Gong og naturlige helbredelsesmetoder til mange forskellige mennesker. Det var svære – men også meget givende år.

 

Jeg rejst hele verden rundt og lærte hemmelighederne bag forskellige livsstil. Jeg har boet hos shamaner i regnskovene ved Amazonefloden, trænet i et buddhistisk kloster på Hawaii og har rejst i Kina på kryds og tværs for at opleve kinesiske mirakler.

 

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

Jeg har lært om verden og dens mangfoldighed. Jeg har lært om mennesker, deres længsler og laster. Danmark var min base, mit referencested og mit arbejdsværksted. Men mit hjerte var stadig russisk.

 

I de sidste fem år har jeg igen skiftet livsretning. Jeg er startet på min 3. karriere i Danmark som russisk-dansk/ dansk-russisk forfatter.

 

Jeg har stiftet mit eget elektroniske forlag Belbooks – Books for Easy Living, og er begyndt at udgive bøger. Nu er der mere end 20 bøger, som bærer mit navn på russisk, dansk og engelsk.

 

Jeg skriver om de ting, jeg har været involveret i, som jeg har observeret og drømmer om.

 

Den sidste bog, som blev udgivet i 2014, blev skrevet sammen med 11 andre, danske forfattere. Den hedder: “Din stemme tæller”. Der skrev jeg mine personlige refleksioner om stemmen, som jeg tabte undervejs.

 

Jeg genfandt heldigvis min stemme igen. Min stemme taler til dig i mine bøger, noveller og fortællinger. Min stemme kan høres på YouTube og som lydfiler og podcasts. Jeg kalder den stemmen, som stammer fra mit hjerte.

 

Læs også
DF fik sin vilje: Flygtninge, der vil kunne rejse hjem, skal ikke integreres – oppositionen raser

Mit hjerte har to kamre. I det højre hjertekammer sidder den russiske stemme, og i det venstre hjertekammer sidder den danske stemme. Eller måske er det omvendt? Det vigtigste er, at min stemme bliver hørt.

 

I Rusland blev jeg født, i Danmark er jeg hørt. Historien forsætter….

 

Irina Bjørnø, dansk-russisk forfatter og digter, fik i slutningen af 2014 begge nomineringer (“Årets Forfatter 2014” og “Årets Digter 2014”) fra det Russiske Forfatter Forbund.

 

http://www.pressport.com/pressrelease/19561/En-dansk-forfatter-er-blevet-nomineret-som-aarets-Forfatter-og-som-aarets-Digter-i-Rusland#sthash.n7XypTyl.dpuf

 

http://www.pressport.com/pressrelease/19561/En-dansk-forfatter-er-blevet-nomineret-som-aarets-Forfatter-og-som-aarets-Digter-i-Rusland

 

www.belbooks.dk

 

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

http://www.pressport.com/pressrelease/19561/En-dansk-forfatter-er-blevet-nomineret-som-aarets-Forfatter-og-som-aarets-Digter-i-Rusland#sthash.n7XypTyl.dpuf

 

http://www.pressport.com/pressrelease/19561/En-dansk-forfatter-er-blevet-nomineret-som-aarets-Forfatter-og-som-aarets-Digter-i-Rusland

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…