Under valgkampen spillede Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti ud med et forslag om, at indføre punktskat på engelske ord i reklamer.
Men selv om partitoppen selv havde syslet med tanken i flere omgange, måtte Ahrendtsen alligevel trække forslaget tilbage. Formentlig fordi en kampagne mod det engelske sprogs fremtrængen måtte betragtes som en tabersag.
Det kan bekræftes af Frankrig, som ellers er et land, der i høj grad er på barrikaderne for at forsvare modersmålet mod den engelske smitte.
Ministerium og akademi værner om det franske
Frankrig har sågar et ministerium for ”francophonie”. Et ministerium der skal værne om, at holde fransk purt og dominerende både i hjemlandet og i tidligere kolonier.
Desuden har man det franske akademi, som siden Ludvig XIVs tid har haft til opgave at være sprogrøgtere og med sværd og pyntedolke, som hører til de såkaldt udødeliges guldtressede uniformer, gå i krig mod al fremmed tale og påvirkning.
Engelske titler kan få franskmændene helt op i det røde felt
Kampen mod den engelske indtrængen er flammet op, efter at den spanskfødte overborgmester Anne Hidalgo forleden indviede et rekordhøjt beboelsestårn med navnet “Home”. Det er endnu højere end et tilsvarende tårn i bydelen La Defense, som hedder “First”.
Og i forstaden Boulogne-Billancourt satte storbanken BNP Paribas navnet CityLights på facaden af en moderne kontorbygning, som ydermere bar en inskription om, at banken elsker det amerikanske. Den kærlighedserklæring var dog ikke på engelsk, men lød “La banque qui aime l’américain”.
Som følge af en storm af protester blev erklæringen malet over. Men BNP Paribas forsvarede sig med, at mange af kontorerne tilhører General Electric, som havde været med på råd, da navnet CityLights blev valgt.
Kampen mellem Shakespeares sprog og Molieres er ikke af ny dato, og Frankrig har tabt mange slag, men dog ikke krigen.
Franske ord for mail, SMS og NATO
Men som et eksempel er Frankrig nød til at acceptere www, en forkortelse af World Wide Web, for at komme med på det internationale net.
Man prøver dog at hævde den nationale stolthed ved at kalde nettet for toile på fransk, og man har konstrueret ordet courriel for mail og texto for SMS. Dog ikke med større held.
Mere held er der med at besværliggøre internationalt samarbejde ved at kræve franske forkortelser på linje med engelske. NATO må følgelig også kaldes OTAN og OECD for OCDE.
Reklameverdenen elsker engelsk
Men særlig i reklamesproget, som var det Alex Ahrendtsen prøvede at rette skytset mod i Danmark, griber engelsk om sig i Frankrig.
“France is in the air” lokker det nationale luftfartsselskab Air France med. Og butikskæden Carrefour kalder sine filialer skiftevis Carrefour City eller Carrefour Market.
Også på fjernsyn er den helt gal set med det franske akademis øjne. I programmerne må seerne vælge mellem udsendelser som “The Voice”, “Secret Story”, “Master Chef” og “The Island”.
Arretez le massacre, stop massakren, lyder et brøl fra forfatteren Jean Maillet, der har skrevet bogen “Langue francais”.
Men oh la la, det sidste ord er næppe sagt. På engelsk altså.
